EP-valget kan åbne nye muligheder for fælles klimaløsninger mellem EU og det Globale Syd

Det Globale Syd er nemlig ikke alene om at være udfordret af de alvorligt ændrede klimaforhold, også EU er udsat. Ligeledes er det ikke længere alene rige regioner som EU, der skal reducere udledningerne af drivhusgasser – det skal det Globale Syd også. 

Samtidig skaber og forstærker klimakrisenglobale risici, bla. gennem øget migration, der kan destabilisere samfund økonomisk og kulturelt. Det betyder, at alle dele af kloden ser ind i udgifter til klimatilpasning og med nye temperaturrekorder på land og i havet er der akut brug for handling. 

EU's beslutningstagere, og særligt de nye parlamentarikere, bør derfor gå foran og demonstrere, hvordan klimarisici kan sammentænkes med politikudvikling på tværs af sektorer. 

Der er allerede betydelige omkostninger forbundet med udfordringer knyttet til bl.a.  infrastruktur, byplanlægning, landbrugsproduktion, fødevaresikkerhed, vandforsyning og sundhed. Det er områder, der er centrale for borgeres liv og velfærd. Lokalt, nationalt, regionalt og globalt. I sin første klimarisikovurdering fra 2024 anslår Det Europæiske Miljøagentur, EEA , at de økonomiske tab pga. ekstremt vejr og klimahændelser fra 1980-2019 alene i Danmark beløb sig til 10 – 25 mia. euro. Danmark er blandt de EU-lande med størst tab pr. indbygger pga. klimaforandringer. Det giver os et særligt incitament til at iværksætte en sammenhængende tilgang til håndtering af klimarisici og tilpasning for at ruste vores samfund til stigende udfordringer.

Alvoren er global. Det understreges i et nyt studie i tidsskriftet Nature, der vurderer, at klimaforandringerne vil betyde et gennemsnitligt fald i verdens indkomster på ca. 20 procent frem mod 2050. Globalt vil ødelæggende klimaskader koste USD 38 trillioner i midten af dette århundrede. Dertil kommer udgifter knyttet til konsekvenserne af hedebølger, havvandsstigninger, tropiske cykloner, tipping points, ødelæggelse af naturlige økosystemer og sundhedssituationen for mennesker. Studiet anslår, at de globale udgifter til klimaødelæggelser i gennemsnit er ca. seks gange højere end prisen for at begrænse global opvarmning til 2 grader. 

Derfor er behovet for at tænke tilpasning og reduktioner sammen presserende.  Det gælder både i EU og i det Globale Syd. Ambitiøse reduktioner af drivhusgasudledninger er afgørende forudsætninger for at kunne tilpasse samfund, sikre opbygning af klimarobusthed og afbøde de værste klimaødelæggelser. 

Konsekvenserne af klimakrisen vil få den globale ulighed til at eksplodere. Fattige og sårbare lande og mennesker, der er mindst ansvarlige for klimakrisen, rammest hårdest. Udfordringer i forhold til vand, fødevarer, sundhed og dermed livsgrundlag kan eskalere migrationspresset mod Europa. Skæbnefællesskabet betyder, at EU  både har et historisk ansvar og en klar egeninteresse i at støtte de mest udsatte lande med at accelerere og finansiere integrerede klima- og udviklingsindsatser. Det var et af hovedbudskaberne, som CONCITO og partnere i marts i år sendte til Copenhagen Climate Ministeriel, der skød COP29-forberedelsen i gang. 

Men som del af det globale skæbnefællesskab går vi ikke selv fri i EU. Europa er blandt de regioner på kloden, hvor temperaturen stiger mest. Og EEA vurderer, at vi er katastrofalt dårligt forberedt. Dels fordi EU-landene ikke har en strategisk tilgang til håndtering af klimarisici. Det gælder sikring af infrastruktur, fødevareproduktion, varslingssystemer, by-planlægning, byrdefordeling og forsikringssystemer og flere andre områder. Dels grundet mangel på data, erfaringsudveksling og opbygning af kapacitet og ekspertise i på lokalt niveau. På det bagtæppe er det uforståeligt, at udkast til strategi for Det Europæiske Råd 2024-29 ikke prioriterer klima, miljø eller biodiversitet. Det bør kommende danske EU-parlamentarikere lægge sig i selen for at ændre.

Klimahandling er klog og økonomisk risikohåndtering i DK, EU og Globalt.

Det Europæiske Råds strategi får fokus på sikkerhed, konkurrenceevne og migration i lyset af den geopolitiske udvikling og det ændrede globale risikobillede. Udgiftspresset fra investeringer i de tre områder vil være massivt i en årrække. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at også klimaforandringer er geo-politiske. At de udgør eksistentielle sikkerhedsrisici i sig selv og accelererer andre risici knyttet til bl.a. vand, fødevarer- og energisikkerhed, sundhed, værdikæder, infrastruktur og migration. Desuden er udgifter forbundet med klimaødelæggelser og tilpasning store og stigende også i EU og vil på sigt være dramatiske. 

Det er grunden til, at en af de centrale anbefalinger i EEAs første Klimarisikovurdering er at integrere klimarisici i alle andre politikker og planlægningsprocesser. Både internt i EU og i vores støtte til klima- og udviklingsindsatser i det Globale Syd. Sikkerhedsbegrebet skal udvides til også at omfatte bl.a. vand, energi, sundhed, digitalisering, forsyningssikkerhed og biodiversitet. Konkurrenceevnepolitik skal fokusere på grøn omstilling, der repræsenterer fremtiden og historiens største markedsmuligheder. Migration skal bl.a. adresseres ved at bidrage til at skabe attraktive fremtidsvisioner og udmønte dem for mennesker i det Globale Syd. 

De kommende danske Europa-parlamentarikere opfordres til at arbejde for, at EU tager bestik af det globale skæbnefællesskab, som klimakrisen indebærer, og at klima-risici indtænkes i al politikudvikling både internt og i forhold til tredje lande. Det vil bidrage til at skabe mere omkostningseffektiv sikkerhed, retning og vision for fremtiden. Både i EU og globalt.