Det bedste (og letteste) du kan gøre for klimaet, er at huske at stemme til Europaparlamentsvalget

Kære unge: Hvis ikke vi stemmer, så er det de gamle der bestemmer. Men det er os, der skal overtage kloden, og vi skal være med til at sætte dagsordenen i det kommende Europa-Parlament, der er med til at forme den verden vi lever i. 

I 2019 gjorde vi valget til et klimavalg. Det var særligt os unge der gik på gaden igen og igen, som fik politikerne til at love klimahandling. Vi fik klimaloven. Så ramte der en lang række andre kriser, først coronapandemien, så krig i Ukraine og siden Gaza, og så gled klimaet i baggrunden. Ved folketingsvalget i 2022 havde klimadagsordenen tabt pusten. Og jeg er bange for, at det samme kan komme til at gøre sig gældende, når vi skal stemme til EP-valget den 9. juni. 

Til daglig arbejder jeg i Klimaambassaden, som er en del af den grønne tænketank CONCITO, hvor vi arbejder med at få mere klimaviden ind i undervisningen i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. I den forbindelse er vi ofte ude og holde oplæg og workshops på landets ungdomsuddannelser og tale med de unge om klimaet. Selvom klimaet overordnet set er den største bekymring for unge, så oplever vi nu blandt unge på ungdomsuddannelser stor apati, når det kommer til klimakrisen. Og det er faktisk ikke så mærkeligt. Den manglende ambitiøse klimahandling siden 2019 er medvirkende til, at mange unge føler en stor afmagt forbundet med klimakrisen. Samtidig er det svært at gennemskue, hvad man selv kan gøre som faktisk har en effekt. Det er både noget jeg hører de unge sige i forbindelse med mit arbejde, og når jeg taler med venner og bekendte. At klimaet også er langt det vigtigste emne for unge i forhold til Europa-Parlamentsvalget bliver bekræftet af Dansk Ungdoms Fællesråds nylige demokratianalyse, hvor 48% af de unge har klimaet som vigtigste politiske emne forud for valget. En af de letteste og mest effektfulde tiltag, du kan gøre, er at stemme på en grøn kandidat til Europa-Parlamentet. Særligt effektfuldt er det, hvis du opfordrer bofæller, venner, forældre og studiekammerater til at gøre det samme.

Det betyder rigtig meget for klimaet, hvad der bliver besluttet i EU. Selvfølgelig er vores nationale klimapolitik også vigtig, men skalaen i EU gør det kommende Europa-Parlamentsvalg afgørende, fordi det også har indflydelse på de EU-medlemslande, som har langt større udledninger end Danmark, og samtidig en mindre ambitiøs klimapolitik end Danmark.

Valgperioden 2019-2024 har været det mest progressive Europa-Parlament på klimaområdet til dato. I 2019 erklærede parlamentet klimakrise, og i 2021 blev EU’s Klimalov vedtaget. Den fastslår blandt andet, at EU-landenes samlede nettoudledninger skal være reduceret med minimum 55% (i forhold til 1990) senest i 2023, og at EU skal være klimaneutral senest i 2050. Særligt har den europæiske energipolitik været med til at bidrage positivt til at nå klimamålene, og sol- og vindenergi overhaler nu energi fra kul og gas i EU. Til gengæld halter landbrugspolitikken håbløst bagud i forhold til CO2 reduktioner, blandt andet fordi landbrugspolitikken endnu ikke er omfattet af europæisk klimaregulering. Det kan et grønt parlament være afgørende for at ændre på. 

Selvom de danske parlamentarikere kun udgør en lille del af parlamentet, så kan det alligevel bestemt betale sig at få grønne stemmer ind. De danske parlamentarikere har nemlig stor indflydelse, særligt på det grønne område. På energiområdet er hele tre ud af de ti mest indflydelsesrige parlamentsmedlemmer danskere. Derudover kan man sige, at netop fordi stemmeprocenten er så lav, så betyder din stemme mere for udfaldet af valget. 

Selvom klimapolitikken er den største bekymring og en af de vigtigste dagsordener for unge, er der alt for få unge der stemmer. Ved sidste EP-valg i 2019 var den samlede stemmeprocent for vælgere mellem 19 og 29 år var helt nede på 57,75%. Til sammenligning var stemmeprocenten for de 60-79-årige 73,5%. Fra vores egne undersøgelser kan vi se, at en af årsagerne til at så få unge stemmer er, at vi ikke føler, at vi ved nok om EU. Men man behøver ikke at være ekspert for at stemme til Europa-Parlamentsvalget. Man kan bruge kandidattestene, og ellers kan man også roligt sætte kryds ved det samme parti, som man ville stemme på til et Folketingsvalg.

Forskningen viser, at det at stemme først og fremmest er en social handling, og derfor nytter det også, at vi følges ad på valgdagen. Hvis du prikker til din partner, en ven, dine studiekammerater eller dine forældre, kan du være med til at øge valgdeltagelsen og hjælpe med at sikre, at valget i 2024 også bliver et klimavalg.

Når du har været nede og sætte det grønne kryds, så tag vennerne med til GRO SELVs valgfester i Thisted, Aarhus, Kolding, København, Køge og Maribo.