Lad den grønne kappestrid begynde!

Med dagens udspil fra regeringen går forhandlingerne om et nyt energiforlig nu for alvor i gang. Udspillet lægger positive spor ud for en fortsat grøn omstilling af det danske energisystem, men halter også på en række områder – både hvad angår ambition og virkemidler.

I denne blog skitseres CONCITOs umiddelbare kommentarer og anbefalinger i forhold til udspillet.

Tiltrængt grønt politisk fokus
Regeringens udspil er sammen med de seneste dages øvrige grønne politiske meldinger, er en tiltrængt genoplivning af en vision om grønt lederskab, hvor et stærkt grønt Danmark går hånd i hånd med konkrete mål og initiativer. Statsministerens og regeringens budskab på pressemødet var opmuntrende i forhold til at:

1. Skabe en ambitiøs bred energiaftale
2. Fastholde en dansk grøn førerposition i de kommende år, og
3. Se den grønne omstilling af det danske energisystem i et lys, hvor grønne energiambitioner går hånd i hånd med vækst og arbejdspladser.

Men der er brug for meget mere!

Klimaet kommer bagerst i køen
Regeringen har valgt at udsætte sit udspil til klimaplan til efter sommerferien. Dermed mister man muligheden for at se energipolitikken som en integreret del af en samlet klimaindsats. Det drejer sig særligt om sammenhængen mellem den grønne el og behovet for at få elbiler massivt introduceret i Danmark i det kommende årti. Rent finansieringsmæssigt risikerer udsættelsen af klimaplanen også at betyde, at råderummet til grønne investeringer vil blive prioriteret udelukkende til energiområdet, og dermed ikke kan prioriteres til både transport- og landbrugsområdet, som fylder mere end 45% af de danske udledninger. Dermed kommer omstillingen af transportsektoren og landbrugssektoren igen bagerst i køen, og vi risikerer at miste klimamålet af syne.

Klimamål er mere end VE-mål
Pejlemærkerne for den fremtidige energipolitik bør tage udgangspunkt i, hvad der giver størst klimamæssig effekt. Derfor er der også behov for at sætte mål, der samlet sikrer, at energisystemet bringes i klimamæssigt den rigtige retning. Frem for kun at styre efter én parameter, som man gør med regeringens mål for andelen af vedvarende energi, bør energipolitikken styres klogere ved at sætte tre mål op, der giver en samlet retning og støtter op om de mest klimaeffektive strukturelle valg set i et 2050-perspektiv.

Frem for et enkelt måltal i 2030 – i regeringens tilfælde 50 % VE - bør der også vedtages mål for energieffektivisering samt elektrificering af transport og varme. Det vil medvirke til, at omstillingen vil blive holdt på rette spor, fx ved at udbygningen med VE vil ske via varmepumper og ikke yderligere biomasse. Og lad os endelig få målene udtrykt i form af ambitiøse intervaller, der både giver et klart ambitionsniveau, men også åbner en fleksibilitet i forhold til at bringe fremtidige teknologier i spil samt giver mulighed for at revurdere niveauet i lyset af udfordringen og teknologiudviklingen.

Ambitionerne skal væsentligt op
På mange punkter lægger regeringen de rette spor ud til de næste skridt i den grønne omstilling, men ambitionerne er simpelthen for lave. Der er meget på spil: Klimaudfordringen alene kræver, at hastigheden i omstillingen kommer op i et helt andet gear, og desuden er Danmarks grønne førerposition i disse år truet, da landene omkring os for alvor har skruet op for ambitionerne. Dermed er både klima og grønne arbejdspladser i hele Danmark på spil.

Udbygningen af havvind vil få et rigtig godt skub fremad med regeringens udspil om 800MW udbygning. Samtidig er regeringens plan for screening for yderligere 10GW havvind både særdeles positivt og nødvendig. Den peger mod en fremtid, hvor den danske del af Nordsøen bliver et grønt kraftcenter, der leverer grøn el til vores nabolande til glæde for klimaet og i øvrigt også for arbejdspladser og vækst. Men tilbage står, at en udbygningstakt, der realistisk bringer os på vej mod målet om 100% vedvarende energiproduktion senest i 2050, betyder, at målet for 2030 bør være 55-60% VE af det samlede energiforbrug. Klimarådet har senest anbefalet et VE mål på 55%, og endda slået fast, at det kan gøres for en meget overkommelig pris.

Regeringens model med at beslutte én havvindemøllepark nu og her, og så i 2022 beslutte den næste etape kan være en udmærket model, men kun, hvis vi samtidig har en klar ambition foran os i form af et VE-mål for 2030 på minimum 55%, og en understregning af, at dette mål fortrinsvis skal opfyldes via udbygning med vind og sol, og ikke yderligere biomasseudbygning.

Energibesparelser italesætter regeringen stadig som et vigtigt element i fremtidens energipolitik. Men faktum er, at midlerne til indsatsen skæres kraftigt i regeringens udspil, og målrettes til industrien. Det er absolut også en vigtig indsats, men den bør kombineres med en tilsvarende indsats og pulje til energieffektivisering af bygninger. Energiforbruget i vores bygninger er markant, og energibesparelser er derfor vigtige, også i forhold til det fremtidige samlede energisystem med varmepumper i bl.a. byerne. Globalt er energibesparelser desuden den vigtigste teknologi i alle scenarier for drivhusgasreduktioner, og Danmark kan derfor bidrage væsentligt til den globale indsats ved fortsat at være førende inden for energieffektive løsninger, der kan bringes i spil i verden omkring os. Konkret bør der fastlægges ambitiøse mål for energieffektivisering i industri og bygninger, fulgt op af konkrete puljer. Her rækker en målsætning om bare at leve op til EU-forpligtelserne på samlet 1,5% om året ikke.

Forskning og udvikling spiller en nøglerolle i udvikling og demonstration af fremtidens løsninger. I regeringens udspil øges midlerne, men kun til et minimum i forhold til Danmarks forpligtelser i forhold til Mission Innovation-samarbejdet. Det er stadig et væsentligt stykke under det niveau på ca. 1 mia. kr., der tidligere var afsat til forskning og udvikling. Der er derfor behov for at skrue yderligere op, og sikre, at midlerne fordeles til både grundforskning i morgendagens teknologier, og til forskning og demonstration i de kendte teknologier. Vi skal tilbage i førerfeltet og nærme os de 1 mia. kr. i de kommende år.

Generelt, er der i udspillet stor fokus på at understøtte og sikre plads til fx biogas og biomasse, hvilket burde spille en væsentlig mindre rolle i et ambitiøst og omkostningseffektivt energiudspil. I stedet burde øjnene være skarpt rettet mod de nødvendige og afgørende elementer, særligt en massive udbygning med vind og sol, energispareindsatsen, forsknings- og udviklingsindsatsen, og ikke mindst elektrificeringen af transport og varme.

Hvor blev transporten af?
Det er som sagt markant, at transport er fraværende i regeringens udspil. Transport står i dag for 34% af Danmarks endelige energiforbrug og det forventes, at den vil være i yderligere vækst fremover. Og i forhold til udledninger står transporten for omkring 26% af drivhusgasudledningerne, uden udsigt til, at det vil falde i de kommende år. I de fleste andre lande indgår transport som en central del af nationale energi- og klimaplaner. Det er således ikke ansvarlig klima- og energipolitik at udskyde diskussionen og beslutninger om, hvordan vi for alvor får omstillet transportsektoren. En ambitiøs dansk klimaindsats skal tage seriøst fat i udledningerne fra transporten. Ifølge Klimarådet skal der i 2030 være 500.000 el-biler på vejene, hvis Danmarks ambitioner skal være troværdige, og det vil kræve en betydelig indsats og flere virkemidler i spil.

Nedsættelse af energiafgifter skal understøtte grøn omstilling
En væsentlig del af regeringens udspil handler om nedsættelse af afgifter til el. Og det er helt afgørende, at balancen tippes, så grøn el kan erstatte andre brændsler i fjernvarmen og i transportsektoren. Derfor er regeringens nedsættelse af elvarme-afgiften også helt på sin plads, hvis man ikke ønsker at sætte fx afgiften på biomasse op. Men en væsentlig del af afgiftsnedsættelsen i udspillet ligger på den generelle elafgift, som kun i meget begrænset grad vil medføre et skift væk fra andre brændsler, og tværtimod alt andet lige vil medføre et øget forbrug og dermed højere udledninger. Det er helt fair at nedsætte afgiften af andre grunde, men så bør man også melde klart ud, at der er tale om en afgiftslettelse, og ikke et løft til den grønne omstilling. Som det er nu, bruger man noget af det økonomiske råderum til afgiftslettelser, som i stedet kunne være brugt til grøn omstilling, fx i forhold til el-biler.

Lad den grønne kappestrid begynde
Det er afgørende, at vi får et bredt energiforlig på tværs af Folketinget, så vi undgår stop and go-politik. Det er afgørende for, at vi kan nå i mål, men også for investeringssikkerheden, hvor forudsigelighed og langsigtet planlægning er afgørende. Med regeringens udspil og de mange politiske tilkendegivelser er der kommet fornyet politisk medvind til den grønne dagsorden, og med rette.

Den grønne omstilling af Danmark handler naturligvis om klima, men det handler også om et grønt energisystem uden udledninger fra energiproduktion og transport, et landbrug, der tager aktivt hånd om drivhusgasudledningerne og bruger deres arealer til mange samfundsformål (vand, miljø, klima, biodiversitet etc.), og ikke mindst byer vi har lyst til at leve og bo i. Og danskerne vil det. CONCITOs seneste klimabarometer fra 2016 viser, at mere end halvdelen af danskerne - på tværs af politiske tilhørsforhold – ønsker, at politikerne gør mere for at bremse klimaforandringerne.

Det er kun godt at den grønne kappestrid nu for alvor er skudt i gang, men i sidste ende er det afgørende, at der kommer en ambitiøs bred aftale med opbakning på tværs af Folketinget. Og den skal i hus inden sommerferien, så valgkampen ikke kommer i vejen. Det er afgørende beslutninger, vi står overfor, og de må ikke blive skudt ud i fremtiden.

I et nyt notat om Elementer i en ambitiøs dansk klima- og energipolitik giver CONCITO sit bud på en ambitiøs ramme for Danmarks klima- og energipolitik i form af 32 konkrete anbefalinger til de kommende politiske forhandlinger. Baggrunden for disse anbefalinger kan man læse mere om i CONCITO-rapporten Klimaperspektiver 2018.