Connie Hedegaard: Transporten skal op på den store klinge

Artikel
Connie Hedegaard
Se interview med CONCITOs formand, Connie Hedegaard, om behovet for grøn omstilling af transportsektoren. Det handler ikke bare om private elbiler, men om hele sektoren fra trucks til shipping og logistik og med brug af alle virkemidler.

Grøn omstilling af transportsektoren spiller en stor rolle i den samlede indsats for at bremse klimaforandringerne. Indsatsen skal ske hele vejen rundt – herunder elektrificering, skatter og afgifter, innovation og digitalisering. Vi har hørt budskaberne fra IPCC-rapporten om den bekymrende tilstand for det globale klima.

”Nu er det tid til handling,” konstaterer CONCITOs formand, Connie Hedegaard, i dette interview.

Det blev for nylig bragt som introduktion til konferencen Trafikdage 2021 for forskere, konsulenter samt embedsfolk fra stat og kommuner, der alle arbejder med at planlægge det danske transportsystem. Konferencens fokus var at forbedre transport og mobilitet og at gøre det under hensyn til transportens klimaeffekter.

”Hvis vi rigtig strammer os an, så kan verden stadig nå at undgå de værste scenarier – det handler om at få alle sektorer med, og vi skal op på den store klinge. Ikke bare vælge den ene ting ud af syv ting, vi skal have gang i det hele. Og nej, det handler ikke kun om privatbiler – det gælder også trucks, shipping og logistik,” siger Connie Hedegaard med tilføjelsen:

”Vi har ikke råd til at lade være. Gør vi det klogt, så kan vi se det som en investering i at skabe innovation i samfundet. Prisen stiger, jo længere vi venter med at lave denne omstilling.”

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør
Relaterede emner