Biogas bør ikke bruges i transportsektoren
Birger Parsberg Olesen fra firmaet Bioman retter i et indlæg i Klimamonitor kritik af mit udsagn om, at biobrændstoffer i transportsektoren er en blindgyde og fremhæver fordele ved øget brug af biogas til lastbiler.
Men biogas til transport er reelt også en blindgyde, der kan vise sig at have begrænset klimaeffekt.
På lang sigt skal den tunge transport elektrificeres, og den grønne gas kan forsyne andre gasforbrugere og bør derfor ikke bruges i transporten.
Udgangspunkt for debatten er regeringens udspil om at skærpe CO2-fortrængningskravet for transportsektoren. Det vil føre til øget iblanding af flydende biobrændstoffer, der, som vi tidligere har kritiseret, er voldsomt dyre, med en reduktionsomkostning på knap 5.000 kroner per ton CO2.
Omkostningen er endnu højere, hvis man tager i betragtning, at biobrændstofferne reelt ikke er klimaneutrale.
Grøn omstilling af hele økonomien
Birger Parsberg Olsen indvender, at biogas er et langt billigere og mere klimavenligt biobrændstof. Spørgsmålet er dog, om det er fornuftigt at brugte i transporten. Det er her værd at huske på, at opgaven er at lave en grøn omstilling af hele økonomien og ikke kun transportsektoren. Derfor er det i diskussion om biogas til transport helt afgørende at skelne mellem produktion af biogas og anvendelse af gas i transporten.
Det kraftige prissignal til anvendelse af biogas i transporten, som et øget CO2-fortrængningskrav vil sende, giver nemlig en anden udfordring i forhold til den reelle klimaeffekt af flere biogaslastbiler. Det øgede gasforbrug til transport kan enten dækkes af ny biogasproduktion, eller den kan dækkes ved at eksisterende anlæg frasiger sig deres statsstøtte og stopper med at levere gas til gasnettet for i stedet at levere flydende biogas til transportsektoren.
I første tilfælde opnås en klimagevinst ved større grøn biogasproduktion, men i det sidste tilfælde opnås den grønne omstilling i transportsektoren på bekostning af grøn omstilling hos resten af gasforbrugerne. Samlet giver det ikke nogen CO2-reduktion blot at flytte biogasanvendelsen mellem sektorer og derfor er der ingen garanti for, at man i praksis opnår den klimagevinst, et CO2-fortrængningskrav stiller i udsigt.
Klimarådet advarer af samme årsag mod et CO2-fortrængningskrav. Som beskrevet i vores nyligt udgivne analyse om 2025-målet kan den uhensigtsmæssige omfordeling af grøn gas allerede være ved at ske på grund af Tysklands CO2-fortrængningskrav, der kraftigt tilskynder til brug af biogas i transportsektoren.
Ellastbiler har ikke samme problemer
Argumentet om at transportsektoren bliver grøn på bekostning af resten af energisystemet, kan til dels også bruges om batterilastbiler, men der er et par væsentlige forskelle.
For det første er der en større klimagevinst ved at bruge den grønne strøm til at oplade ellastbiler, der erstatter diesellastbiler, end hvis samme strøm fortrænger gaskraft. Og fra 2030, hvor den netop vedtagne store havvindudbygning for alvor får effekt, vil der være rigeligt med grøn strøm til de elektriske lastbiler.
Omvendt vil biogas i flere årtier være en sparsom ressource i forhold til Europas samlede gasbehov.
Den anden og vigtigste forskel er, at ellastbiler er den langsigtede løsning for den tunge transport, hvilket gør, at investeringer heri bidrager til nødvendig teknologiudvikling og infrastruktur, der skal anlægges før eller siden.
Omvendt er der stort set ikke noget teknologisk udviklingspotentiale i gaslastbiler og etablering af den tilhørende infrastruktur, der skal afskrives over kort tid, lægger beslag på kvalificeret arbejdskraft, som vi mangler i den grønne omstilling.
Mere gas til transport er derfor i det brede perspektiv en blindgyde, der ikke er langtidsholdbar og som risikerer ikke at have nogen positiv klimaeffekt.
Hvis man vil bruge biogas til at indfri Danmarks klimamål, bør der derfor alene fokuseres på virkemidler, der øger produktionen af grøn gas. Enten ved at anlæggene leverer mere ind i gasnettet, eller ved at nye anlæg leverer direkte til de dele af industrien, der vanskeligt kan undvære brændsler på den lange bane, som for eksempel cementproduktion. Her bør der dog uanset tænkes i teknologineutrale rammevilkår, så også pyrolysegas kan anvendes.
Det vil i øvrigt understøtte landbrugsaftalens ambition om betydelige reduktioner fra biokul, der dannes i pyrolyseprocessen.
Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 13. juni 2023.
