Det er uklart, hvem der har ansvaret for Danmarks areal

Debatindlæg
dwqd
Det er bekymrende, at der hersker uklarhed om, hvilke ministre som har ansvaret for disponeringen af det danske areal i fremtiden. Regeringen bør udarbejde en samlet arealstrategi for Danmark

Arealanvendelsen står centralt i den grønne omstilling. Vi skal bruge land, når der skal etableres landbaserede vindmøller og solceller, og når der skal etableres infrastruktur til for eksempel CCS.

Samtidig står vi overfor en række store samfundsudfordringer i de kommende år. Vi skal beskytte biodiversiteten bedre, vi skal klimatilpasse Danmark, og vi skal udvikle og omlægge dansk landbrug og fødevareproduktion. Også den menneskelige trivsel kræver adgang til natur.

Danmarks arealer er således tæt knyttet til Danmarks fremtidige udvikling. Vi ser ind i en nær fremtid, hvor vi kommer til at træffe beslutninger, som får store konsekvenser for fordelingen og anvendelsen af areal. Derfor er det bekymrende, at der hersker uklarhed om, hvilke ministre som har ansvaret, når det gælder disponeringen af arealer i fremtiden.

Med regeringsgrundlaget fik minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, til opgave at skabe en samlet vision for dansk fødevareproduktion.

Regeringen vil nedsætte et partnerskab med ”landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug… En samlet visionsplan skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv”. Dermed samles ansvaret for at sætte samlede mål for arealdisponeringen hos fødevare- og landbrugsministeren.

Kirkeministeriet har ansvaret for planloven

Men også kirkeminister, minister for landdistrikter og nordisk samarbejde Louise Schack Elholm har et ansvar for arealerne i Danmark. Det fremgår af planlovsaftalen fra sidste år, som stadig er gældende.

Ifølge aftalen skal der ”nedsættes et tværministerielt udvalg, der skal samle erfaringer og afdække muligheder for helhedsorienteret kommunal planlægning for arealanvendelsen i det åbne land, herunder nye vilkår for landbrug og erhvervsmuligheder i landzone som fx ormefarme og fiskeopdræt, arealanvendelsen til VE-anlæg fx solceller og vindmøller. KL, kommuner, samt interesseorganisationer som DN, Friluftsrådet, DI, Dansk Erhverv, Green Power Danmark, landinspektørforeningen og Landbrug & Fødevarer inddrages i arbejdet”.

Der er et meget stærkt overlap mellem de opgaver, som de to ministre har fået. Så stærkt, at det er relevant at spørge, hvordan dette arbejde skal foregå i praksis.

Er det fødevareministeriet, som skal fastlægge de overordnede mål for dansk arealanvendelse, og kirkeministeriet, som skal implementere dem gennem kommunal planlægning? Eller vil landbrugets forhold vægtes som ét blandt flere hensyn i en stærkere helhedsorienteret kommunal planlægning, der fastlægges i kirkeministeriet? Svaret på det spørgsmål er væsentligt i forhold til at forstå hvis arealbehov, der sandsynligvis tilgodeses mest.

Miljøministeriet skal udvikle national plan for klimatilpasning

Uanset hvordan opgaven fordeles mellem de to ministre, så vil de begge have behov for at tale med miljøminister Magnus Heunicke. Han er blevet ansvarlig for at udvikle en national klimatilpasningsplan, og for at ”indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur”.

Det er endnu uvist, hvordan regeringen vil vælge at fortolke et dansk bidrag til EU's 30 procent målsætning, men med udgangspunkt i Biodiversitetsrådets rapport fra december 2022, så er det svært at se, at der ikke skal afsættes betydelige arealer til beskyttelse af biodiversiteten fremover.

Arealanvendelsen er afgørende for at nå i mål med en række samfundsmæssige udfordringer, blandt andet at vi bliver et klimarobust samfund med nettonul udledninger af drivhusgasser.

En afgørende forudsætning for at indfri den ambition er, at det danske areal anvendes på den mest hensigtsmæssig måde i forfølgelsen af mange samtidige hensyn og ønsker.

Kun gennem en skarp prioriteret – og hvor det er muligt en multifunktionel – anvendelse af de danske arealer, kan disse tilgodeses samtidigt. Derfor bør arealanvendelsen også være et fælles anliggende for det danske samfund.

Behov for fælles arealstrategi på tværs af ministerierne 

Concito foreslår derfor, at regeringen udarbejder en samlet arealstrategi for Danmark, som går på tværs af ministerielle ressortområder. En strategi, der kan være en fællesnævner i de mange politiske beslutninger, der skal træffes i de kommende år.

En sådan strategi bør tage udgangspunkt i, at det på langt sigt er muligt at omdisponere arealanvendelsen, således at den rummer alle behov og understøtter et sundt, dynamisk og velfungerende samfund indenfor de planetære grænser. Concitos projekt Fremtidens arealanvendelse vil i de kommende år understøtte den samlede arealdiskussion i Danmark med viden og debat.

Vi står som samfund over for en stor og kompleks opgave. Det er vi tidligere lykkes med. Gennem historien har vi bevidst ændret det danske landskab, eksempelvis gennem opdyrkning og frugtbargørelse af hederne i Danmark, som blev en folkesag gennem Hedeselskabet.

Nu står vi som samfund på ny overfor en ny brydningstid, som kalder på handling. Det forudsætter en samlet stillingtagen til de danske arealer.

Debatindlæg bragt i Altinget Miljø d. 24. januar 2023.