Ny regering 2023

  • udledninger ccs co2

    Der er enorm usikkerhed om de danske udledninger. Derfor har klimapolitikken brug for en buffer

    Hvis regeringen vil være sikre på at indfri Danmarks klimamål, kræver det en politik, der kan rumme, at det går værre, end vi tror.
    Debatindlæg
  • Biomasse

    Ny analyse: Fejlinvesteringer i CO2-fangst kan fastlåse højt forbrug af biomasse

    Energisystemet er under forandring, Vi skal ud af kløerne på fossile brændsler, udbygge kraftigt med sol og vind, og samtidig prioritere brugen af vores begrænsede bioressourcer som halm og træ.
    Pressemeddelelse
  • skærmbillede

    Biomasseanvendelse og potentialet for CCS i forsyningssektoren

    I seneste klimafremskrivning, KF23, forventes CCS at tegne sig for 3,2 mio. ton CO2-reduktion omkring 2030 med allerede vedtagne virkemidler. Energistyrelsen offentliggjorde i foråret 2023 en vurdering af det tekniske potentiale for biogen og fossil CCS fra punktkilder i Danmark på mellem 5 og 11 mio. ton i 2040, hvoraf mellem 3 og 6 mio. ton er fundet på affalds- og biomassefyrede anlæg.
    Rapport
  • Dannebrog

    Danske klimamål og klimapolitik giver også mening efter 2030

    Det Økonomiske Råd og andre har den seneste tid været ude og argumentere for, at den europæiske klimaindsats i sidste ende kan erstatte behovet for nationale klimamål, og at EU’s rammer reelt underminerer den klimamæssige værdi af at være et grønt foregangsland.
    Debatindlæg
  • lækage

    Forstå lækageeffekt ved en drivhusgasafgift i landbruget

    Der er en konkret bekymring, at en national klimaafgift på dansk landbrug alene vil skubbe danske klimaudledninger til udlandet uden at føre til en samlet reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt. Drivhusgasudledninger, der på den måde ”eksporteres” ved dansk klimapolitik omtales som lækage.
    Notat
  • LNÆ

    Høringssvar til forudsætninger for Klimastatus og -fremskrivning 2024

    Klimafremskrivningen er et helt centralt dokument i den danske klimaindsats og det er vigtigt med et godt, transparent og fælles fagligt fundament at føre politik ud fra.
    Høringssvar
  • emissions

    Regeringens 110-procentsmål er et internationalt nybrud. Men hvem skal betale regningen?

    En sommer med nye temperaturrekorder, skovbrande og ekstremregn har igen fået klimaet i fokus. Flere drivhusgasser i atmosfæren øger hyppigheden af ekstremt vejr. Så længe vi bliver ved med at udlede, forværres situationen.
    Debatindlæg
  • EU flag

    EU-forpligtelser skal tænkes ind i nationale klimabeslutninger

    Klimaministeren åbner for, at Danmark kan indfri sine EU-forpligtelser delvist ved at købe udledningsrettigheder. Det er en potentielt risikabel og dyr strategi, og beslutningen kræver grundig analyse af implikationerne
    Debatindlæg
  • landbrug mark halm

    Landbruget skal i spil for at nå klimamålet i 2025

    Klimamålet i 2025 er et vigtigt pejlemærke for Danmarks langsigtede klimaomstilling på vejen mod et klimaneutralt samfund. Men målet om at reducere udledningerne med 50-54% i 2025, når vi ikke uden bidrag fra landbruget.
    Blog

    Af Torsten Hasforth og Tavs Nyord

  • CCS

    Regeringens CCS-udspil peger i den rigtige retning

    Med udspillet har regeringen fremlagt en køreplan for, hvordan CO2-fangst og -lagring (CCS) kan bidrage med 3,2 mio. tons reduktioner i 2030. Der sendes et klart signal til dem, der skal fange, transportere og lagre CO2 om, at de skal stå klar i 2029. Dertil er det positivt, at regeringen gør det klart, at CO2 skal lagres permanent fremfor at omdannes til brændsler og udledes igen. En række faldgruber og udfordringer mangler dog stadig at blive adresseret, herunder biomassens klimapåvirkning og affaldsselskabernes rammer.
    Blog

    Af Tobias Johan Sørensen og Karsten Capion

  • benzin tanke diesel

    Regeringen mangler ambition og retning i 2025-forhandlingerne

    For to år siden vedtog Folketinget, at Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 50 til 54 procent i 2025. Det blev understreget af partierne bag aftalen, at man dermed opnåede flere ting. Det gav et pejlemærke. Det satte retning for den grønne omstilling, og det gav fremdrift i reduktionsindsatsen.
    Debatindlæg
  • b

    Mere biobrændstof volder problemer for klimaet, bilisterne og statskassen

    Det har negative konsekvenser for klimaet, bilisterne og statskassen at benytte flere biobrændstoffer. Faktisk er der hele tre gode grunde til at undlade mere biobrændstof.
    Debatindlæg
  • 31r

    Er det nu så tåbeligt at indfri vores klimamål?

    Man må forstå på en leder af Mads Sandemann i Jydske Vestkysten d. 25. maj, at det er kortsigtet, ja nærmest tåbeligt at opfylde klimamålet for 2025. Et klimamål, der flugter med Danmarks klimamål efter 2025 og som et bredt udsnit af Folketingets partier ellers er enige om. Et klimamål, der bringer vores udledninger i tråd med, hvor de bør være for at begrænse klimaforandringerne.
  • sc

    Sidste udkald for at Danmark kan nå sit klimamål for 2025

    Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens mål om 50-54% CO2e-reduktion i 2025. Med den nuværende politik er vi på vej mod kun at reducere med ca. 47% og mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner, viser en ny analyse fra CONCITO.
    Pressemeddelelse
  • hbj

    Sidste udkald for at nå klimamålet for 2025

    Folketinget har vedtaget et klimamål for 2025 for at sikre handling på den korte bane på vejen mod 2030. Udledningerne som målet omfatter opgøres som et gennemsnit for perioden 2024-2026. Måleperioden starter derfor om blot syv måneder.
    Analyse
  • Biomasse energi flisproduktion

    Biobrændsler med tvivlsom klimaeffekt bør ikke sikre klimamålet i 2025

    Regeringen vil fylde mere biobrændstof i tanken på vores biler og lastbiler i klimaomstillingens navn. Men dårlige biobrændstoffer kan være lige så skadelige for klimaet som diesel.
    Debatindlæg
  • dwq

    Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030

    I denne rapport analyseres 39 danske kommuners klimahandlingsplaner, med fokus på deres CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030. Rapporten omfatter de 39 kommuner, der har færdig-gjort deres planer som en del af 1. rul af DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.
    Analyse
  • kn

    Danmarks Arealer – Danmarks Fremtid

    Arealanvendelsen står centralt i den grønne omstilling. I denne rapport ser vi på fremtidens arealbehov og peger på en række af de udfordringer og dilemmaer, vi står over for.
    Rapport
  • Vindmølle mark

    Udfordret klima og natur kalder på markant anderledes brug af Danmarks areal

    Kun en gentænkning og omlægning af den danske arealanvendelse kan sikre, at Danmark er klimaneutralt og rustet til at håndtere fremtidens klima og danskernes trivsel bedst muligt. En ny rapport fra CONCITO anbefaler en samlet arealstrategi, der tager højde for disse udfordringer og baserer sig på en ny, bæredygtig vision for brugen af det danske areal.
    Pressemeddelelse
  • landbrug traktor

    Klimaafgiften skal forandre landbruget, ikke lukke det

    De kommende årtier skal landbruget levere hidtil usete drivhusgasreduktioner. Det kræver et klart økonomisk incitament til innovation og forandring.
    Debatindlæg
  • udledninger ccs co2

    Der er enorm usikkerhed om de danske udledninger. Derfor har klimapolitikken brug for en buffer

    Hvis regeringen vil være sikre på at indfri Danmarks klimamål, kræver det en politik, der kan rumme, at det går værre, end vi tror.
    Debatindlæg
  • Biomasse

    Ny analyse: Fejlinvesteringer i CO2-fangst kan fastlåse højt forbrug af biomasse

    Energisystemet er under forandring, Vi skal ud af kløerne på fossile brændsler, udbygge kraftigt med sol og vind, og samtidig prioritere brugen af vores begrænsede bioressourcer som halm og træ.
    Pressemeddelelse
  • Dannebrog

    Danske klimamål og klimapolitik giver også mening efter 2030

    Det Økonomiske Råd og andre har den seneste tid været ude og argumentere for, at den europæiske klimaindsats i sidste ende kan erstatte behovet for nationale klimamål, og at EU’s rammer reelt underminerer den klimamæssige værdi af at være et grønt foregangsland.
    Debatindlæg
  • emissions

    Regeringens 110-procentsmål er et internationalt nybrud. Men hvem skal betale regningen?

    En sommer med nye temperaturrekorder, skovbrande og ekstremregn har igen fået klimaet i fokus. Flere drivhusgasser i atmosfæren øger hyppigheden af ekstremt vejr. Så længe vi bliver ved med at udlede, forværres situationen.
    Debatindlæg
  • EU flag

    EU-forpligtelser skal tænkes ind i nationale klimabeslutninger

    Klimaministeren åbner for, at Danmark kan indfri sine EU-forpligtelser delvist ved at købe udledningsrettigheder. Det er en potentielt risikabel og dyr strategi, og beslutningen kræver grundig analyse af implikationerne
    Debatindlæg
  • landbrug mark halm

    Landbruget skal i spil for at nå klimamålet i 2025

    Klimamålet i 2025 er et vigtigt pejlemærke for Danmarks langsigtede klimaomstilling på vejen mod et klimaneutralt samfund. Men målet om at reducere udledningerne med 50-54% i 2025, når vi ikke uden bidrag fra landbruget.
    Blog

    Af Torsten Hasforth og Tavs Nyord

  • CCS

    Regeringens CCS-udspil peger i den rigtige retning

    Med udspillet har regeringen fremlagt en køreplan for, hvordan CO2-fangst og -lagring (CCS) kan bidrage med 3,2 mio. tons reduktioner i 2030. Der sendes et klart signal til dem, der skal fange, transportere og lagre CO2 om, at de skal stå klar i 2029. Dertil er det positivt, at regeringen gør det klart, at CO2 skal lagres permanent fremfor at omdannes til brændsler og udledes igen. En række faldgruber og udfordringer mangler dog stadig at blive adresseret, herunder biomassens klimapåvirkning og affaldsselskabernes rammer.
    Blog

    Af Tobias Johan Sørensen og Karsten Capion

  • benzin tanke diesel

    Regeringen mangler ambition og retning i 2025-forhandlingerne

    For to år siden vedtog Folketinget, at Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 50 til 54 procent i 2025. Det blev understreget af partierne bag aftalen, at man dermed opnåede flere ting. Det gav et pejlemærke. Det satte retning for den grønne omstilling, og det gav fremdrift i reduktionsindsatsen.
    Debatindlæg
  • b

    Mere biobrændstof volder problemer for klimaet, bilisterne og statskassen

    Det har negative konsekvenser for klimaet, bilisterne og statskassen at benytte flere biobrændstoffer. Faktisk er der hele tre gode grunde til at undlade mere biobrændstof.
    Debatindlæg
  • 31r

    Er det nu så tåbeligt at indfri vores klimamål?

    Man må forstå på en leder af Mads Sandemann i Jydske Vestkysten d. 25. maj, at det er kortsigtet, ja nærmest tåbeligt at opfylde klimamålet for 2025. Et klimamål, der flugter med Danmarks klimamål efter 2025 og som et bredt udsnit af Folketingets partier ellers er enige om. Et klimamål, der bringer vores udledninger i tråd med, hvor de bør være for at begrænse klimaforandringerne.
  • sc

    Sidste udkald for at Danmark kan nå sit klimamål for 2025

    Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens mål om 50-54% CO2e-reduktion i 2025. Med den nuværende politik er vi på vej mod kun at reducere med ca. 47% og mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner, viser en ny analyse fra CONCITO.
    Pressemeddelelse
  • Biomasse energi flisproduktion

    Biobrændsler med tvivlsom klimaeffekt bør ikke sikre klimamålet i 2025

    Regeringen vil fylde mere biobrændstof i tanken på vores biler og lastbiler i klimaomstillingens navn. Men dårlige biobrændstoffer kan være lige så skadelige for klimaet som diesel.
    Debatindlæg
  • Vindmølle mark

    Udfordret klima og natur kalder på markant anderledes brug af Danmarks areal

    Kun en gentænkning og omlægning af den danske arealanvendelse kan sikre, at Danmark er klimaneutralt og rustet til at håndtere fremtidens klima og danskernes trivsel bedst muligt. En ny rapport fra CONCITO anbefaler en samlet arealstrategi, der tager højde for disse udfordringer og baserer sig på en ny, bæredygtig vision for brugen af det danske areal.
    Pressemeddelelse
  • landbrug traktor

    Klimaafgiften skal forandre landbruget, ikke lukke det

    De kommende årtier skal landbruget levere hidtil usete drivhusgasreduktioner. Det kræver et klart økonomisk incitament til innovation og forandring.
    Debatindlæg
  • copenhill

    Den første CO2 lagring markerer vigtigt skridt for klimamål

    Nu skal den første CO2 pumpes ned i den danske undergrund, og det kan blive starten på et større dansk CO2-lagringseventyr. Det kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de danske og europæiske klimamål.
    Nyhed
  • CCS

    Tre faldgruber for en succesfuld implementering af CCS i Danmark

    Danmark er på trapperne med støtte til det første nationale storskalaprojekt til CO2-fangst og lagring (CCS). Tre udfordringer skal håndteres, hvis CCS skal blive et effektivt klima-værktøj i dansk klimapolitik.
    Debatindlæg
  • dwqd

    Dengang vi fyrede med naturgas og kørte i benzinbiler

    Hvordan ser fremtiden ud i et dansk, klimaneutralt samfund? Og hvad kræver det at komme dertil, hvor vi ikke udleder mere CO2 i luften end vi optager? Det giver vi i CONCITO et klart bud på gennem en række fremtidsbilleder. Den gode nyhed er, at vi kan blive et af verdens første klimaneutrale samfund, allerede i 2040, hvis vi vil.
    Debatindlæg
  • Tre vindmøller på baggrund af blå himmel

    Åben dør-ordningen er ikke opgaven voksen og må erstattes af en ny proces

    I Concitos bud på et Danmark med nuludledning i 2040 indgår en seks-dobling af vores elproduktion. At nå dertil er en markant samfundsopgave, der skal løses på trods af det aktuelle postyr om åben-dør ordningen for godkendelse af havvind. Men åben-dør-ordningen er ikke opgaven voksen og må erstattes af en ny proces.
    Debatindlæg
  • radiator

    Hurtigere udfasning af gas- og oliefyr

    Danmark står over for en massiv omstilling til fjernvarme og individuelle varmepumper, der fremover skal levere varme til de 315.000 boliger, der i dag opvarmes med gas og de ca. 150.000 boliger, der opvarmes med oliefyr og biomassefyr. For at sikre en effektiv og hurtigere omstilling anbefaler CONCITO, at muligheden for tilslutningspligt for nye fjernvarmeprojekter genindføres, og at der ryddes op i de eksisterende tilskudspuljer.
    CONCITO brief
  • lade station

    Ren luft uden trafikos kan være meget tættere på, end vi troede

    Når vi taler om klimahandling i transportsektoren, er det vigtigt også at huske alle sidegevinsterne ved den grønne omstilling. Gevinster som er gode i sig selv, og som nu kan opnås indenfor en overskuelig årrække.
    Debatindlæg
  • skærmbillede

    Biomasseanvendelse og potentialet for CCS i forsyningssektoren

    I seneste klimafremskrivning, KF23, forventes CCS at tegne sig for 3,2 mio. ton CO2-reduktion omkring 2030 med allerede vedtagne virkemidler. Energistyrelsen offentliggjorde i foråret 2023 en vurdering af det tekniske potentiale for biogen og fossil CCS fra punktkilder i Danmark på mellem 5 og 11 mio. ton i 2040, hvoraf mellem 3 og 6 mio. ton er fundet på affalds- og biomassefyrede anlæg.
    Rapport
  • lækage

    Forstå lækageeffekt ved en drivhusgasafgift i landbruget

    Der er en konkret bekymring, at en national klimaafgift på dansk landbrug alene vil skubbe danske klimaudledninger til udlandet uden at føre til en samlet reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt. Drivhusgasudledninger, der på den måde ”eksporteres” ved dansk klimapolitik omtales som lækage.
    Notat
  • LNÆ

    Høringssvar til forudsætninger for Klimastatus og -fremskrivning 2024

    Klimafremskrivningen er et helt centralt dokument i den danske klimaindsats og det er vigtigt med et godt, transparent og fælles fagligt fundament at føre politik ud fra.
    Høringssvar
  • hbj

    Sidste udkald for at nå klimamålet for 2025

    Folketinget har vedtaget et klimamål for 2025 for at sikre handling på den korte bane på vejen mod 2030. Udledningerne som målet omfatter opgøres som et gennemsnit for perioden 2024-2026. Måleperioden starter derfor om blot syv måneder.
    Analyse
  • dwq

    Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030

    I denne rapport analyseres 39 danske kommuners klimahandlingsplaner, med fokus på deres CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030. Rapporten omfatter de 39 kommuner, der har færdig-gjort deres planer som en del af 1. rul af DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.
    Analyse
  • kn

    Danmarks Arealer – Danmarks Fremtid

    Arealanvendelsen står centralt i den grønne omstilling. I denne rapport ser vi på fremtidens arealbehov og peger på en række af de udfordringer og dilemmaer, vi står over for.
    Rapport
  • csa

    Dansk klimaneutralitet i 2040

    Et scenarie for: Dansk klimaneutralitet i 2040
    Fremsynsnotat
  • c

    Negative udledninger

    Teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren, såkaldte negative udledninger, kommer til at spille en stor og vigtig rolle i klimakampen, hvis verden skal lykkedes med at overholde Paris-aftalen.
    Analyse
  • Analyse.png

    Sådan når Danmark klimamålet i 2025

    Den nye regering har forpligtet sig på at nå klimamålet i 2025. Nye beregninger fra CONCITO viser, at Danmark er mindst 1,1 mio. tons CO2e fra målet med de nuværende aftaler. Hurtig implementering af en række klimapolitiske virkemidler kan stadig sikre målopfyldelse, men det haster. Den nye regering bør derfor inden for sine første 100 dage fremlægge politik, der sikrer, at Danmark leverer på 2025-målet. 
    Analyse
  • c

    Emissions Gap Report 2022

    Det lukkende vindue - utilstrækkelige fremskridt i klimaindsatsen gør accelereret grøn omstilling til den eneste mulighed.
    Rapport
  • X

    Klimamål i landbruget – sammenligning af en ren afgiftsmodel vs. en ren støttemodel

    Diskussionen om virkemidler, der kan hjælpe landbruget med at reducere sine udledninger, er vigtig. Der er nemlig ikke afklaring om, hvilke virkemidler, der skal bringes i spil for at sikre, at landbruget reducerer sine udledninger ikke blot mod 2030, men at der også sættes gang i en udvikling, som peger mod fortsatte reduktioner efter 2030.
    Notat
  • n

    CONCITOs anbefalinger til en ny regeringsperiode

    Folketingsvalg 2022 kalder på hurtige reduktioner og implementering af klimabeslutninger.
    Notat
  • Hvidbog

    Ny hvidbog: Klimaaftrykket fra danskernes forbrug skal mindskes markant

    I takt med at Danmarks territoriale udledninger reduceres, vil de udledninger, der forekommer uden for Danmarks grænser på baggrund af vores forbrug, udgøre en relativt større del af vores samlede klimaaftryk.
    Rapport
  • Klimabarometer 2022.png

    Klimabarometeret 2022

    CONCITOs Klimabarometer har siden 2010 målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Dette år er en understregning af danskernes fortsatte stærke klimaengagement og en påmindelse til politikere og andre beslutningstagere i samfundet og erhvervslivet om deres forpligtelse til stadig at drive den grønne omstilling af det danske samfund fremad.
    Rapport

Cookies
Persondatapolitik