Dengang vi fyrede med naturgas og kørte i benzinbiler
Af Christian Ibsen, direktør, CONCITO
Forestil dig en fremtid, hvor der er færre biler på vejene og bedre plads til cyklister og gående, der nyder godt af mindre støj og luftforurening. Naboer deles måske om bilerne, for selv om alle biler nu kører på grøn energi, så mindes man hovedrystende dengang, hvor de fleste kørte afsted i hver deres bil, ovenikøbet på benzin eller diesel.
I villakvartererne, på landet og i byerne er de sidste gas- og træpillefyr for længst erstattet af fjernvarme og varmepumper. Hele landet har grøn varme og el. Kul, olie og gas er fortid. Forsyningen kommer nu fra naturen selv især i form af vind og sol. Den grønne strøm fra vindmøller og solcelleparker har vi i så rigelige mængder i Danmark, at vi er blevet storeksportør til Tyskland og andre lande omkring os.
Virksomhederne nyder også godt af den grønne, billige energi. De har elektrificeret deres produktion og transport i stor stil, og set under ét er erhvervslivet nu klimapositivt. Udviklingen er godt hjulpet på vej af en høj pris på at forurene, CO2-afgiften, hvilket gør, at danske virksomheder står stærkt i den internationale konkurrence.
I denne fremtid efterlader den gode lasagne til børneflokken kun et meget lille klimaaftryk, fordi kødet er erstattet af bælgfrugter eller andre plantebaserede proteiner. Nogen spiser nok stadig en bøf i ny og næ. Men langt de fleste har erstattet bøffen med nye spændende grønne fødevarer og vænnet sig til vegetarisk, måske vegansk kost, for det er også det, de spiser i kantinen på arbejdet.
Vi vil gradvist ændre adfærd
Sådan kunne nogle snapshots se ud i en klimaneutral fremtid. Hverdagen og ’det normale’ vil gradvist ændre sig i alle dele af samfundet. Gennem adfærd og beslutninger vil alle bidrage til den fælles opgave - fra øverste politiske niveau, folketing og regering, til dig og mig.
Opgaven er at løse en af vor tids største udfordringer: klimakrisen. Klimaet kalder på handling i et hidtil uset omfang, der næsten overstiger vores fatteevne. Derfor gælder det kort og godt om at levere handling nu og her, og om at blive klimaneutral, så snart det er muligt. Næste mål er at blive klimapositiv, hvor vi fjerner mere CO2 fra luften end vi udleder.
Vi bør stræbe højere som samfund
Danmark er allerede langt med den grønne omstilling, men lige nu mister vi fremdrift i de konkrete reduktioner. Vi står ikke til at nå vores klimamål i 2025, og der udestår en række beslutninger til at sikre, at vi kan indfri målet om 70% reduktion i 2030. Samtidig er der behov for, at politikerne allerede nu udviser beslutningskraft og mod i forhold til de markante beslutninger, der skal til for at kunne bringe os på sporet af klimaneutralitet. Derfor har vi i CONCITO regnet på, hvad der skal til, både for at nå de nære klimamål og målet på den længere bane, nemlig klimaneutralitet.
Mange lande i verden har sat sig mål for, hvornår de ønsker at være klimaneutrale, og der er også lande, der har sat datoen før end det, vi ser som muligt – nemlig 2040. Selv stiler den nye regering efter 2045, hvilket er en start, men i vores øjne er det for uambitiøst, for det indebærer, at vi slækker på tempoet i flere sektorer efter 2030. Det ser vi ingen grund til at gøre. Vi skal fastholde en høj hastighed på omstillingen også efter 2030.
Særligt landbruget vil fortsat have udledninger
Vores scenarie for klimaneutralitet i 2040 bygger på fremtidsbilleder fra de fire sektorer industri, energi, transport og landbrug. Det viser, at med markante reduktioner i alle sektorer kan vi nå ned på en restudledning i Danmark på 9,5 mio. tons i 2040. Det skal ses i forhold til, at vi i dag udleder ca. 45 mio. tons årligt.
Industri, energi og transport vil næsten kunne opnå nuludledning. Men selv om vi ser ind i store ændringer i landbruget, så vil der i 2040 stadig være udledninger fra produktion, dyrkning af marker og fra vådområder. De er svære helt at undgå, selv med en markant teknologiudvikling, også af nye grønne plantebaserede fødevarer. De udledninger, der er tilbage, kan dog kompenseres via såkaldte negative udledninger. Det sker ved tekniske løsninger som fangst og lagring af CO2 fra skorstene på fx affaldsanlæg eller virksomheder, eller via naturbaserede løsninger som optag i skov.
Betyder det, at hvis vi sigter højere, kan vi fremrykke klimaneutralitet til 2040? Ja, og det vil føre til, at vi sparer en udledning på 55-60 mio. tons CO2. Det er muligt og realistisk, viser vores analyser, men det kræver, at SVM-regeringen og partierne bag klimaloven skruer op for handlekraften og ambitionerne – til glæde for klimaet og os alle sammen.
Vi står i gæld til nye generationer
Vores fremtidsbilleder peger blot på én vej til klimaneutralitet. Der kan være andre veje til at opnå det, både ved hjælp af forskellige teknologier og ved større adfærdsændringer. Samtidig er det vigtigt, at vi tager ansvar og driver en ambitiøs indsats i forhold til konsekvenserne af vores klimaaftryk udenfor landets grænser. I CONCITO er vi åbne for at tage dialogen. Det vigtige er, at vi får truffet de rigtige både kort- og langsigtede beslutninger nu, altså i denne regeringsperiode. Det vil gavne både virksomheder, kommuner og alle andre, der planlægger og investerer ind i den fremtid.
Vi skylder det også overfor vores børn og unge. Jo tidligere Danmark opnår klimaneutralitet, jo mindre bliver udfordringen for kommende generationer. Med et senere mål skubber vi unødigt store omkostninger videre til de næste generationer.
Derfor tæller hvert eneste tons CO2, vi kan undgå at udlede. Og det gælder jo før, jo bedre. Som et rigt land skal Danmark være med til at vise vejen for resten af verden. Vi kan, hvis vi vil.
--------------------------------------------------------------------
Denne kronik har været bragt i Altinget 22. februar 2023
