Åben dør-ordningen er ikke opgaven voksen og må erstattes af en ny proces

Ansøgninger om etablering af havmøller efter åben dør-ansøgning er sat i bero efter Energistyrelsens udmelding om et muligt brud på EU-regler om statsstøtte.

Det har skabt stor opstandelse både i erhvervsliv, blandt grønne aktører og politikere. Men der er noget, som ikke må glemmes midt i al støjen. I sidste ende skal vi hurtigt etablere betydelige mængder havvind. Der er behov for en årlig udbygning på mindst 3 GW havvind. Mere end vi har bygget til dags dato.

Energisektoren bliver krumtappen i den grønne omstilling. Det er fra den sektor, at fremdriften mod nuludledning skal komme. Energisektoren skal levere den nødvendige grønne energi og fange den CO₂, der skal fjernes fra atmosfæren. Samtidig med, at det sidste kul og naturgas skal ud, skal den ikke-bæredygtige biomasse i energisektoren reduceres markant.

Det er nogle af de centrale nedslagspunkter for energisektoren i det fremtidsbillede for 2040, som Concito har præsenteret. Et fremtidsbillede for Danmark, hvor nettoudledningen af drivhusgasser inden for vores egne grænser er nul.

En erkendelse fra Concitos fremtidsbillede er, at rammer og planer for udbygning af havvind i de næste mange år allerede nu skal lægges som perler på en snor. De skal lægges ikke blot for de kommende år, men helt til 2040. For havvind gælder det om at udnytte potentialet i vores farvande og særligt Nordsøen frem mod 2040. Det skal ske med fuldt hensyn til dyre- og planteliv, skibsfart og fiskeri. Den perlerække af beslutninger skal faktisk være på plads inden denne regeringsperiode er ovre. Det er tidsperspektivet, hvis de langsigtede målsætninger skal nås.

Åben dør-ordningen er både den gode nyhed om havvind og en dårlig ordning

De mange ansøgninger til åben dør-ordningen er den gode nyhed om, at erhvervslivet kan og vil etablere den havvind, som vi og klimaet har behov for.

Til gengæld må vi ærligt sige, at ordningen aldrig har været god. Den har eksisteret uden øje for, at ny havvind ikke eksisterer i et tomrum.

Tidligere projekter under åben-dør har gentagne gange snublet i de hensyn, som åben-dør-ordningen ikke har taget højde for. Det har været nabohensyn, infrastruktur og nu konkurrencehensyn, som ordningen ikke har rummet. Der er behov for at erkende, at det omfang af havvind, der har søgt om etablering under åben dør aldrig ville kunne blive etableret efter ordningen. Der kan realistisk set ikke etableres op mod 23 GW havvind, som der ligger i ansøgninger til åben dør uden, at der sker en prioritering. Derfor er pointen om konkurrencehensyn også på sin plads. For der bør ske en åben prioritering af udbygning. Den prioritering mangler i åben-dør-ordningen. Den erkendelse burde have været gjort for lang tid siden. Men det er spildt mælk vi ikke kan græde over. Det er tiden simpelthen ikke til.

Det akutte problem med ansøgninger til åben-dør-ordningen må ikke suge ilten ud af rummet. Mange havmølleprojekter skal blive til virkelighed hurtigt, heraf også på de områder, der ligger i åben-dør ordningen.

Nu afventer alle resultatet af regeringens dialog med EU-Kommissionen, men så snart den foreligger må regeringen og måske også Folketinget finde en ordning, der respekterer de konkurrencekonklusioner der måtte blive truffet, og samtidig en ordning som er åben om prioritering af de nye havmølleprojekter. En ordning som er åben om prioritering af de nye havmølleprojekter. Havvindsudviklere står med en stor frustration i dag, men bør også have interesse i at sikre, at rammerne for udbygningen bliver så åben og klar som muligt, for at sikre den udbygning, som vi står over for.

For det handler om at holde fokus på hovedmålet – nemlig at skalere op hurtigt. Som vi har påpeget bør der ske en samlet screening af det danske havareal, der udmønter sig i en udbud med flere sites og med større frihed for developere til at vælge blandt arealer. Men med det element som åben-dør-ordningen mangler. En tidsplan for udbygning og sikring af, at infrastruktur for kommende havmølleparker er på plads.

Vi skal fremover årligt bygge lige så meget havvind, som vi har bygget indtil nu

Efter to årtiers udvikling og indsats er der i dag etableret 2.300 MW havvind. De dækkede godt 25 procent af Danmarks strømforbrug i 2022. De 2.300 MW skal blive til over 40.000 MW i Concitos 2040 nettonul-scenarie. Den målsætning kræver, at der fra 2030 årligt skal etableres 3.000 MW havvind.

 

Når beslutningen er taget, kan en havmøllepark etableres relativt hurtigt. Fra den første servicebåd sejler til strømmen flyder, kan der gå helt ned til to år. Men før det, kan der gå relativ lang tid med at udpege arealer, lave rammer for udbud og etablere den infrastruktur, der sikrer, at strømmen kan afsættes.

Havvind i stor skala kræver politisk udmelding og en tydelig proces

Det er en betydelig fordel, at havmøller er blevet konkurrencedygtige. I den forstand er en massiv udbygning af havvind ikke en omkostning for Danmark, men i stedet en klima- og erhvervsmæssig mulighed. En industriel opskalering af det omfang kræver dog, at der er et produktionsapparat og arbejdskraft fokuseret på at levere til denne opgave. Det kræver derfor, at man politisk gør det klart, at det er den vej, som Danmark skal bevæge sig.

En hurtig udbygning vil gøre grøn strøm billig i Danmark og skubbe på den nationale grønne omstilling, styrke danske virksomheders konkurrencekraft med billigere strøm, og sikre husholdningerne lavere elregninger i fremtiden. Dertil vil et stort overskud af grøn strøm bidrage til hurtigere omstilling i vores nabolande, hvor det kan fortrænge kul, olie og gas.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 13. februar 2023.