EU's grønne krav kan blive en afrikansk handelsbarriere

Debatindlæg
afrika

Der er behov for ligeværdige partnerskaber og indsatser på højeste politiske niveau.

EU's krav om bæredygtighed i værdikæder er centrale for at nå verdensmålene og Parisaftalen. Men som kravene er skruet sammen nu, efterlader de det globale syd på perronen.

Nye EU-krav om bæredygtighed i værdikæder er et afgørende og vigtigt instrument for at sikre finansieringsstrømme til det globale syds grønne omstilling.

Samtidig kan de bidrage til at opbygge de afrikanske landes tillid til Europa. Men kun hvis ny regulering, som den vi nu ser fra EU, følges op med målrettet indsats for at hjælpe landene i at leve op til krav i værdikæderne.

Det bliver vurderet, at det afrikanske kontinent har brug for investeringer på 200 milliarder dollars årligt frem mod 2030, hvis FN’s Verdensmål skal opnås.

Andre undersøgelser har vurderet et investeringsbehov alene til klimatilpasning i Afrika på cirka 440 milliarder dollars frem mod 2030.

En forudsætning herfor er et uset behov for økonomiske reformer i samarbejdslandene, i verdenshandelen, i udviklingsbistanden og i opjustering af risikoafdækningsinstrumenter for at skalere investeringsstrømme.

Endeligt er en afgørende faktor en hidtil utilstrækkelig regulering af virksomheders negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, det vil sige i relation til mennesker, miljø, klima og samfund.

For at det kan ske, er det afgørende at sikre fuld integritet i udvikling og implementering af de nye bæredygtighedskrav.

Der er også brug for en partnerskabsbaseret tilgang på højeste politiske niveau med de afrikanske lande og en markant styrket dansk indsats i kapacitetsopbygning i Afrika i regi af den kommende Afrikastrategi og kommende udviklingspolitiske strategi i 2024.

Vigtige skridt for verdensmål og Parisaftale

Lad det stå helt klart: Det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) er sammen med tilsvarende forordning om investorers bæredygtige oplysningsforpligtigelser (SFDR) og kommende direktiv om ansvarlig virksomhedsadfærd i værdikæderne (CSDDD) ambitiøs og rettidig.

Reguleringens samlede bidrag til den grønne omstilling ude og hjemme kan ikke undervurderes, og vi kommer ikke i mål med verdensmål eller Parisaftale uden en sådan regulering.

En forudsætning for en rettidig og effektiv gennemførelse er dog sikring af den støtte, som virksomheder og investorer har brug for til at kunne rapportere på sin bæredygtighed i værdikæden.

Opgaven er omfattende, og mange tiltag er da også sat i søen i EU for at understøtte virksomhederne og investorernes indsats.

Men i forhold til landene i det globale syd – som ofte udgør de yderste led i værdikæden, og Afrika i særdeleshed – kan den nye regulering afstedkomme det præcist modsatte resultat: At vi efterlader dem på perronen i modstrid med det grundlæggende princip i verdensmålene om, at vores indsatser må leave no-one behind.

Vi risikerer at overse trængte lande

Den grundlæggende udfordring er tredelt.

Udarbejdelsen af de nye EU reguleringskrav har ikke tilstrækkeligt inddraget aktører og perspektiver fra blandt andet Afrika, hvilket er stærkt kritisabelt, da reguleringen – forfattet i det globale nord – uomtvisteligt vil påvirke udviklingsmulighederne for det globale syd.

I denne sammenhæng er der heller ikke taget højde for understøttende indsatser i Afrika, så netop aktører i disse lande har kunne tilrettelægge deres egen forberedelse.

Endeligt er der en udbredt risiko for, at den europæiske private sektor vil frasælge og undgå at source fra lande og områder, som de opfatter som risikofyldte, for at sikre overholdelse af bæredygtighedsreguleringen.

Da aktører i EU har stort incitament til at øge deres bæredygtige aktiviteter, vil deres fokus være på projekter, aktører og områder, som de vurderer allerede i dag, kan leve op til kravene til bæredygtighed og dokumentation, eller som er tæt på at leve op til det.

Resultatet er, at finansieringen i endnu højere grad risikerer at blive divergeret væk fra de lande, som har allermest brug for bæredygtige investeringer og økonomisk og social udvikling.

På et tidspunkt, hvor de afrikanske regeringer arbejder for at genrejse og stabilisere deres økonomier for at komme ud af en ødelæggende og alvorligt destabiliserende polykrise, og hvor Europa samtidigt skal etablere et allerede udfordret tillidsforhold til vores store nabo i syd, må der uafværgeligt sættes ind med enorm støtte og samarbejder med disse lande.

Vi må sikre et grundlag for tilstrækkelig håndtering af voksende bæredygtighedskrav knyttet til værdikæder og investeringer.

Afgørende jævnbyrdige relationer

Der er behov for ligeværdige partnerskaber og indsatser på højeste politiske niveau om formuleringen af et fælles ønske om at omstille virksomheder og investorers adfærd i en mere bæredygtig retning.

Der er brug for brede samarbejder, og implementeringsstrategier skal designes for at sikre, at EU’s reguleringsbølge ikke bliver en de-facto handelsbarriere for afrikanske lande.

Dette kræver en opbygning af kapaciteter og kompetencer til at sikre infrastrukturen for ansvarlige og datadrevne værdikæder, der kan imødekomme nye bæredygtighedsreguleringer.

Hele spørgsmålet om gennemsigtighed i værdikæderne bliver således helt afgørende for integriteten og dermed effekten af den nye regulering – og jævnbyrdige handelsrelationer og samarbejder på tværs af offentlige, private og civile aktører i både det globale nord og syd er en forudsætning herfor.

Som det er tilrettelagt nu, bærer de nye krav blot benzin til bålet i fortællingen om et EU, der kun tænker på sig selv og igen agerer uden tanke på konsekvenserne for det afrikanske kontinent. 

Debatindlæg bragt i Altinget Verdensmål d. 2. november 2023. 

 Forfattere:

AP pension

 

   Sofia Said Birch, ESG manager, AP Pension.

Jarl SH.png

   Jarl Krausing, Vicedirektør og international chef, CONCITO

   Sofia Said Birch, ESG manager, AP Pension.

 

Relaterede emner