Flere job med energirenovering
Af Michael Minter, kommunikationschef og projektleder i CONCITO
I de kommende år skal Danmark øge beskæftigelsen samtidig med at vi mindsker udslippet af drivhusgasser markant. Regeringens mål for sidstnævnte er 40 procent reduktion i 2020 i forhold til 1990, og den energipolitiske målsætning er, at energiforsyningen senest i 2050 skal være 100 procent baseret på vedvarende energi.
Op mod 40 procent af det samlede danske energiforbrug anvendes i bygninger, og det skal reduceres væsentligt over de kommende år, hvis klima- og energimålsætningerne skal realiseres omkostningseffektivt. 75 procent af bygningsmassens energiforbrug bruges i dag til opvarmning og næsten 60 procent af dette går til opvarmning i enfamiliehuse. Det er således her det største reduktionspotentiale ligger rent volumenmæssigt.
Mens der efterhånden er kommet godt styr på energiforbruget i nybyggeri, halter det i de eksisterende bygninger, hvor det fortsat er en stor udfordring i at nedbringe energiforbruget. Langt over halvdelen af enfamiliehusene er bygget før 1972, og det forventes, at en stor del af dem også vil være i brug i 2050.
Heldigvis er der masser af muligheder for at reducere energiforbruget i de ældre bygninger gennem øget isolering af tage, ydervægge og gulve, udskiftning eller forbedring af vinduer og døre, effektive tekniske installationer osv. Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at der er et rentabelt besparelsespotentiale på op mod 50 procent og et teknisk opnåeligt besparelsespotentiale på op mod 75 procent af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.
Både økonomisk og klimamæssigt vil det mest optimale være, at der frem mod 2050 sker en omfattende eller ”dyb” energirenovering, når der af andre grunde gennemføres renoveringer og udskiftninger på de eksisterende bygninger – og indsatsen skal startes nu.
Økonomi og komfort centrale motivationsfaktorer
CONCITOs klimabarometer fra december 2012 viser, at økonomi fortsat er en central motivationsfaktor, når danskerne skal investere i klimavenlige tiltag. 51 procent af respondenterne peger på, at deres egne investeringer i klimavenlige tiltag som efterisolering af boligen primært er foretaget på grund af økonomiske hensyn. Kun 24 procent svarer, at de primært er foretaget af miljømæssige hensyn. Derudover peger 29 procent på økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud som det mest effektive virkemiddel til at få borgerne til at handle mere klimavenligt.
Den seneste ”Boligejeranalyse” udført for Bolius i 2012 bekræfter, at økonomi er den stærkeste motivator, mens økonomien samtidig er den største barriere for at igangsætte energirenovering. Næst efter økonomi svarer henholdsvis 50 og 40 procent af de adspurgte, at bedre komfort og indeklima samt miljømæssige overvejelser motiverer til at få iværksat energirenovering.
Dyrekøbte svenske erfaringer
Skal man tro holdningsundersøgelserne, vil et større økonomisk incitament i form af et tilskud eller skattefradrag således stimulere de danske boligejeres interesse for at iværksætte energibesparelser, og hvis det skrues fornuftigt sammen i fokus, størrelse og varighed, vil det også kunne øge beskæftigelsen betydeligt. I den forbindelse er der mange, der har peget på det svenske ROT-fradrag (renovering, ombygning og tilbygning), som et succesfuldt eksempel til efterfølgelse.
Siden 2009 har svenske boligejere kunnet få et fradrag på 50 procent af lønomkostningerne ved boligrenovering, ombygning og tilbygning af alt lige fra køkkener til carporte – op til 50.000 kroner. Det er blevet en meget populær ordning, som i perioden 2009-2011 har kostet staten godt 36 mia. kroner. Ifølge beregninger fra erhvervsorganisationen Företagerna, har ROT-fradraget skabt op mod 19.000 nye fuldtidsjob samt givet plus i statskassen på mellem 1,5 og 2 kroner for hver krone, der er givet i fradrag. Sidstnævnte beregning overvurderer imidlertid effekten, da den ikke tager højde for, at godt halvdelen af projekterne ifølge en holdningsundersøgelse fra Skatteverket sandsynligvis også var blevet udført hvidt uden ROT-fradraget (jf. tabellen).
Hvis den danske regering ønsker at indføre et renoveringstilskud eller -fradrag som et led i den kommende job/konkurrencepakke, vil dette såkaldte dødvægtstab kunne mindskes ved kun at støtte ekstraordinære energibesparelser, der går videre end de lovgivningsmæssige krav, og med større sandsynlighed ikke vil blive til noget uden tilskud eller fradrag. En sådan model bør også omfatte udgifter til rådgivning. Sammenlignet med et generelt fradrag, vil dette både skabe flere nye job og bidrage effektivt til opfyldelse af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger.