Husk det lange lys i opfyldelsen af EU's klimakrav

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

I juli måned landede EU-Kommissionens bud på medlemslandenes klimareduktionsforpligtelser frem mod 2030 på bordet i ly af den danske sommer. Som forventet skal Danmark reducere udledningerne ganske betydeligt, særligt indenfor landbrug og transport, men også bygninger.

Energisektoren står for en stadigt mindre del af de danske udledninger, og transport, landbrug og så videre forventes i 2020 at udgøre cirka 2/3 af de danske drivhusgasudledninger. Uden nye virkemidler og tiltag er der ikke udsigt til, at de falder. Det haster derfor med at diskutere, hvordan vi kan sætte fart på indsatsen, også fordi den kun vil blive dyrere, jo længere vi venter.

Derudover er det afgørende at se 2030-målet som en milepæl på vejen mod målet om et Danmark med tæt på nul drivhusgasudledning i 2050. Faktum er, at hvis vi skal nå i mål i 2050, så skal Danmark og resten af EU mellem 2030 og 2040 reducere med 30-40 procent yderligere.

Derfor er det også afgørende, at vi allerede nu skaber et fælles mål for, hvad vi gerne vil opnå, så vi kan tilrettelægge en indsats, der både får os i mål i 2030 og på rette vej til 2050.

Det nytter ikke, at vi kun fokuserer på at skrue på de knapper, der findes i dag. I stedet bør vi definere klart, hvor vi gerne vil hen og så tage initiativer, der giver et afgørende skub i den retning. Det var det, vi gjorde på energiområdet, da vi besluttede os for ikke bare at satse på at effektivisere alt, hvad vi kunne på kulkraftværkerne, men i stedet rettede indsatsen mod en fremtid med vedvarende energi.

Det har i dag bragt Danmark et helt andet sted hen og endda på en måde, der har skabt en grøn førerposition med tilhørende store gevinster for vækst og arbejdspladser. Det samme skal vi turde tænke inden for transport, landbrug og bygninger, som nu for alvor kommer i søgelyset.

I diskussionen om det konkrete udspil fra EU-kommissionen er der en række elementer, der bør være i fokus, særligt indenfor de to store områder – landbrug og transport.

Først og fremmest er fordelingen af indsatsen mellem sektorerne ikke så ligetil. Det skyldes, at et markant skift i transportsektoren – til eksempelvis flere el-biler - tager en lang årrække for at slå igennem, simpelthen fordi en bilpark tager tid at udskifte.

Derfor er det også mere sandsynligt, at transportsektoren først for alvor vil slå igennem sidst i perioden og især mellem 2030 og 2040. Det sætter ekstra krav til, hvordan vi får gang i indsatserne de øvrige sektorer.

Det betyder ikke, at vi skal vente med at få drevet udledningerne fra transportsektoren ned. Det haster med at komme i gang, når nu det kræver længere tid at opnå den markante effekt. Men på transportområdet er vi afhængige af, at der bliver implementeret stærke fælles europæiske virkemidler og standarder.

Kommissionen supplerede da også sommerens udspil med en lancering af en strategi for fremtidens lav-emissions transport i Europa. Rigtigt tænkt, men meget svagt, når det kommer til konkrete indsatser nu og her. Danmark bør derfor presse på for at få konkrete fælles EU-virkemidler på bordet, der kan understøtte landenes omstilling. Det vil i sidste ende både gavne transportsektorens omstilling og mindske presset på de øvrige sektorer.

Samtidig bør Danmark hurtigst muligt tage stilling til, hvordan vi bedre kan støtte op om langt hurtigere indfasning af lav-emissionsbiler som eksempelvis el-bilen – og her spiller omlægning af afgifterne selvfølgelig en afgørende rolle. CONCITO barsler derfor snart med en række principper for, hvordan Danmark bedst muligt tilrettelægger de fremtidige afgifter, så der for alvor kan komme skub i den nødvendige omstilling.

For landbruget er situationen en anden. Her findes der flere virkemidler, der her og nu kan reducere udledninger betydeligt, men samtidig er landbruget i Danmark presset. Kommissionens udspil indeholder da også flere elementer, der giver mulighed for at yde indsatsen fleksibelt - over tid og landegrænser.

Fra et klimamæssigt synspunkt er det afgørende, at udledningerne kommer markant ned – hvad enten det sker i Danmark eller andre EU-lande, og derfor hilser vi også en vis fleksibilitet velkommen. Udspillet indeholder også rigtig gode takter for, hvordan landene i langt højere grad skal sikre, at udledninger fra skov og landbrug reduceres, og at de i langt højere grad bruges aktivt til at øge optaget af CO2.

Det afgørende er dog, at vi finder den rette balance og sikrer, at vi får taget fat på en strukturel omstilling, der sikrer, at også landbruget på længere sigt kan reducere udledninger så meget, som det er nødvendigt.

Det kræver klare visioner for, hvad det er for et landbrug, vi gerne vil have i fremtiden og en vilje fra både landbruget selv og samfundet til at støtte op om indsatser, der allerede nu bringer os i den rigtige retning. Målet må være at skabe et både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt landbrug i Danmark.

Lad os nu komme i arbejdstøjet - ved at kræve konkrete fælles indsatser i EU og vilje hos os selv til at levere den nødvendige indsats.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Energi og Klima den 24. august 2016