Kommuner kan skabe grøn vækst med symbioser
Danmark huser verdens ældste og mest kendte industrielle symbiose i Kalundborg. Den har vist sig at kaste store både økonomiske og grønne gevinster af sig – med besparelser på op imod 300.000 tons CO2 og 2. mio. m3 vand om året.
Gevinsterne gælder ikke kun for Kalundborg. Alene i Region Hovedstaden vurderes potentialet for symbioser at kunne give besparelser for virksomhederne på næsten en halv mia. Britiske erfaringer er, at symbioser giver gevinster, der er 9 gange investeringen. Livscyklusanalyser af symbioser viser, at de største grønne gevinster hentes ikke mindst også uden for symbiosen – fx i form af mindre forsuring, partikelforurening og navnlig CO2-udledning.
Det gode spørgsmål er: Når symbioser åbner for så markante gevinster, hvorfor er Danmark ikke allerede spækket med symbioser? Og dernæst: Hvordan kan vi lære af Kalundborg og andre og skabe langt flere symbioser, hvor virksomheder går sammen om at bruge hinandens overskydende ressourcer?
Det har CONCITO sammen med Gate21 sat spot på i innovationsprojektet Cleantech TIPP. Udgangspunktet er et tvingende behov for at omstille vores altdominerende brug-og smid-væk-kultur til cirkulær økonomi. Med verdens femte største materialeforbrug og som europamester i affald har ikke mindst Danmark en bunden opgave. Samme budskab havde regeringens advisory board om cirkulær økonomi, da de før sommeren satte en tyk streg under det presserende behov for et ”paradigmeskifte”, hvor affald omdannes til værdifulde input.
Hovedbudskabet er: Skal vi have langt flere symbioser, skal det offentlige spille en langt mere offensiv og strategisk rolle – med regioner og navnlig kommuner i en nøglerolle. For symbioser har ofte brug for hjælp. Det kan være i forhold til infrastruktur og logistik. Forudsætningen for enhver symbiose er fx tilpas store og stabile restfraktioner eller overskydende ressourcer af en ensartet, dokumenterbar kvalitet. Det overblik findes langt fra altid. Og så vil der ofte være behov for ny infrastruktur, der gør det muligt og attraktivt at udveksle ressourcer. Fx vil byggematerialer kræve lagerkapacitet.
En anden udfordring for virksomhederne kan være bureaukrati – med for mange dokumentationskrav, dårlig eller manglende vejledning samt usmidig eller langtrukken sagsbehandling. Og endelig kan symbioser besværliggøres af en kultur, hvor konkurrencementalitet lægger sig i vejen for den nødvendige tillid. Netop tillid udpeges som en af de vigtigste forudsætninger for en velfungerende symbiose. At skulle åbne op for andre virksomheder og fx dele data og viden, kræver et tillidsfuldt forhold båret af en stærk fælles vision samt fælles mål og værdier. Virksomhederne skal lægge den vante konkurrencementalitet på hylden, hvor de måske af frygt for at bryde konkurrencebestemmelser eller afsløre forretningshemmeligheder ikke vil dele viden og data. Kommuner kan her medvirke til at udvikle den rette tillidskultur – uden at sætte konkurrencen over styr.
Kommuner kan fremme symbioser på mange måder. Hvordan den enkelte vælger at gå til det, bør afgøres i en overordnet strategi, der tager udgangspunkt i kommunens egne ressourcer og virksomheder. Men kommunerne bør fx sikre en planlægning, der understøtter symbioser. Den fysiske planlægning kan være med til at få virksomheder med symbiosepotentiale til at vælge kommunen, fordi de får en god placering sammen med andre virksomheder, som de har fordel af at udveksle ressourcer med.
Kommuner kan også tilbyde at screene virksomheder med potentiale for symbiose. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark (NBE) er en af dem, der tilbyder at screene virksomheder for på den måde at få overblik over potentielle ressourceeffektive løsninger eller symbiose-match med andre virksomheder. I et projektet Rest til Ressourcer screenes 100 virksomheder for potentialer - og der udvikles bl.a. 10 symbiosemodeller for SMV’ere i de 6 partnerkommuner.
Kigger man over sundet, er der inspiration at hente fra Malmø. Her er kommunen gået sammen med affaldsselskabet Sysav Utveckling om at være fødselshjælpere for en symbiose, der skal nedbringe mængden af madaffald og - spild, et Food Loop System. Det vil Malmø og Sysav gøre ved at koble de virksomheder med madrester eller -affald sammen med virksomheder, der kan bruge dem i deres forretning. På den måde er kommunen katalysator for en udvikling, der kan bidrage til at opfylde kommunens mål om mindre madspild.
Endelig kommunerne kan tilbyde virksomheder uddannelse, rådgivning og hjælp til virksomhederne. Der er brug for det. For også for de fleste virksomheder er symbiose-tankegangen ny. Pointen er: Kommunerne – og også regionerne – kan være dem, der gør forskellen for symbioser og dermed bidrager til omstillingen til cirkulær økonomi.
Foto: Kalundborg Kommune