Lokal klimaindsats er efter COP28 officielt anerkendt i de globale klimaforhandlinger

Således blev COP28 det første klimatopmøde, hvor lokale beslutningstagere fra byer, kommuner, regioner og stater fik mulighed for at bidrage til det formelle klimatopmøde. For samspillet mellem nationale og lokale klimaindsatser indvarsler COP28 et styrket samarbejde mellem forvaltningsniveauer om at accelerere omstillingen til klimaneutralitet og klimarobusthed. I lyset af klimakrisen er der også hårdt brug for forpligtende handling fra lande, virksomheder, byer, kommuner og borgere, der omsætter ord og løfter til handling, hvis vi skal ’bridge the gap’ og holde 1,5 graders målet indenfor rækkevidde.

På det område er Danmark blandt de absolutte foregangslande, og frem mod COP30 i Brasilien har vi en unik mulighed for at styrke samspillet mellem forvaltningsniveauer i Danmark og udvikle gode modeller for det samspil der kan udbredes til resten af verden.

Integreret klimahandling

Ved COP28 deltog omkring 500 repræsentanter for subnationale enheder fra mere end 60 lande på 6 kontinenter[1] i et ’Local Climate Action Summit’ afholdt af COP præsidenten i samarbejde med Bloomberg Philantropy. Local Climate Action Summit forløb over to dage og var første gang, at lokale, nationale og globale beslutningstagere blev bragt sammen som en del af FN’s klimatopmøde.  

Mødet skulle skabe et nyt paradigme for fuldt integreret klimahandling på tværs af forvaltningsniveauer. Denne integration skal bidrage til at accelerere den lokale energiomstilling, styrke den lokale resiliens og klimatilpasning, integrere det lokale bidrag i designet af national og international klimapolitik og omdanne finansieringsmekanismerne, så der kan tilføres de nødvendige midler til klimaindsatser på det lokale niveau i de kommende år.

Det lokale topmøde kommer i forlængelse af, at byer og kommuner verden over i stigende grad er stemplet ind i klimakampen og har vedtaget lokale klimahandlingsplaner, der systematiserer deres bidrag til at nedbringe drivhusgasudledningen og tilpasse samfundet til klimaforandringernes konsekvenser. I CONCITO har vi tidligere peget på, at det er absolut tiltrængt, da kommuner på en række områder kan bidrage til den nationale klimaomstilling. Det sker naturligvis ikke i et vakuum, men i et samspil med nationale og internationale klimamål, der overordnet rammesætter retningen og mulighederne for klimahandling, som kommunerne så henholdsvis udmønter, udvikler eller udfordrer. Ved at indtænke det kommunale bidrag i den nationale omstilling kan det styrke den samlede indsats, så der sker en bedre kobling til merværdier, opnås større legitimitet og en accelereret udrulning af de gode klimaløsninger til hele landet.

Forståelsen af behovet for kobling af det nationale og lokale var også omdrejningspunktet for en erklæring, der blev lanceret på COP28: CHAMP, hvilket står for Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships (CHAMP) for Climate Action. Initiativet har til formål at styrke samarbejdet med subnationale forvaltninger om at planlægge, finansiere, implementere og monitorere klimaindsatsen. Lande, der underskriver erklæringen, vil tilstræbe at gøre det ved at konsultere lokale administrationer og samarbejde med dem om at realisere potentialer for drivhusgasreduktion og klimatilpasning.

Der er her særlig vægt på at inddrage det lokale bidrag i udarbejdelsen af næste generation af nationale klimaplaner, de såkaldte Nationally Determined Contributions, eller NDC’er, der skal indsendes til FN’s klimasekretariat senest i første kvartal 2025. Hvad der kommer til at stå i de nationale klimaplaner, er ekstremt vigtigt i forhold til at holde 1,5 graders målet fra Paris-aftalen i live. I skrivende stund har 71 parter tilsluttet sig CHAMP-deklarationen, herunder Danmark, og de lande vil efter afslutningen af COP28 skulle afklare, hvordan den inddragelsesproces kan se ud.

Danmark som foregangsland

Det stærke fokus på lokal klimahandling er i særdeleshed tydeligt i Danmark, og den ’danske case’ trækker derfor opmærksomhed internationalt. Næsten alle danske kommuner har ved udgangen af 2023 vedtaget en klimahandlingsplan, der er certificeret af det internationale bynetværk C40 Cities, som kompatibel med Parisaftalens mål. Det er sket gennem partnerskabsprojektet DK2020, som CONCITO deltager i som projektleder og videnspartner. Projektet har løftet Danmark op blandt de absolutte globale frontløbere, når det kommer til udbredelse og kvalitet i kommunale klimaindsatser.

Derfor var der også en stærk dansk tilstedeværelse ved COP28 med en delegation bestående af borgmestre, en regionsrådsformand og repræsentanter fra partnerskabets organisationer. De danske kommuners aggregerede ambitioner for både drivhusgasreduktion og klimatilpasning er for nylig fremlagt i to opsamlende analyser og disse dannede også rammen for en session, der fremlagde de danske planer og erfaringer.

Den store interesse fra mange sider for det danske eksempel vidner om behovet for og ønsket om at aktivere den lokale klimaindsats - globalt. Danmark står her med en enestående mulighed.  Gennem en hurtig, men gennemtænkt udmøntning af deklarationen, kan Danmark tegne stregerne for, hvordan lande verden over skaber et velstruktureret samspil mellem nationale og lokale administrationer med det mål at accelerere klimahandling og sikre den energiomstilling væk fra fossile brændsler, som COP28-aftalen kalder på.

Det er nu vi i Danmark skal i arbejdstøjet og tilføre handling til ordene i aftalen - for at demonstrere, motivere og engagere andre lande til at accelerere deres klimaindsats.

Om DK2020/Klimaalliancen

Klimaalliancen udspringer af DK2020-partnerskabet, som inviterede alle landets kommuner til at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden og blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. 97 kommuner har indtil videre tilsluttet sig arbejdet, og i hele landet har kommuner og regioner arbejdet sammen om at udvikle nye løsninger, der kan løfte klimaarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser. DK2020 ophører med udgangen af 2023, hvor kommunerne står med godkendte og politisk forankrede klimahandlingsplaner klar til at gå fra plan til handling.