Kommunerne som drivkraft i den grønne omstilling

Debatindlæg
Klima 100 forside
Kommunernes mange klimatiltag bør i langt højere grad samles under en strategisk grøn omstillingsdagsorden, som tager fat, hvor der er mest at hente.

Af Anna Esbjørn og Henrik Gudmundsson, CONCITO

Det står klart, at nationalstaterne ikke kan drive klimaomstillingen alene, og Parisaftalen opfordrer direkte byer og lokale myndigheder til at hjælpe med omstillingen. Det er en opgave, som sammenslutninger af lokale myndigheder og byer over hele verden i stort omfang har tilsluttet sig.

Det globale klimabynetværk C40 har vurderet, at 40 % af Parisaftalens mål kan leveres af verdens byer. Men det samlede lokale bidrag kan måske blive endnu større. Vigtigheden af en lokal indsats øges yderligere, når man husker på, at netop i byerne vil omstillingen til et klimaneutralt og -robust samfund også understøtte en bæredygtig udvikling med høj livskvalitet og gode omgivelser for alle.

Borgere og virksomheder skal opleve, at den grønne omstilling bringer dem et bedre sted hen, for at de bliver aktive medspillere. Og deres engagement ligger i stort omfang lokalt, hvilket Realdanias og Sustainias Klima100-rapport også viser. Spørgsmålet er: Har også danske kommuner politisk vilje, mod og muskler til for alvor at tage de næste markante skridt mod at reducere udledningerne og tilpasse sig til de forandringer, der uvægerligt kommer?

Kommunerne i arbejdstøjet
Alle danske kommuner har i dag klimatilpasningsplaner, og de fleste også klimaplaner. Mål og planer for klimatilpasning fik især et skub gennem aftalen mellem staten og kommunerne i 2012. Herudover har mange kommuner sat sig konkrete mål for reduktionsindsatsen i regi af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner eller det globale Covenant of Mayors.

Men der er ikke meget, der tyder på, at de nødvendige strukturelle omstillinger for alvor er kommet i gang på tunge områder som energi, transport, investeringer og forbrug. De mange enkelttiltag skal i langt højere grad samles under en strategisk grøn omstillingsdagsorden, som tager fat, hvor der er mest at hente. Her er det politiske ejerskab altafgørende.

Alle kommuner bør her og nu arbejde på at klæde byrådene på til at gå foran og sætte barren højt. Det kræver en strategisk tilgang, hvor man spørger sig selv, hvad det er for en kommune, man ønsker, og hvordan klimamålene kan oversættes til mærkbare pejlemærker for det gode liv, som politikere, borgere og virksomheder kan nikke genkendende til. Vigtigheden af dette oversættelsesarbejde kan ikke understreges nok.

Man kan sige, at der er fire elementer, som kommunerne særligt har brug for i en effektiv og sammenhængende klimaindsats. Det er visioner, rammer, samarbejde og ressourcer.

Ressourcer handler i den forbindelse ikke kun om penge til investeringer og drift. De færreste kommuner har kompetencer og kapacitet nok til at drive både klimaprojekter og en mere strategisk indsats. Der er derfor brug for, at kommunerne ikke overlades til sig selv, men i langt højere grad understøttes i forhold til viden, kompetenceopbygning og samarbejde, både i de enkelte kommuner og på tværs af kommunegrænser.

Her bør der sættes ind 
Inden for energi bør kommunerne gå i front med både energieffektivisering af bygninger og omstilling til vedvarende energi. Ud over kommunens egne bygninger kan der være store besparelser at hente ved at understøtte energirenovering i private boliger. På vedvarende energi er der bl.a. perspektiver i fremme af varmepumper og geotermi i fjernvarmen, samtidig med at der udbygges med sol og vind. Yderligere omlægning til biomasse er ikke en rigtig løsning på længere sigt.

Transport er en af de tungeste sektorer, hvor indsatsen i dag går den forkerte vej. Undersøgelser viser, at kun omkring en tredjedel af kommunerne har klima med i deres trafikplanlægning, selv om transporten i nogle kommuner står for op mod 30 % af udledningen. Kommunerne kan gennem planlægning være med til at undgå unødvendige transporter, fremme grøn mobilitet og omstille til ny teknologi i form af elbiler, elbusser og anden grøn energi, f.eks. til den tunge transport.

De kommunale indkøb er en af de helt store poster i det samlede klimaaftryk. Årligt køber den offentlige sektor ind for over 300 milliarder kr. Både danske og internationale undersøgelser peger på, at det at drive grønne indkøb fremad i en kommune kan give langt større klimaeffekt end fokus på kommunens egne udledninger via f.eks. energiforbruget. Dertil kommer, at mange virksomheder anser offentlig efterspørgsel som en vigtig drivkraft for innovation.

I forhold til klimatilpasning har kommunerne fået godt fat i mulige løsninger med merværdi. Der er dog brug for en øget helhedsforståelse for klimarisici i hele det hydrologiske kredsløb. Klimaplanerne skal føres ud i livet, og klimatilpasning skal få en central placering i de ikke-tekniske forvaltningers arbejde. Samtidig bør indsatsen i langt højere grad ske på tværs af kommunegrænser i samlede vandoplande eller fælles kyststrækninger.

Det er særlig vigtigt, at klima ikke alene placeres som et element i sektorstrategier og -planer. For at give indsatsen det nødvendige løft skal den være en central del af kommunens tænkning, politik, forvaltning og borgerinddragelse. Klima skal opgraderes fra ’bør’ til ’skal’. Ikke nødvendigvis gennem krav udefra, men som en del af fremtidsvisionen for enhver moderne grøn kommune.

Lederskab og samarbejde
Nogle taler om, at byerne skal tage førertrøjen fra de lande, som ikke evner at flytte klimadagsordenen fra forhandlingslokalerne og ud i virkeligheden. Det er selvfølgelig ikke et enten-eller.

Centrale og lokale myndigheder skal gøre deres yderste for at sætte gang i de nødvendige strukturelle omstillinger. De steder, hvor der virkelig rykkes – som f.eks. elbilrevolutionen i norske byer – sker ofte i et stærkt samspil mellem det lokale og det nationale niveau.

Det er på høje tid, at staten formulerer en samlet politik for, hvordan det kommunale klimaarbejde kan fremmes. Politikken bør understøtte visioner, rammer, ressourcer og samarbejde i kommunernes grønne omstillingsindsats.

En inspirationskilde kan være den "Strategi för Levande städer", som den svenske regering netop har lanceret. Strategien omfatter bl.a. en lang række konkrete mål for miljø og bæredygtig udvikling og ledsages af puljer med flere mia. svenske kr. årligt til støtte for lokale klimainitiativer, -investeringer og -løsninger.

Der er behov for lederskab og handling i forhold til den grønne omstilling, på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Det lokale og nationale niveau skal samarbejde og drive hinanden fremad. Kommunerne skal i endnu højere grad blive en drivkraft i den grønne omstilling med konkrete initiativer, eksperimenter og handlekraft. 

---
Artikel bragt i Realdanias og Sustainias publikation: Klima100 - 100 danske klimaløsninger fra de danske kommuner, som CONCITO har bidraget til som videnspartner. 

Relaterede emner