Stort potentiale i cirkulære tekstilstrømme

Af Steffen Foldager Jensen

Skal vi sende tøj og tekstiler på genbrugspladsen til genanvendelse eller i skraldespanden og dermed til forbrænding, når vi ikke længere bruger dem? Fra et klimaperspektiv er svaret ret simpelt. Det skal genbruges og genanvendes.

Med den stigende interesse for genbrug og produkter af genanvendt materiale er den cirkulære tankegang så småt begyndt at afspejle sig i vores adfærd. Det gør sig særligt gældende inden for tekstilforbruget, hvor et stigende antal genbrugsbutikker gør det enkelt at genbruge tøj og andre tekstiler og på denne måde forlænge produkternes levetid.

Alligevel viser tal fra Miljøstyrelsen, at store tekstilmængder sendes til forbrænding, og at langt størstedelen kommer fra husholdninger. Gennem en årrække har det danske tekstilforbrug ligget på omtrent 85.000 tons, svarende til 15 kg/person. Heraf står husholdningerne for hele 88%, mens den offentlige sektor og det private erhverv hver repræsenterer 6%.

Tekstiler til beklædning udgør 77% af den samlede mængde, mens boligtekstiler udgør de resterende 23%. På årsbasis afsættes hele 39.900 tons tekstiler fra husholdningerne til dagrenovation eller som brændbart affald. Størstedelen heraf ender med at blive sendt til forbrænding, hvilket gør det klart, at der er potentiale for større cirkularitet i tekstilstrømmene. I både den offentlige og den private sektor står det procentvis værre til. Her sendes 9020 tons af de indkøbte tekstiler - svarende til 90% - til forbrænding.

For at sætte handling bag klimamålene er det afgørende, at både offentlige institutioner og private virksomheder fremadrettet får mål og principper for, hvordan de planlægger at afsætte deres tekstiler til genbrug eller genanvendelse. For kan det passe, at store mængder tekstiler bliver sendt til forbrænding, blandt andet for at sikre logobeskyttelse, når de kunne indgå i nye materialer eller produkter? Hvorfor ikke benytte aftagelige logoer eller helt lavpraktisk klippe dem ud?

Tekstiler er et af de mest klimabelastende produktions- og forbrugsområder. Den miljømæssige udfordring består blandt andet i den belastning som dyrkning med pesticider, arealanvendelse, kemisk fremstilling af materialer samt tryk- og farvningsprocesser udgør. Derfor er det afgørende, at vi forlænger levetiden på tekstiler, så de skaber værdi i længst mulig tid.

Det er kernen i cirkulær økonomi.

Hvis ikke skraldespanden – hvor så?
Cirkulær økonomi er et alternativ til den lineære ”køb og smid væk”-tankegang. I praksis betyder det, at vi returnerer vores produkter til det sted i værdikæden, hvor værdien optimeres med færrest miljømæssige omkostninger frem for at behandle for eksempel aflagt tøj som affald. Vi skal med andre ord træffe nogle valg, når vi ikke længere ønsker at gøre brug af vores produkter. Dette kræver information om de efterhånden mange mulige afsætningskanaler.

Er vores tøj eller tekstiler intakte, men tænker vi alligevel på at bortskaffe det, giver det fra et miljømæssigt perspektiv mening enten at give det videre til venner eller aflevere det i genbrugsforretninger. Er tekstilerne beskadigede, er den bedste løsning selv at reparere dem gennem syning, lapning eller lignende. Alternativt få andre til at reparere dem.

I de fleste tilfælde kan tekstiler blive genanvendt og dermed få et nyt formål. Ved at nedbryde tekstilerne til fibre opstår et væld af nye anvendelsesmuligheder, der på trods af behov for bearbejdning af materialerne udgør en betydeligt grønnere løsning end forbrænding og deponi.

Særligt opmuntrende er det at se den række af innovative løsningsforslag blandt nystartede virksomheder, som arbejder for at øge mængden af tekstiler, der bliver genbrugt eller genanvendt.

Københavns Kommune har netop i samarbejde med Region Hovedstaden afholdt en ”Cirkulær Tekstil Challenge” som led i projektet Partnerskabet for Cirkulære Kommuner (PARCK). Her fik alle mulighed for at indsende forslag og blive udvalgt til at præsentere sit koncept foran en jury på Københavns Rådhus.

Fem finalister blev udvalgt og fremlagde deres vidt forskellige bud på måder at forlænge tekstilers levetid. Fra systemiske til lokalt forankrede løsninger. Fra tøj, sko og computeretuier til lyddæmpende vægmoduler, der alle består af aflagte tekstiler. Vinderne af konkurrencen blev virksomhederne Wair og Hviid Hviid. Læs mere om konkurrencen og alle finalisterne her.

Løsningsforslagene har til fælles, at de forsøger at rykke markedet for brugte tekstiler og demonstrere nytænkning. Begge dele er nødvendig for at løse de udfordringer, som omlægningen til en cirkulær økonomi kræver. Helt afgørende er videreudviklingen af en infrastruktur, der gør det enkelt for forbrugere at sende tekstiler til genbrug eller genanvendelse. Samtidigt skal sorteringsmuligheder optimeres og det skal gøres attraktivt for virksomheder at recirkulere, genbruge og købe aflagte tekstiler.

Principperne for cirkulær økonomi begrænser sig naturligvis ikke til tekstiler, men omfatter en lang række produktgrupper og er et vigtigt virkemiddel i indsatsen for at reducere vores aftryk på planeten.

Steffen studerer Environmental Management and Sustainability Science på Aalborg Universitet og er praktikant i CONCITOs byteam. I denne forbindelse har han fulgt PARCK-projektet og haft et særligt fokus på cirkulære tekstilstrømme.

Læs mere om PARCK her.