Vinterakademi i Dome of Visions

Debatindlæg
I Klimaambassaden er det vigtigt, at vi hele tiden er i udvikling og forsat er engagerede i nye, udfordrende projekter, hvor klimavenlig adfærd og bæredygtighed er i fokus.

Klimaambassaden var blandt andet en del af Vinterakademiet, der blev afholdt i Dome of Visions d. 2.-6. marts. Her blev der i samarbejde med entreprenørvirksomheden NCC og Noldus&Bendtsen sat fokus på bæredygtig renovering og transformation.  – Et projekt, hvor ambitionerne er fuldstændig i linje med Klimaambassadens mindset, hvor det handler om at få bæredygtighed på dagsordenen.

I en hel uge fik 35 studerende således mulighed for at fordybe sig i cases med fokus på tværfaglig efteruddannelse, der handlede om, hvordan fremtidens aktører i byggebranchen bedst muligt kan sikre et bæredygtigt byggeri.

"Hele forløbet var både intensivt og lærerigt, og vi har formået at give de 35 deltagere et videns- og kompetenceløft. Jeg er overbevist om, at mange af deltagerne vil tænke mere bæredygtighed ind i de opgaver, de skal løse som færdiguddannede," fortæller medtilrettelægger af Vinterakademiet, Vera Noldus. 

Læs mere om Vinterakademiet og Klimaambassadens rolle heri på Vinterakademiets hjemmeside

Relaterede emner