Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling

Den kommunale planlægning er et af de redskaber, som bliver vigtigt at aktivere for at nå klimamålene i de kommende år, men hvordan skal det ske og hvilken effekt kan kommunerne regne med at få?

Den historiske trend viser et stadigt voksende boligareal i nybyggede huse. Set fra et klimasynspunkt skal denne trend vendes, da antallet af kvadratmeter er den faktor, som har størst indflydelse på de samlede CO2- udledninger og ressourceaftryk fra byområder. Samtidig kunne arealerne have været brugt til andre formål, som også er vigtige fx grønne områder og beskyttelse af biodiversitet.

Denne analyse har til formål at danne et vidensgrundlag under fremtidens kommunalpolitiske beslutninger i forbindelse med forskellige typer byudvikling og alternativ arealanvendelse. Analysen belyser dette gennem CO2-beregninger af tre cases på almindeligt forekommende byudviklingsprojekter.

Analysen viser at:

• Der er stor forskel på CO2-udledninger fra byudviklingsprojekter. Et parcelhusområde udleder mere end det dobbelte i forhold til andre typer byudviklingsområder.
• Kommunerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne fra byudviklingsområder gennem regulering af antallet af kvadratmeter, materialevalg, reduktion i områdets samlede størrelse, samt tilvejebringelse af gode kollektive transportforbindelser og cykel-/ganginfrastruktur.
• De nyligt implementerede LCA-krav i bygningsreglementet, vil ikke påvirke det byggede areal, da CO2-grænsen er baseret på kg CO2e/m2 /år. Analysen viser, at det byggede areal har den største indvirkning på områdernes samlede CO2-udledning.

Rapporten er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe for CONCITO i forbindelse med projektet ’Fremtidens Arealanvendelse’ og er finansieret af Region Hovedstaden.

Kommuner, der er interesseret i Excelarket bag kan henvende sig til Anna Esbjørn eller Peter Andreas Norn.