Dialogmøde om Den store klimadatabase

Forbrugere såvel som professionelle aktører i dagligvaresektoren og restaurationsbranchen efterspørger i stigende grad oplysning om klimaaftrykket fra de fødevarer, de køber og sælger. Fra efteråret 2020 vil de frit kunne hente viden og inspiration i Den store klimadatabase. I projektet vil CONCITO i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants og med støtte fra Salling Fondene gøre klimaaftrykket fra mindst 500 fødevarer offentligt tilgængeligt.

For at designe værktøjet bedst muligt samt sikre bred anerkendelse og accept af det præsenterede og diskuterede vi på et dialogmøde den 12. marts 2020 projektets baggrund, formål og metode samt overvejelser om varevalg, anvendelsesmuligheder, formidling mv. med en bred kreds af eksperter, virksomheder og interessenter.

Dette notat samler op på præsentationerne og drøftelserne på dialogmødet.

Relaterede emner
Ekspert
Michael Minter
Programchef, Fødevarer og forbrug