Bæredygtighed og energi som pejlemærker for fremtidens byggeri

Og klimaforandringerne, som vi oplevede i denne sommer, er en påmindelse om, at de skal tages alvorligt. Der skal handles nu og på begge udfordringer ved at udbygge vores energiforsyning med fossilfrie energikilder – og gerne hurtigt. Samtidig har energikrisen aktualiseret en dagsorden, som politikerne næsten havde glemt; vi skal energieffektivisere – vi skal spare på energien. Forsyningssikkerhed har fået ny betydning.

Med bygninger i Danmark og Europa, der står for 40 procent af energiforbruget til varme, køling samt elektrisk forbrug, er byggesektoren pludselig kommet højt op på den politiske dagsorden. Det samme gælder, når vi ser på bygningers CO2 belastning. Bygninger står på globalt plan for næsten 40 procent af CO2 udledningen. 30 procent knyttet til den energi, der forbruges i bygninger, og 10 procent knyttet til de byggematerialer, der anvendes og aktiviteterne på byggepladsen. I Danmark er den tilsvarende CO2 belastning ”kun” 30 procent, hvilket kan tilskrives den omfattende udbygning med fjernvarme og brug af biomasse i energiforsyningen.

Det må stå klart for alle, at byggebranchen er en stor del af udfordringen, men også en del af løsningerne, når det gælder energi- og klimaudfordringerne. Vi skal tænke klima og CO2 reduktioner ind i alt, vi gør for at imødegå globale temperaturstigninger. Vi skal reducere energiforbruget for at understøtte en omkostningseffektiv overgang til vedvarende energikilder og aktuelt gøre os fri af fossile energiforsyning fra regimer, vi ikke ønsker at være afhængige af.

Med det bagtæppe, hvad ser vi så ind i af politiske initiativer med betydning for byggebranchen?

EU- regulering

I EU har ikke mindst energikrisen sammen med klimaudfordringerne fået topprioritet. Med afsæt i EU's klimaprogram ”Fit for 55” og ”Repower EU” arbejdes der med både klima- og energidagsordenerne.

En lang række direktiver og forordninger er på vej. Her skal blot tre centrale nævnes. Inden for det kommende år forventes et nyt Bygningsdirektiv, et nyt Energieffektiviseringsdirektiv samt et direktiv for Vedvarende energi.

Bygningsdirektivet vil få betydning for energimærkning og energiforbedringer af EU's bygningsbestand, med særlige krav til bygninger med de dårligste energimærker. Herudover vil direktivet sætte fokus på indlejret CO2 i de byggematerialer vi anvender – dog desværre uden grænseværdier, som vi får i Danmark via bygningsreglementet fra 1. januar 2023.

Energieffektiviserings direktivet forventes at fastlægge mål for reduktion i energiforbruget på 14,5 procent sammenlignet med energiforbruget i 2020. Og som noget væsentligt nyt, bindende mål for energieffektivisering på EU og nationalt niveau.

VE direktivet forventes at fastlægge et mål om 40 procent VE i EU's energiforsyning og for energiforsyning til bygninger et mål om 49 procent VE.  

Dansk regulering

Direktiverne skal efter vedtagelse i EU, der forventes inden sommeren 2023, implementeres i Danmark. Her kan vi håbe på, og arbejde for, en ambitiøs implementering. Implementeringen bør i Danmark blive understøttet af en strategi- og handlingsplan for energieffektivisering for både industri og bygninger.

Den danske energipolitik har i alt for mange år ensidigt satset på udbygning af energiforsyningen med fossilfrie energikilder, med afsæt i en fortælling fra energisektoren om, at vi får adgang til masser af vedvarende energi, der nærmest er gratis. Virkeligheden som vi ser ind i lige nu, er en helt anden. Vi mangler energi og den er dyr!

I de kommende måneder vil der helt sikkert være interesse for hvorledes vi kan reducere vores energiforbrug ved ændret adfærd. Ved at skrue ned for varmen og generelt ved at bruge mindre strøm. Men vi skal have gang i energieffektivisering af vores bygninger og vi skal have udskiftet olie- og naturgasfyr med fjernvarme eller varmepumper.

Energieffektivisering baseret på mange tiltag

Indsatsen for energieffektivisering bør tage afsæt i en række aktiviteter. Vi skal nyttiggøre spildvarme alle steder også fra datacentrene. Vi skal udskifte pumper og termostater til nye effektive af slagsen. Og vi skal arbejde med optimering af ikke mindst større bygningers drift. Med brug af digitale systemer der baseret på sensorer og realtidsdata om varme, elektricitet og vejr, sikre en effektiv drift. Erfaringer viser at vi alene her kan opnå besparelser i energiforbruget på op til 15 pct. Som sidegevinst kan der leveres et bedre indeklima.

Bygningernes klimaskærm skal energiforbedres, når klimaskærmen alligevel skal renoveres eller forbedres. Det sikrer en fornuftig økonomi og levetidsforlænger vores bygninger, hvad der ud fra et klimahensyn er det rigtige at gøre. Bygninger skal leve længere.

Hvis vi samtidig giver adgang til forbrugs data ned på enkelt ejendomsniveau, kan vi både finde de bygninger med det største besparelsespotentiale og samtidig nyttiggøre forbrugsdata i forhold til en meget mere effektiv bygningsdrift.

Energimærkningsordningen skal moderniseres og vi skal leve op til målene om periodisk energimærkning af større bygninger. Også de offentlige bygninger. Her er plads til forbedringer. For eksempel kommunernes bygninger, der omfatter 31 mio. m2. Godt 1/3 af disse bygninger er ikke energimærket selv om det er krævet. Og ser man på de bygninger, der er energimærket, så har 70 pct af disse kommunale bygninger et dårligt energimærke (D, E, F eller G). Så der er noget at komme efter.

Lavere klimaaftryk

Som tidligere nævnt så står bygninger i Danmark for 30 pct. af klima eller CO2 belastningen. 20 pct knyttet til den energi der benyttes i bygningerne og 10 pct knyttet til CO2 i de byggematerialer vi anvender og processerne på byggepladsen, ved nybyg eller renovering. Der er ingen tvivl om, at byggepladsens klimabelastning og ressourceforbrug kommer meget mere i fokus i de kommende år ikke mindst ud fra en erkendelse af at 15 - 20 pct af en bygnings samlede klimabelastning kan henføres til aktiviteterne på byggepladsen.

I takt med at vores energiforsyning bliver mere og mere baseret på vedvarende energi, så reduceres bygningers samlede klimabelastning. Vi snyder dog lidt på vægten, idet anvendelse af biomasse i vores energiproduktion ikke tæller med når vi opgør klimabelastningen. Og det er jo ikke retvisende. Men så længe der internationalt er enighed om denne ”klimafordel” for biomasse, så læner vi os op ad denne tilgang.

I Danmark introducerer vi klimakrav i bygningsreglementet fra 1. januar 2023. I første omgang for bygninger større end 1.000 m2 med et krav om maksimal CO2 belastning på 12 kg/m2. Dette krav skærpes løbende frem mod 2029 og vil tillige komme til at omfatte alt nybyggeri fra forventeligt 2025.

Klimakravet er en del af Strategi for bæredygtigt byggeri, der blev vedtaget i 2021. Strategi for bæredygtigt byggeri rummer en række andre tiltag der i de kommende år vil få betydning for byggeriet. Der arbejdes fx med udvikling af klimakrav ved større renoveringer ligesom genanvendelse og genbrug kommer til at fylde meget mere i byggebranchen. Det er en naturlig følge af, at der kommer meget mere fokus på byggeriets ressourceforbrug i fremtiden. I Danmark er vi storforbruger af ressourcer. Vi bruger hvad der skal fire jordkloder til at gendanne, og vi har som bekendt blot én jordklode, Denne erkendelse aktualiserer en ny tilgang til klima dagsorden, kaldet absolut bæredygtighed. Ud fra den tilgang skal vi i fremtiden være i stand til at bygge med en klimabelastning på blot 2,5 kg CO2/m2 – eller lavere.

De mange nye krav inden for bæredygtighed, klima og energi, der i de kommende år kommer til bygge- og installationsbranchen, vil kræve nye kompetencer. Det vil åbne for nye forretningsmuligheder, kræve innovation af produkter og processer, Der vil være brug for, at alle fra rådgivere til materialeproducenter og udførende følger med, sætter sig ind i de nye krav og forstår hvordan kravene realiseres, så byggeriet leverer både på klima- og energidagsorden.