Et bredt flertal skal sikre ambitiøs omstilling til fremtidens grønne landbrug

Klimapolitikken er oppe i fulde omdrejninger, og selvom man kan ønske sig højere og klogere ambitioner, så er det enormt positivt, at netop de klimapolitiske aftaler er kendetegnet ved at være bredt forankret i Folketinget. Det store flertal af Folketingets partier deler efterhånden høje grønne ambitioner, og diskuterer derfor oftest, hvilke virkemidler der skal i spil og hvordan de skal finansieres. De seneste eksempler er de vigtige aftaler om en grøn skattereform, grøn varme og meget mere vind og sol, som faldt på plads lige inden sommerferien.

Men vi er slet ikke i mål, og efteråret vil også blive fyldt med klimapolitiske tovtrækkerier. Vi har brug for meget mere tryk på omstillingen til el i transporten, til klare mål og ambitioner for grønne offentlige indkøb, og for en bred indsats for at adresse klimaaftrykket fra vores forbrug – bare for at tage nogle. Helt centralt står dog den grønne omstilling af hele fødevaresektoren, og netop her er behovet for brede ambitiøse aftaler størst.

I 2030 forventes landbruget at fylde 45% af de danske udledninger, og der er behov for at vedtage ambitiøse grønne tiltag med udgangspunkt i, at dansk landbrug fortsat skal producere masser af fødevarer til det globale marked, men på en helt anderledes måde end hidtil. Danmark bør, ligesom på energiområdet, sætte sig for at levere løsninger og tilgange, der kan inspirere og blive eksporteret til resten af verden.

Der ligger allerede en bred politisk aftale om et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990. Det er enormt ambitiøst og forventes at kræve reduktioner i landbrugssektoren på mere end 6 mio. tons CO2e udover de reduktioner som leveres med allerede aftalte tiltag. Det kommende halve til hele år skal der således leveres konkrete aftaler indenfor i hvert fald følgende fire konkrete områder på landbrugsområdet.

Udledningerne skal koste noget – også i landbruget

Med den grønne skattereform for industrien indføres der en CO2-afgift, der vil stige frem mod 2030. På landbrugsområdet afventer vi at den nedsatte ekspertgruppe til december kommer med et bud på, hvordan landbrugsområdet skal gribes an.

Og ja, klimaafgifter i landbruget er mere komplekst, da der er flere typer af udledninger og mangelfulde data for de præcise udledninger fra hver bedrift. Men det er afgørende, at landbruget får klar besked om, at udledninger i fremtiden vil være dyre, og bliver en betydelig omkostning hvis de ikke omstiller. Ideelt set via en klimaafgift eller alternativt via en model, hvor det samme økonomiske incitament sikres gennem betingelser til den støtte landbruget får fra bl.a. EU.

Prioritering af fremtidens grønne fødevarer

Fremtidens grønne fødevarer skal produceres med langt lavere klima- og ressourceaftryk, og i langt højere grad være baseret på planter. Denne udvikling bør opprioriteres, fx når det handler om offentlige midler til forskning og udvikling i fødevaresektoren. De bør i langt højere grad fokuseres over mod planter, udvikling af grønne proteiner osv., frem for optimering af den animalske produktion, som stadig fylder meget i de offentlige budgetter. Offentlig støtte til udvidelse af det økologiske areal bør målrettes udvikling af økologiske planteafgrøder til konsum.

Produktionen af fødevarer skal fylde mindre

Med flere og stadigt rigere mennesker i verden i 2050 vil landbrugsarealet forventeligt fylde meget mere, hvis det skal brødføde verden med de fødevarer og madvaner vi har i dag. Det vil kun sætte yderligere pres på den voldsomt negative udvikling vi har set for naturen og klimaet. Og det er ikke kun fødevarer, der skaber et øget pres på Danmark og verdens areal. Det er også produktion af biomasse til energi, fx energi afgrøder til biobrændsler og biogas.

For fødevarernes vedkommende er der akut brug for fokus på en markant mere arealeffektiv produktion af fødevarer. Især i Danmark, EU og de øvrige velstillede lande, skal vi spise færre af de animalske plads- og ressourcekrævende fødevarer, særligt de fødevarer der baserer sig på drøvtyggere som kvæg og får. Derudover skal der generelt større fokus på at øge udbyttet på de nuværende landbrugsarealer for at undgå yderligere afskovning, men også i fremtiden få meget mere plads til skov, natur og biodiversitet. Endelig er det også vigtigt, at reducere madspild og fødevaretab, da ca. en tredjedel af det nuværende landbrugsareal i dag bruges til at producere mad, der ikke bliver spist.

Vi skal skubbe på efterspørgslen af grønne fødevarer

En helt afgørende del af at få omstillet fødevaresektoren er at få fremmet efterspørgslen på sund og plantebaseret mad. Det kan gøres her og nu, bl.a. gennem klimareduktionsmål eller krav om mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener. Derudover bør der etableres en officiel klimadatabase om fødevarers klimaaftryk med udgangspunkt i Den store klimadatabase fra CONCITO af et omfang og en kvalitet, der både kan bruges til klimamærkning i supermarkederne samt klimaberegninger af måltider og indkøb i foodservicevirksomheder.

Endelig bør staten gå langt mere offensivt ind i forhold til at motivere borgernes klimavenlige valg i hverdagen. Rigtig mange danskere er klar til at foretage klimarigtige valg både selv og sammen, men har svært ved at navigere i, hvad der gør den største forskel. Derfor bør der skubbes på for at hjælpe borgere med oplysning, afspejling af klimaaftrykket i varepriserne og andre tiltag, der kan fremme klimavenlige valg ved køledisken.