Byerne som klimaets forkæmpere

Blog
Byer verden over er udfordret på mange planer. 75% af verdens CO2-udledninger stammer fra byerne og samtidigt rammer klimaforandringerne byerne særligt hårdt. Men byerne er også handlekraftige størrelser, når det kommer til at sætte ind mod de øgede vandmængder, stigende temperaturer og skabe attraktive bymiljøer. Både internationalt og i Danmark forbereder byerne sig på en fremtid, der bliver både vådere, vildere og varmere.

Byerne bliver varmere
Indien har i år været ramt af en ekstrem varme, der har udfordret det store lands byer, mennesker og afgrøder. I maj nåede temperaturen i Delhi op på næsten 50 grader. Det var den femte hedebølge, der ramte Indiens hovedstad siden marts. Netop nu er Spanien og Portugal ramt af en hedebølge med dagtemperaturer, der i mange byer overstiger 40 grader. Tal fra det internationale bynetværk C40 viser, at mere end 970 byer i 2050 vil opleve sommertemperaturer på over 35 grader. Det er så foruroligende, at man nærmest ikke kan forstå det.

Byer bliver særligt ramt af varme, fordi mange overflader er befæstede, dvs. belagt med asfalt, fliser og andre hårde materialer. Varmen opsuges af veje og tagflader, så der opstår fænomenet varmeøer. For at afbøde dette og inspirere hinanden har en række af C40-byerne har samlet sig i Cool Cities-netværket, hvor de med fysisk planlægning forsøger at ”beat the heat”.

I Tel Aviv har man eksempelvis skabt overdækkede fortove, som sikrer skygge for de gående. I Cape Town har man installeret vandsprøjteparker, som både kan nedkøle byens borgere og fungere som legezoner. I Melbourne har man plantet små byskove, der giver et bedre og mere skyggefuldt bymiljø. Og i Phoenix, Arizona, har man arbejdet med en særlig belægning på byens fortove, som sender mere sollys tilbage end der opfanges med en mere behagelig temperatur til følge.

Vand i byer
Når det kommer til vand – enten for meget eller for lidt af det – går byerne også forrest med de gode løsninger. I de kinesiske byer Shanghai og Wuhan arbejder man ud fra en sponge city-tilgang, som går ud på at lave store grønne arealer i byerne, der som svampe kan opsamle vand til senere brug og samtidigt køle byerne. I Cape Town i Sydafrika, der i 2018 var tæt på at løbe tør for vand, arbejder byens planlæggere og indbyggere på at genbruge og mindske forbruget af vand. Man taler meget sigende om, at Cape Town er blevet ”water wise”.

I New York og København re-designes parker, så de både har en høj rekreativ værdi og kan fungere som skybrudsbassiner. I København har Enghaveparken på Vesterbro gennemgået en omfattende renovering og er i dag byens største klimatilpasningsprojekt. Parken kan både tilbageholde op til 22.600 kubikmeter skybrudsvand, håndtere hverdagsregn fra blandt andet den nærliggende Carlsberg Byen og har fået et væsentligt løft, så der nu er bedre mulighed for leg, ophold og naturoplevelser.

Fremtidens byer er grønne og blå
Byer designet i det 20. århundrede er ikke gearet til nutidens klimaudfordringer. Derfor er byplanlægning og designløsninger vigtige nøgler til at skabe fremtidens byer.

Bynatur og naturbaserede løsninger er elementer, der er helt afgørende at tilføre mere af og arbejde grundlæggende med i fremtidens byplanlægning. Flere træer, grønne byrum og korridorer, mere biodiversitet og større naturkvalitet skal indlejres i løsningerne. I C40-netværket går 31 byer forrest ved at have skrevet under på en Bynaturdeklaration, der arbejder for at sikre mindst 30-40% grønt i byerne og en retfærdig adgang til disse, så minimum 70% af byernes indbyggere har adgang til rekreativt blåt eller grønt inden for 15 minutter fra deres hjem.

Også det blå element er vigtigt i fremtidens byplanlægning. At tænke vandet som en vigtig del af byrum og pladser, bruge de øgede vandmængder aktivt og se vandet som en ressource og ikke kun som et problem. Oprensningen af Københavns havn til badevandskvalitet og den strategiske brug af havnen som et blåt byrum har været med til at gøre København til en af verdens mest attraktive byer. I Randers arbejder man for tiden på at skabe en helt ny bydel på en tidligere industriø mellem Gudenåen og Randers Fjord, som skal beskytte byen mod stormflod og på samme tid skabe nye boliger, byrum og rekreative arealer, hvor vandet spiller en afgørende rolle for byliv og bykvalitet.

Lad os lægge trædestenene til fremtidens byer ved at arbejde målrettet med byplanlægning og bydesign, lære af naturens designprocesser og sikre adgang til byens grønne og blå byrum for alle.

Relaterede emner
Kontakt
Anna
Programchef, Fremtidens byer
Indhold