Byggeriets materialevalg har stor betydning for klimaet

Fremtidens byggematerialer er ikke kun et spørgsmål om CO2-udledning. Der skal være en helhedsorienteret tilgang til fremtidens bæredygtige byggeri, hvilket involverer forskellige vigtige aspekter. Genbrug og genanvendelse skal ske, når det er hensigtsmæssigt. Robuste bygninger er vigtige, så fremtidens bygninger kan stå i mange hundrede år. Modul- og elementbyggeri skal fremmes, så bygningerne nemt kan skilles ad efter endt levetid og bruges på ny. Bygningerne skal sikre et godt indeklima- og komfortniveau. De skal kunne håndtere klimaforandringernes konsekvenser, og der skal fokus på, om behovet for bygningsareal pr. person kan mindskes, samtidig med at anvendelsen forbedres. Sidst men ikke mindst skal forskningen prioriteres højt inden for nye materialer, processer og teknikker.

Regeringens nye klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren peger på en række konkrete initiativer i forhold til materialer i fremtidens byggeri, som er vigtige at kigge på i denne sammenhæng. Partnerskabet peger bl.a. på krav om udarbejdelse af CO2-regnskab for bygninger, krav om bæredygtighedsklasse fra 2021 med trinvis skærpelse mod 2030, vigtigheden i at renovere og transformere bygninger (man kan opnå op til 50 gange mindre CO2-udledning ved renovering frem for nedrivning og nybyg), og så skal udbredelse af livcyklusvurdering af byggematerialer samt demonstration og innovation fremmes – både hos rådgivere, materialeproducenter, bygherrer med flere.

Det er en vigtig milepæl, at branchen er gået sammen og sætter konkret handling på dagsordenen. Hvordan kan det være med til at bidrage, når vi snakker fremtidens materialer?

Hvis vi zoomer ind på to konkrete materialer, drejer debatten sig ofte om, hvorvidt vi skal bygge i enten beton eller træ. Men i virkeligheden er det ikke sort-hvidt, og beton eller træ som byggemateriale er en unuanceret diskussion.

Træbyggeriets potentiale
Fraværet af træbyggeri i Danmark har længe været omdiskuteret. Er træbyggeri vejen frem? Er det bedre for klimaet?

At der findes så få træbyggerier i Danmark skyldes både samfundsmæssige og kulturelle barrierer. Vi har en kulturhistorisk udvikling inden for teglbyggeri og har udviklet både robuste, smukke og effektive teglbyggerier gennem tiden. Barriererne for træbyggeri er blandt andet de utilstrækkelige statiske egenskaber (materialets styrke- og bæreevne), brandfare samt at træ historisk set ikke er blevet anerkendt som et byggemateriale forbundet med høj social status. Træpaladser er sjældent set. 

Teknologien har gjort det muligt, at vi i dag bygger bygninger i 24 etager (op til 84 m) i konstruktionstræ (træ, som er styrkeprøvet og bruges i bærende konstruktioner), og udviklingen fortsætter. Konstruktionstræ ses efterhånden i mange afskygninger, da forarbejdningen af træ med ny teknologi giver meget høj præcision, muliggør komplekse skæringer og ensartede elementer. Konstruktionstræ ses endda med egenskaber, der minder om stål. Konstruktionstræ kan nu næsten klare samme belastning og kan udføres med tilnærmelsesvis samme dimensioner som stål.

Der er en række fordele ved træbyggeri:

• Præfabrikation af elementer kan udføres med høj præcision.
• Præfabrikation af elementer gør, at montering kan ske direkte efter levering på byggeplads og gør vejrforhold uafhængige (hvorimod beton har tørretider og kan ikke tåle regn mv.).
• Logistikken bliver hurtigere og mindre – transport af træ kan være op til 80% mindre end transport af beton.
• Ingen tørretid.
• Montage er ca. 30% hurtigere end beton.
• Indeklimaet forbedres, da træ kan optage og afgive fugt, og derudover har træ en tekstur og duft, som påvirker os fysisk og psykisk positivt.

Træ har en lavere CO2-udledning, hvis kun produktionen af selve træet betragtes, men der er andre udfordringer. Byggeri i fremtiden kan ikke kun være i træ. Kloden har ikke ressourcer og areal nok til, at vi dyrker skovbrug over det hele, da det i så fald bliver på bekostning af økosystemet og vores nuværende skove. Noget forskning peger også på, at skovbrug (og arealomdannelse til skovbrug) udleder lige så store mængder CO2 som betonproduktion. Skovbrug har en kæmpe påvirkning på vores økosystem og biodiversitet, hvis det er tidligere urørte naturområder, der omlægges til skovbrug (f.eks. når regnskoven fældes til fordel for plantageskov), eller hvis det på anden måde ikke foregår på bæredygtig vis.

Branchen skal fornys, og træ skal være med til at drive den udvikling, men vi skal sikre, at det gøres hensigtsmæssigt uden at indtage uberørt skovareal eller forringe biodiversiteten. Kloden er ikke stor nok til, at fremtidens byer kun bygges i træ, så vi skal træde varsomt.

Fremtidens beton
I Danmark bruger vi hvert år 10 mio. tons beton. Dette medfører en udledning på 1,5 mio. tons CO2 pr. år (inkl. armering), som svarer til 3% af Danmarks samlede CO2-udledning. I Danmark står større byggerier for over 40% (660 tusinde tons) af CO2-udledningen pr. år fra beton, og det samme gælder for anlæg (650 tusinde tons). De sidste 15% (200 tusinde tons) udgøres af mindre byggeri. Globalt set ses fortsat en vækst i brugen af beton. 

Dansk Byggeri peger på flere løsninger.

• Brug mindre beton i konstruktioner – brug kun beton, hvor det er nødvendigt, og byg slankere konstruktioner med mindre beton og armering. Nye materialer, hvor beton og træ ses i en hybridkombination, giver også spændende muligheder.
• Brug mindre cement i betonen – cementen står for 90% af betonens CO2-aftryk og er den dyreste bestanddel. Forskning er nødvendigt for at udvikle erstatningsmaterialer for cement.
• Brug cement med mindre klinker i. Klinkerne har brug for meget høj varme for at smelte, og nye erstatningsmaterialer er en del af løsningen. Det kræver mindre opvarmning, men giver samme egenskaber. ’Futurecem’ er en ny cementtype udviklet af Aalborg Portland. Det kan give en potentiel årlig CO2-besparelse på 250 tusind tons. Det kræver dog en ændring af danske standarder, for at Futurecem kan anvendes. Den har estimeret implementeringsår fra 2020-2030.
• Genbrug flere byggematerialer. Det kræver udvikling af nye byggekomponenter, som er nemmere at samle, skille ad og samle igen på ny – som f.eks. elementer af træ kan. Beton er svært at skille ad og genbruge, da det tit støbes på stedet. Derudover er det svært at dokumentere betonens egenskaber (hvor meget kan det bære, styrke, brandklasse m.m.) ved genanvendelse.

Udviklingen af betonbranchen kræver mange nye initiativer. Der skal blandt andet sættes gang i testprojekter, som branchen kan lære af, og samtidig skal lovgivningen være med til at skubbe effektivt på udviklingen. Det kræver:

• at den energi, betonen produceres med, bliver mere grøn
• udvikling inden for CCS (Carbon Capture and Storage)
• at materialekomponenterne i betonen udvikles, så de kræver mindre opvarmning
• udvikling på at gøre beton mindre tung
• processer og teknikker, som gør det genanvendeligt i nye projekter
   

Fremtidsudsigter
Fremtidens materialer er aldrig enten eller, og indtil videre er der ikke et klart svar på, hvorvidt enten beton eller træ er det bedste løsning at gå med.
Det vigtige bliver, at udviklingen af fremtidens materialer sker med respekt for vores klima, sundhed, bymiljøer, ressourcer, kulturen og økonomien.
Vi skal sikre levedygtige byer, der indeholder en bred vifte af kvaliteter, som samtidig er klimavenlige – også når det kommer til vores byggerier. En god start er regeringens nye klimapartnerskaber, hvor konkrete initiativer på tværs af sektorer er blevet udformet. Bygge- og anlægsbranchen og politikerne skal gå fremad hånd i hånd og sikre mange nye bæredygtige materialer til fremtidens byggeri.
 

Nina er uddannet diplomingeniør i bygningsdesign på DTU og har de seneste fire år arbejdet som landskabsarkitekt hos Årstiderne Arkitekter. Hun er i øjeblikket praktikant hos CONCITOs program Fremtidens byer og har i den forbindelsen fulgt programmets tænketræf for medlemmer, som indlægget udspringer fra.