COP23-fokus på grøn omstilling af transport

Blog

Klimakonferencen COP23 i Bonn skal bane vej for implementering af Paris-aftalen, og CONCITOs deltagelse har i år haft særlig fokus på transportsektoren. Det vil sige tiltag, planer og initiativer for dekarbonisering af biltrafik, mobilitet i byer, godstransport, fly, skibe, mm.

CONCITO er medlem af PartnerShip for Sustainable Low Carbon Transport (SLoCaT) - en global sammenslutning af 90 organisationer, som arbejder for grøn og bæredygtig omstilling af transportsektoren. På COP23 bestod SLoCaT-holdet af undertegnede samt 14 andre transportspecialister og medhjælpere.


SLoCaTs Bente Verheul bringer budskabet til COP23. Foto: SLoCaT

Gennem SLoCaT er vi medinitiativtagere til Transport Decarbonization Alliance for Faster Climate Action. Her har foreløbig fire lande (Frankrig, Holland, Portugal og Costa Rica) forpligtet sig til at levere, hvad der skal til for at omstille transportsektoren, så Parismålene nås. SLoCaT er også sekretariat for de foreløbig 21 globale transportinitiativer, som udgør det officielle aktørspor i klimakonventionen. Aktiviteterne blev præsenteret ved nogle af de mere end 30 møder, vi var medarrangører af eller deltog i under COP23.

Hvad angår de officielle klimaforhandlinger, er SLoCaTs rolle sammen med andre både danske og internationale grønne organisationer blandt andet at arbejde for, at landene åbner sig for input for ikke-statslige aktører (dvs. byer, erhvervsliv, civilsamfund), når de konkrete klimaplaner skal strikkes sammen og opdateres.  Dette er et nøgleelement i Parisaftalen, men hvordan det konkret skal udmøntes, og hvor meget indflydelse de ikke-statslige aktører vil få, er et af de mange spørgsmål der forhandles om.

Relaterede emner
Henrik Gudmundsson, chefkonsulent i CONCITO
Indhold