Her sætter fødevarerne størst klimaaftryk
Der er en stigende interesse for, hvad klimapåvirkningen er fra vores dagligvarer, og det er positivt, da klimapåvirkningen kan blive en del af beslutningsgrundlaget for, hvilke varer man vælger at købe. Men der er også mange forbrugere, der har svært ved at vurdere, hvilke varer der belaster mest samt hvilke forhold ved varerne, der har størst betydning for klimaaftrykket. Er det produktionen, emballagen, transporten eller opbevaringen?
Tal fra Coop Analyse viser, at mange danskere mener, at transporten og emballagen er noget af det, der fylder allermest i fødevarernes samlede udledning. Men for langt de fleste varer er det selve produktionen samt det landbrugsareal den optager, der fylder mest, mens transport og emballage ofte udgør en ganske lille del. Og en længere transport kan faktisk være en fordel, hvis produktionen til gengæld er mere effektiv (fx spanske frilandstomater vs danske drivhustomater fra opvarmede drivhuse), og emballagen kan reducere madspild og spild i øvrigt, og derfor i nogle tilfælde være en klimamæssig fordel.
Så med få undtagelser er fokus på lokal produktion, transportlængde og emballage ikke parametre man i det samlede klimabillede skal tillægge særlig stor betydning.
Nedenstående figur giver nogle eksempler på fordelingen af klimaaftrykket fra dagligvarer, der tager udgangspunkt i data om klimaaftryk fra dette nyere svenske studie af Moberg et al. Klimaaftrykket er noget lavere udledning end de beregninger CONCITO har publiceret i denne blog om fødevarers klimaaftryk, fordi vi har flere parametre med i den samlede udledning. Udledningen fra emballage og transport vil dog i kg være nogenlunde den samme.
Som det fremgår udgør emballage og transport en meget lille del af den samlede udledning fra animalske fødevarer som oksekød og mælk samt forarbejdede fødevarer som sukker og rugbrød. Når det gælder uforarbejdet frugt og grønt som gulerødder og appelsiner udgør emballage og transport en langt større del af det samlede klimaaftryk.
I faktiske kg CO2e er udledningen fra emballage og transport i alle tilfælde ret lav. Emballagen ligger typisk på 50-100 g CO2e per kg produkt, der er emballeret, mens transport typisk ligger på 10-50 g CO2e pr kg produkt, med undtagelse af appelsinerne i ovenstående eksempel, hvor transporten (pga. en stor andel import fra fx Brasilien og Sydafrika) ligger over 300 g CO2e per kg vare, men ville være betydelig mindre, hvis alle appelsinerne var importeret fra Sydeuropa.
En gennemsnitsdanskers forbrug af fødevarer og drikkevarer udleder cirka 3 ton CO2e om året eller godt 8 kg CO2e per dag. I den andel udgør emballage og transport 5-10 %. Derfor er opfattelsen af, at emballage og transport udgør en stor del af fødevarernes klimaaftryk i langt de fleste tilfælde forkert, med mindre varen ligefrem importeres med fly. Emballagen vil i Danmark i øvrigt typisk indgå i varme- og elforsyningen via affaldsforbrændingen, hvilket yderligere vil reducere klimaaftrykket fra emballagen.
For en given vare bør første prioritet derfor være, at man skal producere den der, hvor produktionen er mest effektiv med de højeste udbytter og det laveste energiforbrug, og kun i særlige tilfælde vil emballeringen og transporten ændre det billede. At vælge lokalt producerede varer er derfor ikke altid det bedste klimavalg, mens årstidens lokale frugt og grøntsager som regel vil være et godt klimavalg.
