De høje energipriser skyldes vores afhængighed af fossile brændsler

Den 22. oktober bragte Weekendavisen en fortælling om det europæiske elmarked af Jon Hustad. Det er en artikel, der lufter en række skæve konklusioner, som kalder på en mere retvisende fortælling.

Vi står midt i en global logistikkrise, der har sat sig i prisen på en række råvarer herunder ikke mindst prisen på naturgas i Europa. Prisen på naturgas i oktober 2021 for europæerne er næsten 7 gange højere end samme måned i 2020. Den udvikling har trukket elprisen for samme måned op på et niveau, der er næsten 5 gange så høj som i 2020. Det bringer os til den meget lidt intuitive konklusion fra Hustads fortælling, at denne udvikling er den grønne omstillings skyld. Prisen på det sorte brændsel naturgas er historisk høj, men det kan ifølge Jon Hustad forklares ved den grønne omstilling. Det kræver en helt særlig logik at nå den konklusion. For sagen er, at de høje priser på energi skyldes vores afhængighed af fossile brændsler.

Det er jo et kendt fænomen, at prisen på fossile brændsler særligt olie og naturgas er stærkt fluktuerende over årene. Inden for de sidste 10 år har prisen på olie været både over $140 dollar for en tønde og under $40 dollar. Når prisen for olie og naturgas er lav, så bliver urentable felter taget ud af produktion, der sker et fald i investeringer og efterforskning efter nye gas og oliekilder tørrer ud. Det tager tid at bringe disse felter tilbage. Det betyder, at høje priser følger de lave priser, som nat følger dag. Det skyldes, at udbud af naturgas oftest ikke kommer tilbage med samme hast, som efterspørgsel kan stige.

Coronakrisen skabte turbulens på energimarkedet

Det er ingen hemmelighed, at dette problem er særligt akut i dag af flere årsager. Starten på pandemien i 2020 halverede naturgasprisen. Der var en forventning om en længevarende økonomisk afmatning. Til gengæld er den europæiske økonomi sprunget tilbage efter pandemien med næsten uformindsket kraft. Reaktionen på pandemien for mange producenter herunder dem, der leverer naturgas, var, at vi stod over for en mere langvarig opbremsning. Den forventede produktion af naturgas blev droslet ned. De selvsamme aktører er nu bremset i deres evne til at skalere forsyninger op igen. De ser nemlig også ind i lange leveringstider på deres materiel. De samme begrænsninger, der også plager resten af den globale økonomi.

Det de høje gaspriser også viser er, at Europas evne til at tilpasse sit gasforbrug med kort varsel er meget begrænset. Når både produktionen og forbruget er, hvad økonomer beskriver som inelastisk, så får man store prisudsving. Her kunne man stoppe analysen og se på, hvordan den situation afbødes i dag og på længere sigt, men i Hustads udlægning bliver svaret mere naturgas.

Adgang til naturgas styres af Rusland

Hvis Europa er afhængig af naturgas, så vil vi i sidste ende være afhængig af Rusland. Ifølge energiselskabet BP har Europa vest for Rusland under 2% af verdens naturgasreserver. Det er inklusive Ukraine. 30% af verdens reserver er i Rusland og Kaukasus og 40% i Mellemøsten. Da naturgas ikke lader sig transportere billigt med skib, så er det gasrørene og dermed russisk gas, der altid vil være Europas primære kilde.

Jon Hustad nævner Groningen feltet, der lukkes i Holland. Det omtales som Europas største felt. Det insinueres, at dets lukning er en del af den problematiske europæiske energipolitik. Det med størrelse kommer jo an på, hvordan man opgør det. Feltet udgjorde indtil for nyligt 40% af Hollands gasproduktion men dog kun 4% af Europas gasproduktion. Hollænderne tegner sig for 3% af Europas gasreserver. Bemærk det er 3% af de 2% af de globale reserver, så ikke altafgørende. Det er ikke en løsning, der afskrives. Det er et felt, der har været under nedlukning siden 2014, fordi dets fortsatte udnyttelse fremskynder jordskælv og fordi det har været under udvinding i over 50 år.

Det bedste Europa kan gøre er, at reducere sin afhængighed af gas og af Ruslands næsten monopol på dets forsyning. Det indebærer blandt andet en øget elektrificering. Her støder vi ind i en anden problematisk del af Jon Hustads fortælling.

Vind og sol er fremtidens energikilder

Han italesætter brugen af vind og sol som dyre teknologier. Suppleret med det altid vindende argument, hvad så når vinden ikke blæser? Selvfølgelig kan vind og sol ikke forsyne elnettet 100% af tiden. Men vinden blæser altid et sted fra Tromsø til Bordeaux. En større udbygning af vind ville have taget toppen af en del af elpriserne. Det er naturgasprisen, der har drevet 80% af stigningen af elprisen. På vej ind i et blæsende efterår oplever Danmark i disse uger lavere elpriser, når vinden blæser og fortsat højere elpriser, når vinden løjer af og naturgassen bestemmer elprisen. Et fremtidigt elmarked med fluktuerende kilder vil være et elmarked med lejlighedsvis høje priser. Men den gennemsnitlige elpris vil ikke være højere. Mere vind og flere elkabler i Europa ville i dag have bragt elpriserne yderligere ned.

Vind er, som artiklen fejlagtigt antyder, ikke et lokalt nordeuropæisk fænomen omkring Nordsøen. 30% af den globale vindproduktion står i Europa, men 40% er i Asien og 20% i Nordamerika. Det skyldes, at vind er blevet en billig kilde til strøm. Måske ikke med sikkerhed om levering i hvert sekund, men med sikkerhed om en lav pris og med relativ stor sikkerhed i leverance over et år. Forbrugerne betaler mindre for mere grøn energi og ikke mere for mindre. Derfor er vind og sol de globalt ser hurtigst voksende energikilder.

Vind og sol er det kapitalapparat, vi investerer i for at sikre broderparten af vores strøm. Derudover skal der naturligvis sikres kapacitet til at lukke hullerne, når vinden ikke blæser. Det er vigtigt at have for øje, at elforsyningen i dag jo virker. Der er strøm i alle døgnets timer, men den er dyr, fordi kraftværker, der anvender naturgas til strømproduktion skal have betaling nok for at dække deres høje omkostning til naturgas. Naturgas er i dag det dyre brændsel, som Europa tilkøber til at balancere systemet. Jo mere vind og sol. Jo mindre vil behovet for naturgas være over et år.

Vi skal accelerere den grønne energi

Hvis naturgas fylder 500 af årets timer, er det et ti gange mindre problem end, hvis det skal fylde 5.000 af årets timer. Jon Hustad citerer til dels fra en Politico-artikel. Den passus, som han ikke tager med er pointen om, at moralen fra den nuværende prisstigning er, at vi skal være ”super hurtige” til at øge den grønne energi.

Jon Hustad fortæller også om vaskemaskiner og elprisens indretning. Hertil er der blot at afrunde med, at ligesom den høje naturgaspris fortæller producenterne, at de kan øge deres kapacitet, så fortæller den høje elpris det samme til de grønne elproducenter. Gevinsten fra en høj elpris til dem, der sælger gas til Europa er delt med dem, der ejer vindmøllerne. Det sender også et klart signal om, at der skal etableres flere vindmøller. Det er et hensigtsmæssigt markedssignal. En sidste misforståelse der er værd at nævne, at en svingende elpris skulle ødelægge incitamentet for lagringskapacitet giver ikke mening. Det er jo netop en svingende pris, der gør, at jeg ønsker at etablere et lager.