Hurtigere udfasning af gas- og oliefyr

CONCITO brief
Danmark står over for en massiv omstilling til fjernvarme og individuelle varmepumper, der fremover skal levere varme til de 315.000 boliger, der i dag opvarmes med gas og de ca. 150.000 boliger, der opvarmes med oliefyr og biomassefyr. For at sikre en effektiv og hurtigere omstilling anbefaler CONCITO, at muligheden for tilslutningspligt for nye fjernvarmeprojekter genindføres, og at der ryddes op i de eksisterende tilskudspuljer.

CONCITO ANBEFALER:

  1. Genindfør muligheden for at pålægge tilslutningspligt i varmeforsyningsloven
  2. Luk bygningspuljens tilskud til varmepumpekonvertering og brug midlerne i afkoblingsordningen
  3. Prioritering af fjernvarmeprojekter i NEKST
  4. Prioriter midler til udbredelse af varmefællesskaber

 

Opvarmning baseret på fjernvarme og varmepumper er både mere klimavenligt, mere energieffektivt og billigere i drift end alternativerne, ligesom en udfasning af fossile brændsler i opvarmningen er en af de hurtigste måder at nedbringe Danmarks drivhusgasudledninger på. De høje energipriser betyder, at husholdninger og virksomheder er ivrige efter at skifte væk fra dyre og ineffektive varmekilder såsom gas, olie- og træpillefyr.

Hvis de rigtige beslutninger træffes, og det nuværende høje tempo for udfasning af gas og olie fortsætter, vil det være muligt at reducere antallet af olie- og gasfyr til omkring 250.000 i 2025 og 50.000 i 2030.
Rasmus Lindø Kaslund

Selvom individuelle varmepumper er en effektiv varmekilde, har fjernvarmen flere samfundsmæssige fordele og er en vigtig del af fremtidens grønne energisystem. Fjernvarmeværker kan lettere levere fleksibilitet til elnettet og kan udnytte flere typer af grønne varmekilder såsom overskudsvarme og geotermi. Ydermere kan individuelle varmepumper vise sig at være en praktisk umulighed i tætbebyggede områder pga. støj, vanskeligheder med at finde omgivelsesvarmen og manglende kapacitet i elnettet.

Energistyrelsen forventede i seneste fremskrivning for 2023, at 314.000 bygninger anvendt til beboelse[1] fortsat opvarmes med gasfyr, 37.000 med oliefyr og 111.000 med biomasse, såsom brændeovne og træpillefyr.[2] Inden de markante energiprisstigninger i 2021-2022 var det forventningen, at der i 2030 ville være 170.000 gasfyr tilbage. Klimarådet skønner, at 226.000 gas-, olie- og pillefyr potentielt kan blive udskiftet til individuelle varmepumper og 174.000 fjernvarmetilsluttet frem mod 2030, under forudsætning af, at individuelle varmepumper ikke gør mange nye fjernvarmenet urentable.

Selvom gasprisen på det seneste igen er faldet, er den stadig 3-4 gange så høj som gennemsnittet i sidste årti. Økonomien i at skifte til varmepumper eller fjernvarme er derfor særdeles god for boligejerne, investeringsviljen er høj og der er generelt set attraktive vilkår for finansiering.[3] Markedskræfterne giver derfor et betydeligt bidrag til en hurtigere udfasning af gas.

Det er dog fortsat vigtigt, at der fra politisk side træffes beslutninger, der sikrer incitament til og fjerner barrierer for en hurtig udfasning. Særligt skal det sikres, at individuelle varmepumper ikke underminerer fjernvarmeudrulningen der, hvor det samfundsmæssigt er den bedste løsning. Desuden giver de nuværende tilskudspuljer i mange tilfælde unødvendige subsidier til varmepumpeinstallationer, skaber uhensigtsmæssige stop-and-go-effekter, og bør saneres.

Hvis de rigtige beslutninger træffes, og det nuværende høje tempo for udfasning af gas og olie fortsætter, vil det være muligt at reducere antallet af olie- og gasfyr til omkring 250.000 i 2025 og 50.000 i 2030. Det giver et bidrag på 0,26 mio. ton CO₂ til opfyldelsen af det vedtagne 2025-mål, der pt. hænger i en tynd tråd, og det giver 0,5 mio. ton CO₂ til 2030-målet, jf. figur 1.

Figur 1: CO₂-udledning fra olie og gasfyr hvis nuværende tempo fortsætter

csa

 Kilde: Egne beregninger pba. klimastatus- og fremskrivning 2022, TEKNIQ Arbejdsgivere.

 


[1] Fx enfamiliehuse, række- og dobbelthuse og etageboliger.

[2] Der er forholdsvis stor usikkerhed omkring tallene, da de er en fremskrivning bl.a. baseret sig på BBR-registret, hvor boligejere selv har ansvar for at indrapportere deres primære varmekilde. Afkoblingsordningen til frakobling af gasledninger er opbrugt for 2022.  Ordningen havde i 2022 en størrelse på 186 mio. kr. og med en gennemsnitlig afkoblingspris på 8.000 kr. indikerer det, at mindst 23.000 bygninger til beboelse blev afkoblet fra gasnettet i 2022, hvilket er 10.000 mere, end Energistyrelsen forventede i maj. TEKNIQ Arbejdsgiverne har vurderet, at 38.000-45.000 varmepumper erstattede primært olie- og gasfyr i løbet af 2022.  Til sammenligning forventede klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22), at omkring 13.000 bygninger til beboelse ville blive afkoblet fra gasnettet i 2022.

[3] Fra 2023 skulle ”Fyr-dit-fyr”-partnerskabet mellem regeringen og finanssektoren været tråd i kraft, hvilket bl.a. skulle fjerne tinglysningsafgiften på lån til konverteringen af olie- og gasfyr. Implementeringen er dog forsinket.

 

1. Genindfør kommunernes mulighed for at pålægge tilslutningspligt

Fjernvarmen er en kollektiv løsning, hvis økonomi risikerer at blive undermineret, når boligejere i fjernvarmeegnede områder vælger at installere individuelle varmepumper, Klimarådets beregninger viser, at samfundsøkonomien i fjernvarmeprojekter er stærkt afhængig af en høj tilslutningsgrad.[1]

Derfor skal kommunernes mulighed for at pålægge tilslutningspligt midlertidigt genindføres i varmeforsyningsloven, så oplagte fjernvarmekunder ikke vælger at installere en individuel varmepumpe.

En tilslutningspligt vil også billiggøre afkoblingen af husstande fra gasnettet, da den vil kunne foretages kollektivt i nye fjernvarmeområder, dvs. hvor en hel streng i gasnettet lukkes ned på en gang.

 

2. Luk bygningspuljens tilskud til varmepumpekonvertering og brug midlerne i afkoblingsordningen

Den nuværende praksis, hvor man skal ansøge om tilskud til varmepumper på bestemte tidspunkter på året via bygningspuljen er uhensigtsmæssig. Boligejere uden for fjernvarmeområderne bør ikke afvente tilskud, før de investerer i en varmepumpe. Økonomien i at konvertere til varmepumper er så god, at det i de fleste tilfælde er unødvendigt med tilskud. Tilskudspuljen risikerer derved blot at bidrage til at byde installationspriserne op.

Den varmepumperelaterede del af bygningspuljen bør derfor lukkes og midlerne overføres til afkoblingsordningen, som til gengæld fyldes helt op. Afkoblingsordningen har til formål at dække omkostningerne for husejerne, som er forbundet med afkobling fra gasnettet.

CONCITO vurderer, at det samlet vil kræve samlet omkring 2,1 mia. kr. frem i perioden 2024-2032 at sikre, at afkoblingspuljen kan finansiere afkoblingen af alle gasfyr. Regeringsgrundlaget nævnte ligeledes at afkoblingspuljen skal øges.[2] Der er allerede afsat ca. 0,8 mia kr. [3]  til varmepumpekonverteringer i bygningspuljen i 2023-2026 og 300 mio. kr. i afkoblingsordningen, hvorfor merfinansieringsbehovet vil være 1,1 mia. kr.

Tabel 1: Eksisterende tilskudspuljer til omstilling af bygningsopvarmning

Mio. kr.

2022

2023

2024

2025

2026

Fjernvarmepuljen

459

285

0

0

0

Bygningspuljen

236

340

405

230

200

Afkoblingsordning

194

135

100

100

100

Skrotningsordning

30

40

40

25

25

Kilde: KF23 forudsætningsnotat: Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger
Anm. Jf. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 skal 70 pct. af bygningspuljen gå til varmepumpekonverteringer og resten til energieffektiviseringer.

Fjernvarmepuljen, der kan søges af fjernvarmeselskaber til konverteringsprojekter med op til 20.000 kr. pr. husstand, har ikke fået afsat midler fra 2024 og frem. Med en genindførsel af tilslutningspligten bør denne pulje også kunne lukkes, da en høj tilslutningsprocent i sig selv skal kunne sikre økonomien i projekterne.

Skrotningsordningen giver tilskud til at konvertere fra olie og gasfyr til varmepumper på abonnement. Ordningen har bl.a. til formål at hjælpe borgere med begrænsede finansieringsmuligheder.

Det kan være nødvendigt at give tilskud til installation af varmepumper uden for fjernvarmeområder for at få alle med. Tilskud bør målrettes husholdninger, der ikke selv kan løfte investeringen pga. lav indkomst og/eller lav boligværdi, og kunne for eksempel ske ved at forbedre skrotningsordningen eller på anden måde understøtte udbredelsen af varmepumpeabonnementer.

Anm. Der antages samme udfasningstempo for gasfyr som i figur 1 samt en statsligt finansieringsbehov på 8.000 kr. pr. gasfyr. Bygningspuljen reduceres med 70 pct. svarende til den andel, der har været afsat til varmepumpekonverteringer. Det tilbageværende beløb målrettes til energieffektivisering af bygningerne.

Tabel 2: CONCITOS forslag til ny indretning af tilskudspuljer til omstilling af bygningsopvarmning

Mio. kr.

2022

2023

2024

2025

2026

2027-2032

Fjernvarmepuljen

 459

 285

 -  

 -  

 -  

 -  

Bygningspuljen

 236

 337

 122

 69

 60

 -

Afkoblingsordning

 194

 135

 280

 280

 280

 1.280

Skrotningsordning

 30

 40

 40

 25

 25

 -

I alt

 919

 797

 442

 374

 365

 1.280

Merfinansierings-

behov

0  

0

-104

 19

 40

 1.280

Kilde: Eget forslag.
Anm. Der antages samme udfasningstempo for gasfyr som i figur 1 samt en statsligt finansieringsbehov på 8.000 kr. pr. gasfyr. Bygningspuljen reduceres med 70 pct. svarende til den andel, der har været afsat til varmepumpekonverteringer. Det tilbageværende beløb målrettes til energieffektivisering af bygningerne.
 


[2] https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
[3] Jf. forslag til finanslov 2023 §29.24.27 er der afsat 1,2 mia. til bygningspuljen i perioden 2023-2026. Jf. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 skal 70 pct. af denne pulje gå til konverteringer til varmepumper.

 

3. Prioritering af fjernvarmeprojekter i NEKST.

Den nationale energikrisestab (NEKST) bør lade sig inspirere af Klimarådets forslag om prioritering mellem fjernvarmeprojekter[4].

Der er betydelige flaskehalse for både materialer og arbejdskraft i fjernvarmeudrulningen. Derfor risikerer fjernvarmeprojekter at spænde ben for hinanden.

I samarbejde med kommuner og fjernvarmeselskaber bør NEKST derfor som det første sikre klar prioritering mellem mulige fjernvarmeprojekter. Fjernvarmeprojekterne bør prioriteres efter kriterier, der afspejler, at målet er at konvertere flest mulige olie- og gasfyr hvert år. Følgende elementer bør være vejledende:

  1. Hvor kan flest mulige olie- og gasfyr konverteres pr. mio. kr., der investeres. Det vil sandsynligvis være der, hvor bygningstætheden er høj eller hvor eksisterende fjernvarmeområder kan udvides.
  2. Geografisk spredning, så regionale flaskehalse undgås.
  3. Områder, hvor spildvarme samtidig kan nyttiggøres

4. Prioriter midler til udbredelse af varmefællesskaber

Der er gode argumenter for tilskud til etablering af varmefællesskaber for husstande med olie- og gasfyr, som ligger uden for kommende fjernvarmeområder. Det kunne være løsninger som fælles varmepumper eller termonet, der kræver koordinering på tværs af naboskel, for herved samlet set at opnå en billigere og mere klimavenlig opvarmning.
En tilskudspulje målrettet denne type projekter kombineret med en kampagne kan anspore naboer til at gå sammen om at lave denne type varmeløsninger. Der blev afsat 30 mio. kr. til dette i Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme. Denne pulje kunne med fordel øges og forlænges.

 

 

Relaterede emner