Klimaforhandlinger om energi bør håndtere biomasseudfordringen
Sidst på ugen går klimaforhandlingerne på energiområdet for alvor i gang med fokus på, hvordan vedvarende energi, energibesparelser, tung industri osv. kan bidrage til Danmarks 70%-reduktionsmål i 2030. Virkemiddelkatalogerne og regnemaskinen er taget frem, og rigtig mange gode tiltag og elementer er allerede på bordet. Men ingen aftale bør indgås uden at tage fat på ”elefanten i rummet” – biomassen. Her skitseres hovedudfordringerne ved omfattende brug af biomasse, som også er i fokus i dagens udgave af Information, og der opstilles konkrete anbefalinger til indholdet af en biomasseaftale.
To tredjedele af Danmarks vedvarende energi
Faktum er, at en meget væsentlig del af Danmarks reduktion af drivhusgasser over det seneste årti skyldes overgang fra særligt kul til biomasse. Ja, Danmark har også satset massivt på vindenergi, men biomassen fylder ca. 2/3 af den vedvarende energi, der løber i det danske energisystem. Og ja, afbrænding af biomasse tæller som nul i det danske klimaregnskab, helt efter de gældende FN regler. Men reelt udleder Danmark 14 mio. tons CO2 om året via direkte afbrænding af biomasse.
Disse udledninger forventes ”neutraliseret” i beholdningsopgørelserne (lageret i skov osv.), enten i Danmark eller de lande det kommer fra. Afbrænding af biomasse har dog en markant og reel klimaudledning nu og her, blandt andet på grund af den ”CO2-gæld” der vil være indtil udslippet modsvares af tilvækst. Skov og andre typer af biomasse skal i fremtiden bruges til at opsamle og lagre CO2 samt sikre biodiversitet. Høst herfra bør udelukkende benyttes, hvor den giver værdi i bioøkonomien, og kun i begrænset omfang anvendes til energiformål, f.eks. i forbindelse med dekarbonisering af flytrafikken.
Det er den samlede mængde, der er afgørende for klimaet
Tilbage til spørgsmålet om biomassens rolle i forhandlingerne om en klimaplan. Her drøftes også bæredygtighedskriterier for fremtidig brug af biomasse i det danske energisystem. Det er positivt, at der er fokus på at sikre en så bæredygtig brug af ressourcen som muligt, men for det første sikrer bæredygtighedskriterier ikke, at biomassen er CO2-neutral, og for det andet afhænger bæredygtig brug af biomasse i høj grad af den samlede mængde. Det fremgår klart af et nyt CONCITO-notat om Danmarks forbrug og prioritering af biomasse til energiformål.
I notatet redegøres der for internationale studier, som viser, at den bæredygtige biomasse er en meget begrænset ressource, især hvis vi ikke globalt formår at ændre fødevareforbruget markant, intensivere fødevareproduktionen, gøre noget ved befolkningstilvæksten osv. Med mindre der er grund til at tro, at Danmark kan gøre særlig stor brug af biomasseressourcen, ligger den bæredygtige biomasseressource per person globalt på ca. 1/3 af det vi forbruger per dansker i dag.
Der er efterhånden bred politisk forståelse af, at biomassen primært er en overgangsteknologi, på vejen fra kul til de fremtidige energikilder: Varmepumper, geotermi, overskudsvarme osv. Men i lyset af ovenstående udfordringer er det afgørende, at en klimaaftale for alvor tager fat i, hvor hurtigt og hvordan biomassen kan udfases som den væsentligste energikilde i det danske energisystem.
Den kommende klimaaftale og klimaplan vil sætte en retning og sende klare signaler til investorer, selskaber, virksomheder og borgere om, hvordan det danske energisystem skal udvikle sig over det næste årti. I lyset af de investeringer, der skal foretages over de nærmeste år, og også til dels i respekt for de investeringer, der allerede er foretaget, bør følgende elementer indgå i en kommende klimaaftale:
1. Den samlede biomassemængde til energiformål skal falde markant frem mod 2030.
- I lighed med drivhusgasopgørelsen, skal der årligt gennemføres en opgørelse over den samlede forbrugte mængde biomasse i den danske energisektor
- Udviklingen i forbruget af biomasse skal indgå som bidrag til det etablerede årshjul for klimaindsatsen, hvor både Klimarådet, regeringen og Folketinget spiller en aktiv rolle
- Såfremt mængderne ikke er faldende eller de ikke, som følge af de foreliggende investeringsbeslutninger, vurderes at ville falde markant inden 2030, så indføres en biomasseafgift 1. januar 2023 svarende til den reelle klimaeffekt.
2. Der etableres ingen ny grundlast-biomasse i Danmark – hverken decentralt eller centralt.
- Mellem- eller spidslastanlæg, der kan afskrives inden 2030 kan overvejes, såfremt der ikke er reelle grønne alternativer.
3. Målet for allerede etablerede biomasseanlæg skal være at bevæge sig fra grundlast- til spidslastanlæg eller til helt andre energikilder frem mod 2030.
- Såfremt CO2-opsamlingsanlæg (CCUS) etableres kan det overvejes, hvorvidt det samlet klimamæssigt er relevant at fastholde en vis kapacitet, men CCUS bør ikke i sig selv fastholde det massive nuværende generelle biomasseforbrug, idet CO2 i høj grad også bør komme fra andre relevante anlæg, fx betonproduktion og centrale affaldsanlæg.
Ovenstående bør være en central del af en klimaaftale på energiområdet, og kan med fordel vedtages som en ”overligger” på en aftale om obligatoriske bæredygtighedskriterier. Vælger man endnu engang ikke at tage fat i biomassens rolle i det danske energisystem, vil en klimaaftale klinge hult, og jagten på de 70% reduktion risikerer at ske på bekostning af den reelle klimaeffekt af den danske klimaindsats.
Hermed en opfordring til, at et markant og bredt flertal i det danske Folketing tilslutter sig ovenstående elementer som et led i en klog og nødvendig omstilling til fremtidens grønne energiteknologier frem mod 2030.
