Klimapolitikken rykker tættere på borgernes hverdag

Blog
Cirka halvvejs i valgkampen er der begyndt at komme fokus på politikernes medansvar for at mindske klimabelastningen fra danskernes forbrug. De kommende folketingsmedlemmer og ministre bør skabe rammerne for, at vi kan forandre klimaskadelige forbrugsmønstre på en fælles og tilsigtet måde frem for blot individuelt og påtvunget, når ”lokummet brænder”.

Klimaudfordringen er global, og forbrugsbaserede drivhusgasudledninger er en vigtig målestok for, hvordan et samfund, en virksomhed eller en persons forbrug og aktiviteter påvirker det globale klima.

Men forbrugets globale klimaeffekt har indtil nu indtaget en birolle i forhold til det fokus der har været på Danmarks territoriale udledninger. Det kommende folketing bør vedtage en ambitiøs målsætning for reduktion af vores forbrugsudledninger og følge op med konkrete politiske tiltag, der fremmer et mindre klimabelastende forbrug i offentlige institutioner, foreninger, virksomheder og husholdninger.

Tilsigtet omstilling er bedre end påtvunget

Det gode, klimavenlige liv lader vente på sig. Lige nu oplever vi at energi- og fødevarepriser stiger markant. Så markant, at mange af os må afstå et forbrug, vi ellers har taget for givet. Det føles voldsomt, og det føles påtvunget. Men at vi forbruger mindre energi og mindre kød, har en positiv klimaeffekt. Det kan vi ikke komme uden om.

De stigende energi- og fødevarepriser afspejler en krise, hvor der opleves en pludselig mangel på ressourcer, som vi ellers ikke direkte har oplevet mangel på før. Og det er selvom vi faktisk længe har haft et overforbrug af mange af de ressourcer, vi taler om. Lige nu oplever vi altså meget konkrete konsekvenser af en energikrisesituation, som på mange måder afspejler det vi også kommer til at opleve i nær fremtid, bare foranlediget af store klima- og biodiversitetskriser.

Med det for øje, bliver det kun tydeligere, at vi er nødt til aktivt at gøre en fælles indsats for at leve mere klimavenligt. Det er også blevet tydeligere, at vi bør sikre en omlægning i vores forbrug og livsstil, der ikke kun sker, når ”lokummet brænder”, som vi ser det lige nu, men i stedet på en målrettet, tilsigtet og ønskværdig måde, som er holdbar. Det kan vi kun opnå, hvis vi som samfund aktivt adresserer de mange strukturelle og normative ændringer, der skal til, for at vi alle kan komme til at leve gode, klimavenlige liv.

Behov for reduktionsmål og konkrete politiske initiativer

Dette indebærer ikke mindst fastsættelsen af et ambitiøst, indikativt reduktionsmål for Danmarks forbrugsudledninger på mindst en halvering i 2030 i forhold til niveauet i 2020. Basislinjen for reduktionsmålet og monitoreringen af målopfyldelsen bør fastlægges og opgøres efter de mest aktuelle og retvisende metoder og databaser, og disse bør løbende opdateres i takt med ny viden.

Et reduktionsmål vil sætte yderligere fokus på vores globale klimapåvirkning og -ansvar samt bidrage til at udvide forskellige aktørers handlemuligheder på klimaområdet. Men der vil også være behov for en række initiativer, som muliggør, at vi som borgere, forbrugere, virksomheder osv. rent faktisk kan agere på reduktionsmålet.

  • Først og fremmest bliver det helt nødvendigt at inddrage forbrugsudledning i konsekvensvurderinger af politiske forslag og offentlige indkøb. På den måde bliver det anskueliggjort, hvilke forbrugsgoder og forbrugsdomæner, der er klimatunge, og hvor vi bør prioritere indsatsen i arbejdet med at nå reduktionsmålet. Det bliver således muligt at vurdere, hvilke indsatser, der er klimamæssigt hensigtsmæssige, fx på madområdet, i offentlige indkøb, når der bygges nyt eller planlægges ny infrastruktur.
  • Klimatal og databaser kan gøre meget i arbejdet med at konsekvensvurdere nye tiltag, men der er også behov for, at vi begynder at tænke anderledes om vores forbrug, og dets rolle i vores liv og samfund. Accepterer vi, at reduktionsmålet sætter en grænse for vores forbrugsudledninger, giver det anledning til at fokusere på, hvilke typer af forbrug vi så har lyst til – og behov for. Her undgår vi ikke at tage fat om nogle af de svære emner – når vi har et begrænset råderum, hvad vil vi så helst bruge det på?
  • I den forbindelse er det helt centralt, at vi sikrer en balanceret omstilling til et bæredygtigt forbrug. Selvom vi ikke kan undgå, at klimatunge forbrugsgoder bliver dyrere i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet, er det meget vigtigt også at huske at gøre klimavenlige alternativer tilgængelige. Det kan fx være igennem momsnedsættelse på frugt og grønt samt plantebaserede alternativer til kød og mælk. Det er vigtigt at økonomiske signaler muliggør det klimavenlige, og ikke kun besværliggør det klimatunge.
  • Endelig vil det være oplagt at stoppe al offentlig støtte til promovering af klimatunge varer og forbrugsgoder, som fx komælk og oksekød. I det omfang offentlige midler bruges til at fremme forbrug, bør det udelukkende bruges til at fremme klimavenlige og bæredygtige forbrugsmønstre og livsstile.

Det er med andre ord helt centralt, at der kommer skub i en seriøs politisk indsats for at fremme klimavenlig levevis og -forbrugsmønstre. At gensælge små fremskridt og individorienterede adfærdstiltag, som indtil videre ikke har bragt nogen betydelige adfærdsforandringer med sig, vil være at svigte det politiske ansvar for at bidrage til en markant reduktion af danskernes globale klimaaftryk.

Relaterede emner
Kontakt
Charlotte Louise Jensen
Seniorkonsulent, Fødevarer og Forbrug
Indhold