Reality tjek på den globale klimaindsats gav dumpekarakter – men et par positive signaler giver klimahåb

Over den sidste uge har især fem rapporter kraftigt udfordret enhver forestilling om, at verden er på rette kurs i forhold til af afbøde de værste klimaforandringer. Rapporterne understreger, at en markant og transformativ indsats over det næste årti stadig kan afbøde de værste scenarier for de kommende generationer. Selvom der er lang vej, så giver det håb, at mange lande øger deres klimaambitioner, og at vi for første gang kigger ind i en fremtid, hvor forbrug af fossile brændsler ser ud til at toppe over de kommende år.

Vi gennemgår nedenfor kort hovedbudskaberne fra disse rapporter og de nødvendige klimahandlinger de kalder på globalt og national. Det overordnede billede er ikke så overraskede: der er behov for et markant kursskifte og hurtig implementering af tiltag, der leverer hurtige reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030. Det gælder også i Danmark, hvor CONCITO derfor har foreslået en akut-klimapakke, hurtigst muligt efter valget.

WMO: Koncentrationen af drivhusgasser stiger

World Meteorological  Organisation (WMO) lancerede sidste uge sin årlige rapport på klimamålinger ”Greenhouse Gas Bulletin”. Den bekræfter, at udledningen fra de tre største kilder til opvarmning af atmosfæren, nemlig CO₂, metan og lattergas alle fortsat steg til nye højder i 2021. Udledning af metan så den største årlig vækst nogensinde i de 40 år, som der er lavet systematiske målinger. Samtidig steg udledningen af CO₂ fra 2020-2021 mere end gennemsnittet over det seneste årti – blandt andet på grund af et lille fald i 2020, som følge covid-19 pandemien. Foreløbige data bekræfter at udledningerne fortsat stiger i 2022.

Figurerne nedenfor taler for sig selv:

UNEP: Vinduet lukker medmindre vi reducerer udledninger med 45% inden 2030.

Sidste uge udkom også FN’s miljøprograms (UNEP) Emissions Gap Rapport, som gør status på forskellen mellem de reduktioner, landene har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål. CONCITO har i år været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten i samarbejde med UNEP Copenhagen Climate Centre.

Betydningen af rapporten er enorm, da den typisk udgør selve bagtæppet for de årlige COP-forhandlinger på klimaet, og gør det også for COP27 i år.

UNEP-rapporten konkluderer, at implementeringen af de klimapolitiske mål for 2030, som landene har indmeldt til FN, sætter verden på kurs mod en temperaturstigning på 2,4-2,6 grader. Det seneste års opdaterede planer fra en række lande vil reducere de forventede globale udledninger i 2030 med mindre end 1%. UNEP konkluderer, at udledningerne i 2030 skal reducere med 45% i forhold til, hvad eksisterende politikker leverer.

På den mere positive side fremhæver UNEP, at en fuld implementering af alle landes klimadelmål, og langsigtede nettonulmål, vil kunne begrænse temperaturstigningen til 1,8 grader. Der udestår dog i høj grad konkret klimahandling, der leverer på de kortsigtede mål, samt plausible planer for klimahandling, der kan sikre forenelighed mellem kort- og langsigtede klimamål, for at gøre nettonulmålene troværdige.  

UNFCCC: Nuværende klimaplaner er ikke nok

Som optakt til COP27 udgav FN’s klimasekretariat (UNFCCC), en analyse af alle landes indmeldte klimaplaner og forpligtelser.  Ikke overraskende viser den også, at vi med nuværende indmeldte klimaplaner ikke er på vej til at opfylde ambitionen om at begrænse temperaturstigningen til hverken under 2 eller 1,5 grader i slutningen af dette århundrede. I stedet vil summen af landenes planer føre til en temperaturstigning på 2,5 grader i 2100, hvilket harmonerer med både UNEP og IEA.

På den positive front peger rapporten fra UNFCCC på, at landenes 2030 mål samlet set er blevet mere ambitiøse siden de første indmeldte planer under Parisaftalen (mellem 2015 og 2019).

WRI: Verden er bagud på næsten alle områder

Der er dog endnu lang vej på de konkrete handlinger, som den globale tænketank World Ressource Institute (WRI) viser i State of Climate Action 2022.

WRI gør i rapporten status på udviklingen inden for 40 indikatorer for klimahandling frem mod 2030, som de vurderer som nødvendige for at overholde 1,5-graders målet. WRI konstaterer, at ingen af klimahandlingerne er på rette kurs frem mod 2030. Især går det den forkerte vej inden for udledninger fra landbruget, tung industri og transportsystemer, hvor der er behov for at øge effektiviteten markant, skift til nye teknologier og adfærdsændringer. Mindre skidt står det til på enkelte indikatorer som f.eks. salget af elektriske køretøjer og udbygning af grøn energi, selvom der også her er behov for et markant højere tempo.

Nedenfor vises status for seks udvalgte indikatorer .

IEA:  Fossile brændsler på vej til at peake

I rækken af vigtige rapporter udkom også Det International Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook 2022. Der er mange spændende elementer i rapporten, men det er vigtigt særligt at hæfte sig ved, at de vurderer, at det samlede globale forbrug af fossile brændsler - kul, olie og gas, vil toppe over de kommende år. Det gælder selv i et konservativt scenarie, hvor der ikke vedtages yderligere og mere ambitiøs klimapolitik (figuren nedenfor). Ligeledes peger IEA på, at forbruget af gas stabiliseres og topper langt tidligere end forventet i tidligere fremskrivninger, som følge af energikrisen forstærket af Ruslands invasion af Ukraine.

Efter mange år, hvor fremskrivninger fra IEA næsten ikke kunne rumme udbygning af sol og vind, er billedet ved at vende på hovedet. Selv med uambitiøs klimapolitik sker der en massiv udbygning af grøn strøm og fortrængning af fossil energi. Væksten i det globale energiforbrug mødes i stigende grad af grøn energi.

Tempoet skal op, men der sker store skift i det globale energimix, som skal understøttes af regulering, planlægning, udbygning af elnet, adgang til kapital – ikke mindst i udviklingslande og vækstøkonomier, som skal undgå at låse sig fast i fossile energisystemer i årtier.

Stadig håb med ambitiøs handling frem mod 2030

Samlet set tegner rapporterne et dystert billede af en verden, der ikke leverer reduktioner, der flugter med Parisaftalen. Der er mindre end ét årti tilbage til at sikre en 45% reduktion i de globale udledninger for at holde Parisaftalens laveste temperaturmål i live, og vi er på vej til at fejle, hvis ikke vi får gang i de nødvendige transformative tiltag.

Det lysner dog, når vi kan se, at grønne energikilder er på vej til at sende fossil energi på pension. Samlet set er landenes klimamål også blevet mere ambitiøse. Det giver håb. Men der skal mere til. Helt afgørende er det at få sat turbo på konkret handling og implementering af eksisterende mål, og samtidig opjustere målene i lyset af den seneste videnskabelige viden.