Stor klimagevinst ved opsamling af CO2 fra affaldsforbrænding

Verden står over for en gigantisk opgave med at afværge de værste effekter fra klimaforandringer, og Danmark har sat sig ambitiøse mål for at levere vores bidrag.

Kun hvis alle sektorer i samfundet står sammen og yder, hvad de kan for at reducere udledninger af drivhusgasser, vil Danmark på en omkostningseffektiv måde kunne leve op til både 70%-reduktionsmålsætningen i 2030 og målet om netto-nuludledning senest i 2050.

Affaldssektorens bidrag
Affaldssektoren opgave er at modtage det affald, som skabes fra forbrug og produktion i det danske samfund.

Kan affaldet genbruges eller genanvendes med en god kvalitet til følge, så skal det naturligvis udsorteres og genbruges eller genanvendes. Og er der miljøskadelige stoffer i affaldet, skal disse så vidt muligt også frasorteres, så de ikke skaber problemer efterfølgende. Er værdien af de ressourcer, som findes i affaldet, som metaller, fosfor, rent ensartet plastik mv. høj nok, så skal disse grundlæggende ressourcer udtrækkes og indgå i nye produktkredsløb.

Vi står så tilbage med en væsentlig affaldsrest, som hverken kan genanvendes i tilstrækkelig høj kvalitet og heller ikke indeholder væsentlige, dyrebare ressourcer. Dette affald er hidtil blevet bragt til de danske affaldsforbrændingsanlæg, hvor det er blevet brændt og den indbyggede energi er blevet frigjort til produktion af el og fjernvarme.

Desværre er den CO2, som også er indeholdt i affaldet, blot blevet sluppet ud i atmosfæren, uanset om den stammede fra fossile elementer eller biomassebaserede elementer i affaldet.

CO2-opsamling fra affaldsforbrændingsanlæg
Teknologien til CO2-opsamling fra koncentrerede CO2-kilder har været kendt længe, men det er først nu, at den kommer ned i en pris, som er attraktiv.

Affaldsforbrændingsanlæggene er oplagte at videreudvikle med CO2-fangst, da den røggas, som kommer ud af skorstenen på et sådant anlæg, har en stabil og høj koncentration af CO2, som stammer fra både fossile kilder, især plast, og fra biomassebaserede kilder som papir, pap, affaldstræ, nedslidte møbler, husholdningsaffald mv. Den indfangede CO2 bliver med denne proces ikke udledt til atmosfæren og kan enten direkte deponeres under jorden i en såkaldt CCS-proces (Carbon Capture and Storage), eller den kan på sigt udnyttes sammen med brint fra elektrolyse af vand med vindenergi til at lave brændstoffer fx til fly i en såkaldt CCU-proces (Carbon Capture and Utilization).

Det kan beregnes ud fra Dansk Affaldsforenings tal i rapporten CO2-neutral affaldsenergi i 2030 med anvendelse af dagens niveau for plastikgenanvendelse, at CCS på affaldsforbrændingsanlæg i Danmark kan reducere CO2-udledningen med op mod 3,5 mio. tons/år. Dette niveau kræver dog, at kommuner og anlæg får rammevilkår, som muliggør etablering af en række anlæg for CO2-opsamling, koblet til centrale affaldsenergianlæg.

Store langsigtede investeringer og planlægning nødvendigt
Investeringer i CO2-opsamling kræver store up-front investeringer, hvilket betyder, at det skal sikres, at de affaldsforbrændingsanlæg, som får påmonteret anlæg til CO2-fangst, i meget lang tid fremover også bliver de anlæg, som primært får tilført det forbrændingsegnede affald, som desværre fortsat forventes produceret, og som ikke vil have tilstrækkelig værdi eller kvalitet til at begrunde en udsortering og forsøg på genanvendelse.

I fremtiden er det derfor vigtigt at have fokus på planlægning og krav, der kan sikre, at det affald, som ikke meningsfuldt kan udsorteres eller genanvendes, bliver tilført de anlæg, som både kan anvende den fremkomne energi til fjernvarme og elektricitet, og hvor der er installeret CO2-fangst, så længe der er kapacitet på disse anlæg.

Prisen for at reducere udledningen med et ton CO2 med CCS (dvs. inkl. CO2-lagring) er i øjeblikket estimeret til 650-950 kr./ton (INEOS, DTU). Der er forventning om lavere pris efter 2030. Dette er altså langt under den marginalomkostning på 1.500 kr., som Klimarådet har beregnet, at omkostningen per reduceret ton CO2 kan blive frem mod 2030.

Det kan fx være indførelse af en pligt til, at det indsamlede husholdningsaffald og forbrændingsegnet erhvervsaffald skal tilføres sådanne anlæg, så længe de har ledig kapacitet. Det bør som minimum løses ved at fastholde og styrke kommunernes anvisningsret.

Med tilkomsten af affaldsforbrændingsanlæg med både udnyttelse af varmeresten i fjernvarmen og indsamling af CO2 til enten CCS eller CCU, så vil det sandsynligvis også være nødvendigt at genbesøge reglerne for håndtering af affald.

Vi skal således stoppe med at eksportere forbrændingsegnet affald ud af landet, fx affaldstræ og blandet plastikaffald, hvor det ofte ikke kan genbruges eller genanvendes, som i stedet forbrændes på udenlandske affaldsanlæg, som hverken udnytter restvarmen til fjernvarme og elektricitet eller opsamler CO2.

Fortsat fokus på udsortering af genanvendeligt plast
Etablering af CO2-opsamling står ikke i modsætning til udsortering af plast og affaldstyper, der kan genanvendes. Der er dog brug for stærkere fokus på et skift i produktion og anvendelse af plasttyper, før en større andel af disse kan udsorteres og reelt genanvendes – både fra virksomheder og husholdninger. Muligheden for CCS og CCU giver således nye muligheder og potentialer for en betydelig reduktion af dansk CO2-udledning, som vi bør udnytte som et skridt på vejen mod 70 % reduktion i 2030 og netto-nuludledning senest i 2050.