Sverige på vej med reduktionsmål for forbrugets klimaaftryk

Klimaudfordringen er global, og forbrugsbaserede drivhusgasudledninger er kommet i fokus som en relevant målestok for, hvordan et samfund, en virksomhed eller en persons forbrug og aktiviteter påvirker det globale klima. Målestokken inkluderer den direkte klimapåvirkning minus klimapåvirkningen fra eksport og plus klimapåvirkningen fra import. Dermed giver den et mere komplet billede af, hvordan vi som samfund, virksomheder og personer belaster det globale klima, og hvad vi kan gøre for at mindske belastningen.

Sveriges forbrugsbaserede udledninger var i 2019 på 93 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e), svarende til cirka 9 ton per borger. Miljömålsberedningen med repræsentanter for alle otte partier i Riksdagen præsenterede den 7. april 2022 sit forslag om, at Sverige skal reducere klimapåvirkningen fra forbrug med mindst 66 pct. og stræbe efter en reduktion på 77 pct. i 2045. Det betyder, at det gennemsnitlige klimaaftryk per borger skal reduceres fra de nuværende ca. 9 ton til 2-3 ton.

Som sædvanlig i den svenske udredningstradition er forslaget ikke grebet ud af den blå luft, men baseret på 1,5 års udredningsarbejde og svære politiske forhandlinger. Resultatet kan studeres i den over 800 sider lange udredningsrapport samt tilhørende baggrundsrapporter fra forskere og eksperter på området.

Danske opgørelser

CONCITO udviklede i 2010 en model til kortlægning af en danskers forbrugsudledning i et globalt perspektiv. Resultatet blev publiceret i rapporten Forbrugerens klimapåvirkning  og viste, at gennemsnitsdanskerens forbrugsudledning lå på ca. 19 ton CO2e årligt. Denne blev i et skøn fra 2014 nedjusteret til 17 ton CO2e fordelt på følgende forbrugskategorier:

Når den svenske forbrugsudledning ligger meget lavere end den danske, skyldes det primært forskellige opgørelsesmetoder, men fx også mindre fossilt i svensk energiproduktion.

Den danske regering har også taget fat på at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet med Global afrapportering. Den opgør Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2020 til 63 mio. ton CO2e, svarende til 11 ton per dansker. Også her forklarer metodeforskelle en stor del af differencen mellem resultaterne.

Senere i år vil CONCITO i samarbejde med Aalborg Universitet udgive og formidle et opdateret resultat for gennemsnitsdanskerens forbrugsudledning som et led i Getting the Data Right-projektet. Denne gang opdelt i væsentligt flere forbrugskategorier.

Ingen svenske scenarier kommer helt i nul

I en baggrundsrapport fra Chalmers Tekniska Högskola til den svenske udredning redegøres for en række scenarier for den svenske forbrugsudledning fra transport, bygninger og fødevarer i 2050. Her slås det fast, at det både kræver ny teknologi og adfærdsændringer at nå klimamålene.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at ingen af scenarierne for forbrugsudledningen når i helt i nul i 2050. I det mest ambitiøse scenarie med omfattende adfærdsændringer og en ambitiøs omverden, hvor teknologiudvikling mv. bidrager til at mindske klimaaftrykket fra importerede varer, vil der stadig være en forbrugsudledning på ca. 0,5 ton CO2e per borger i 2050. Dertil skal lægges forbrugsudledningen fra forbrugsgoder som tøj, elektronik og boliginventar.   

Ser man på det mest ambitiøse scenarie for fødevareforbruget med omfattende adfærdsforandringer, er det et helt anderledes fødevareforbrug end det nuværende. Her sikres reduktionen af klimaaftrykket gennem en reduktion i forbruget af oksekød, lammekød og mejeriprodukter til omkring en fjerdedel af det nuværende og en fordobling af forbruget af bælgplanter som proteinkilde.

En stor del af vores forbrugsudledninger kan mindskes gennem ændrede forbrugsmønstre, men det betyder ikke, at ansvaret er individuelt. Det er et fælles ansvar for politikere, virksomheder og borgere at ændre vores forbrugsmønstre og livsstil i tilstrækkelig grad.

Restudledning skal opvejes af positiv klimaeffekt i udlandet

For at sikre netto-nuludledning senest i 2045, som er det overordnede mål i Sveriges klimalov, foreslår Miljömålsberedningen, at den resterende forbrugsudledning på 20-30 mio. ton i 2045 skal mere end opvejes af en positiv klimaeffekt fra Sveriges eksport. Hvordan denne effekt skal opgøres, er endnu ikke fastlagt. Og det bliver ikke nogen nem opgave, da man logisk set også bør indregne de negative klimaeffekter af svensk eksport i sådan et regnskab.

Danmarks klimalov tilsiger også, at Danmark skal tage ansvar for at reducere drivhusgasudledningerne både nationalt og globalt, og med klimaloven blev det besluttet, at der årligt skal udarbejdes en global afrapportering, der belyser Danmarks globale klimapåvirkning. Der er dog ingen specifikke mål for eller opgørelser af klimaeffekten af fx klima- og miljøprojekter i udviklingslande, finansieringsinitiativer og eksportorienterede initiativer.

Det vigtigste mangler

Miljömålsberedningen giver desværre ingen konkrete bud på nye reduktionstiltag. Så der må vi vente og se, om de mener det alvorligt hinsidan. Og der er måske en chance for, at Danmark kan overhale dem indenom med effektive tiltag til reduktion af forbrugsudledningerne, når regeringen inden længe kommer med sit udspil til politiske initiativer, der skal fremme klimavenlige valg i hverdagen.

Indtil videre har fødevareminister Rasmus Prehn spillet ud med initiativet om at etablere statskontrolleret klimamærkning af fødevarer, hvor Den store klimadatabase fra CONCITO kan være et godt udgangspunkt. Det er rigtigt godt nyt, men bør naturligvis suppleres af mange flere tiltag, der kan bidrage til at rykke danskernes fødevareforbrug i en sundere og mere klimavenlig retning. Herunder klimareduktionsmål, opkvalificering af køkkenpersonalet og meget mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener samt fremme af alternative proteiner og et klart grønt prissignal til forbrugerne.

Overordnet bør regeringen og Folketinget, beslutningstagere i andre politiske institutioner samt erhvervslivet styrke indsatsen for at mindske danskernes forbrugsudledning gennem følgende indsatser:

• Suppler de eksisterende danske klimamål med et reduktionsmål for de forbrugsbaserede udledninger.
• Tal den klimavenlige adfærd op, og vær forbilleder. Gå foran og vis, hvor der kan tages klimarigtige valg. Vær ærlig, når det viser sig at være svært.
• Sæt fokus på de områder, der har størst klimaaftryk, herunder fødevarer, transport og vores forbrug af materielle goder som tøj og elektronik. Konkret bør der i den forbindelse sættes mål for de offentlige indkøb på de samme områder, som både vil fremme de bedste løsninger og give konkrete reduktioner samt inspirere til klimavenlige forbrugsmønstre.
• Skab handlerum for forandring på tværs af politikere, virksomheder og borgere. Ansvaret kan ikke blot lægges på forbrugeren.
• Accepter og omfavn, at vi skal tale om og måske udfordre, hvad det gode liv er, og hvor forbrugstungt det behøver at være.
• Skab grundlag for udviklingen af fremtidsscenarier, der kan vise vejen til de nødvendige livsstilsforandringer. Der er behov for nye scenarier, som ikke bare fremskriver eksisterende forbrugsmønstre og livsstil, men som tegner helt nye visioner for det gode, bæredygtige liv op.

Et dansk reduktionsmål for forbrugsbaserede udledninger vil sætte yderligere fokus på vores globale klimapåvirkning og -ansvar samt bidrage til at udvide forskellige aktørers handlemuligheder på klimaområdet. Hvis det følges op af konkrete politiske initiativer og integreres i virksomheders og organisationers ansvarlighedsstrategier med fokus på at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden, kan det blive et væsentligt bidrag til at begrænse klimaforandringerne.

Kom så Danmark!