CONCITO-bloggen

Året 2024 rummer fire helt afgørende indsatser, som skal ske for at fastholde håbet om at skabe en klimasikker fremtid for alle.

COP28 er blevet kaldt det vigtigste klimatopmøde siden Parisaftalen blev indgået. Klimatopmødet udgjorde nemlig kulminationen på den første ”global stocktake” under Parisaftalen, der hvert femte år dels skal give en global status over, hvor verden står i forhold til at opnå Parisaftalens mål, dels skal angive kursen for fremadrettet at bringe verden tættere på disse mål. Men hvor står vi nu efter COP28?

Luftfarten er både økonomisk og klimamæssigt et af de mest oplagte steder at indføre en afgift og en af de mindst effektive steder at bruge provenuet.

COP28 er åbnet i Dubai og er med rette allerede kaldt den vigtigste COP siden Parisaftalens indgåelse i 2015. Det hidtil største antal deltagere, mindst 70.000, forventes at komme til ørkenlandet, De Forenende Arabiske Emirater, hvor verdens øjne hviler på de politiske ledere og deres evne til at skabe håb om at bremse klimaforandringernes alarmerende udvikling.

Det internationale energiagentur, IEA, har i september offentliggjort rapporten Net Zero Emissions by 2050, der endnu en gang understreger, at energieffektiviseringer er et af vores vigtigste værktøjer til at nå målet om netto-nul udledninger globalt. Desværre viser rapporten også, at tempoet ikke er højt nok – Danmark og andre udviklede lande skal op i gear.

Nye EU-krav om bæredygtighed i værdikæder er et afgørende vigtigt instrument for at sikre finansieringsstrømme til det globale syds grønne omstilling. Samtidig kan de bidrage til at opbygge de afrikanske landes tillid til Europa. Men kun hvis ny regulering, som den vi nu ser fra EU, følges op med målrettet indsats for at hjælpe landene i at leve op til krav i værdikæderne.

Med udsigt til dansk EU-formandskab i 2025 og et muligt medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026 har den danske regering en sjælden unik mulighed for at tage internationalt lederskab og gøre Danmark til foregangsland for visionsudvikling og investering i sikkerhed i bred forstand.

Klimamålet i 2025 er et vigtigt pejlemærke for Danmarks langsigtede klimaomstilling på vejen mod et klimaneutralt samfund. Men målet om at reducere udledningerne med 50-54% i 2025, når vi ikke uden bidrag fra landbruget.

Med udspillet har regeringen fremlagt en køreplan for, hvordan CO2-fangst og -lagring (CCS) kan bidrage med 3,2 mio. tons reduktioner i 2030. Der sendes et klart signal til dem, der skal fange, transportere og lagre CO2 om, at de skal stå klar i 2029. Dertil er det positivt, at regeringen gør det klart, at CO2 skal lagres permanent fremfor at omdannes til brændsler og udledes igen. En række faldgruber og udfordringer mangler dog stadig at blive adresseret, herunder biomassens klimapåvirkning og affaldsselskabernes rammer.

CO2-udledningen fra personbilparken falder ikke hurtigt nok og der sælges stadig mange benzinbiler. Samtidig skærpes klimamålene både nationalt og fra EU, så noget skal ske for at knække kurven for personbilernes udledning. Her ser vi på hvad der burde gøres, og på hvad der realistisk kan gøres på den korte bane.