Hvordan kan vi hurtigere nedbringe personbilernes emissioner?

Personbilen er en fast del af de fleste danskeres liv, og selv om elbilerne vinder frem, så vil de traditionelle emissionsbiler stadig fylde vejene og atmosfæren med CO2 i mange år endnu. Sådan behøver det ikke at være.

I den seneste Klimastatus- og Fremskrivning (KF23) fra maj 2023 fremgår det at personbilernes emissioner kun forventes at falde fra 6,7 mio. tons CO₂ i 2022 til 5,7 mio. tons i 2030 og 4,5 mio. tons i 2035. Dette skyldes bl.a. at man forventer at der fra 2023 og frem til EU’s forbud mod salg af nye emissionsbiler i 2035, vil blive solgt over 1,1 mio. nye emissionsbiler. Over en million nye biler med udstødningsrør, udledende i gennemsnit 2 tons CO₂ årligt. Dette afspejles også af at selvom bilparken i juni fik 8.000 flere elbiler, så faldt antallet af emissionsbiler kun med 2.000. Der kommer altså primært bare flere biler (knap 900.000 ifølge KF23), som skaber pres for både større veje og mere parkeringsareal, hvilket særligt i byerne er et problem.

Sammenholdes regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 med, at Danmarks Statistik estimerer at det tager 10 år før bare halvdelen af bilparken i et givent år – fx år 2035 – er udskiftet, bliver det tydeligt at noget skal gøres. Men hvad?

Højere brændstofafgift giver mange uvenner og kan ramme socialt skævt

Vi har i CONCITO, ligesom mange andre, foreslået højere brændstofafgift i form af en forøgelse af CO₂-afgiftstillæget til energiafgiften på brændstof, da dette tiltag vil ’ramme rent’: Vi beskatter, hvad vi ikke vil have, og så vælger folk selv hvad der er bedst for dem – køre langsommere, cykle, skifte til elbil, samkøre, arbejde mere hjemme, etc.

Men fordi højere brændstofafgifter netop rammer bredt, kan det være rigtig svært at gennemføre politisk, også fordi det kan ramme socialt og geografisk skævt. De, som er afhængige af bil i dagligdagen, kan have svært ved at skifte til grønnere alternativer, og vil derfor kunne få øgede udgifter til pendling. Lavindkomstfamilier er især udsatte, da de samtidig kan have sværere ved at finansiere køb af elbil. I baggrundsnotatet ’Hvem rammes af en højere CO₂-afgift på brændstof’ om hvordan en højere brændstofafgift vil ramme geografisk og socialt vurderer vi, at en betydeligt øget brændstofafgift for godt 65.000 familier landet over kan have betydelig negativ effekt.

I notatet anviser vi dog samtidig hvordan der kan kompenseres for disse negative effekter. Men der er stadig en risiko for at forslag om øgede brændstofafgifter vil skabe højlydt modstand også fra mange, der reelt ikke rammes særlig hårdt. Så med 2,7 mio. bilister, hvoraf de 95% stadig kører på benzin/diesel, kan der på den korte bane realpolitisk være brug for andre måde at begrænse emissionerne på.

Brems tilførslen af emissionsbiler, via registreringsafgiften

Som nævnt ovenfor sælges stadig alt for mange emissionsbiler. Dette på trods af at elbilerne nu er her, og for de fleste forbrugere faktisk også vil være det mest økonomisk favorable valg. Særligt for mellemstore og store biler. Derfor anbefaler vi at arbejde med følgende alternativ: Hæv fra 2024 registreringsafgiften på mellemstore og store emissionsbiler til et niveau, så salget af emissionsbiler mindskes med omkring 50.000 eller mere årligt. For hver ny emissionsbil, der ikke bliver solgt, undgås i gennemsnit 2 tons CO₂-udledning om året. Så dette tiltag vil i 2030 reducere udledningerne fra transportsektoren med estimeret 0,6 mio. ton CO₂. Skulle det samme opnås via øget brændstofafgift, ville det kræve en stigning med 40 øre pr liter brændstof.

Når der forventeligt om et par år også er større udbud af små og billige elbiler, så kan registreringsafgiften også hæves for de små emissionsbiler. Hvis man fra politisk hold gør dette, vil man kun ”genere” den del af befolkningen, som ikke i forvejen kigger på elbiler, og heraf kun den del som ender med at konkludere, at de alligevel vil have en emissionsbil (ny eller brugt).

Ligesom brændstofafgiften sender også registreringsafgiften et klart signal til både forbrugere og forhandlere, da tiltaget signalerer politisk opbakning til at vælge nulemissionsbiler. Derudover giver tiltaget et skub til efterspørgslen efter elbiler, hvilket vil fremme udviklingen af elbilmarkedet, og resultere i billigere elbiler, så tiltaget vil i sig selv skabe en forventning til, at det bliver mere fordelagtigt at eje en elbil fremover.

Derfor er anbefalingen klar fra vores side: Brems straks salget af emissionsbiler via registreringsafgiften. Selvom teknologi- og prisudviklingen nok vil gøre skiftet til elbiler hurtigere end KF23 pt. fremskriver med, er det vigtigt at der bliver sat en klar politisk retning. Og hvis det måtte vise sig at det reelt ikke var nødvendigt øge registreringsafgiften, så er der jo ingen skade sket.

Og når så der om 2-3 år er et stort udvalg af billige, små eller brugte elbiler, hæves brændstofafgiften og/eller suppleres med CO₂-afhængige vejafgifter. Dette vil gøre at de allerede solgte emissionsbiler via brugtbilmarkedet ender hos folk, som ikke kører så meget i dem. Uden disse tiltag er det svært at se hvordan bilernes udledninger skal ramme nul senest i 2045.