Landbruget skal i spil for at nå klimamålet i 2025

Landbruget er den sektor, der har reduceret mindst de sidste 10 år. Der er en politisk intention om på længere sigt at indføre en afgift og reducere landbrugets klimaaftryk. Men en meningsfuld opfyldelse af 2025-målet er kun muligt, hvis landbruget også leverer klimareduktioner på den korte bane. Potentielt er det muligt at få en reduktion fra landbruget på næsten 1 mio. tons over de næste par år. En meningsfuld opfyldelse af 2025-målet er derfor reelt kun mulig, hvis landbruget også leverer til målet.

Reduktioner i landbruget repræsenterer unikke udfordringer, der kan og skal løses

Tiltag til at reducere landbrugets udledninger står dog med to helt særlige udfordringer, der begge risikerer at udskyde den nødvendige omstilling.

Den overordnede klimaregulering af landbruget, herunder en mulig CO₂-afgift, afventer i øjeblikket ekspertgruppen for en grøn skattereform. Ekspertgruppens forsinkede udspil kommer forhåbentligt dette efterår, men resultatet af den efterfølgende proces udmundes tidligst i lov langt inde i 2024. Dette er alt for sent for klimaet generelt, fordi det gælder om at få skåret ned på udledningerne hurtigst muligt, men også i særdeleshed for sent for klimamålet for 2025.

Derudover så fremgår det fornuftigt nok af Klimaloven, at drivhusgasudledningerne skal opgøres i overensstemmelse med Klimakonventionens opgørelsesmetoder. Udfordringen her er, at det tager meget lang tid at få godkendt metoder til at reducere udledninger under FN’s klimakonvention. Landbruget står derfor i dag med tiltag, der beviseligt virker, men som endnu ikke er godkendt i henhold til Klimakonventionens opgørelsesmetoder.

Her kræver den danske klimaindsats en pragmatisk tilgang. For det er muligt og vil være nyttigt at få gang i en række tiltag på landbrugsområdet gennem krav og støtteordninger, selv om det vil være mindre effektivt end en afgift. Disse tiltag kan godt sættes i gang i dag under midlertidige rammevilkår. Det kan ske i forventning om mere helstøbte rammer for landbruget, når vi får en CO₂-afgift. CONCITO forventninger til en afgift har vi tidligere beskrevet (her)

Udfordringen med godkendte opgørelse i henhold til Klimakonventionen er et mere permanent problem. En reel omstilling af landbruget vil kræve udvikling af mange nye tiltag, der hurtig skal i spil. Ændring af Klimakonventionens opgørelsesmetoder er notorisk langsommelig. De to ting harmonerer dårligt med en klimaomstilling, der haster.

Som vi har beskrevet (her), er der behov for en ramme, der kan håndtere diskrepansen mellem udvikling af nye tiltag og deres langsommelige godkendelse. Et nødvendigt kompromis bliver, at tiltag, der ikke endnu er godkendt under Klimakonventionen, stadig tælles til opfyldelse af vores nationale klimamål. Godkendelse af de tiltag skal naturligvis ikke ske ad hoc, men forankres i en forsvarlig proces. En proces der i sidste ende gør, at de klimatiltag, der udvikles for landbruget, kan komme i spil hurtigt og også efterfølgende godkendes under klimakonventionen.

Det er tid til at udbrede ambitionsniveauet for en klimaaftale for 2025

Det er sidste udkald, hvis vi skal nå klimamålet om 50-54% reduktion i 2025 ift. 1990. Måleperioden starter lige om lidt.^[1] CONCITO vurderer mankoen til 2,4 mio. tons CO2e for at nå en reduktion på 50%. 5,5 mio. tons til 54% reduktion.^[2] Vi har udviklet et katalog af virkemidler til at opnå 2025-målet, rettet mod transportsektoren, landbruget og energisektoren. Et katalog som kan sættes i værk umiddelbart. De virkemidler kan levere 2,9 mio. tons mod målet. Dermed kan Danmarks udledning reduceres med 50,7%.

Fokus i debatten om 2025-målet har været på afvejning mellem regeringens forslag til et øget fortrængningskrav og det mere effektive forslag, som det vil være at øge dieselafgiften (beskrevet her). Men målet for 2025 kan ikke nås alene med dette tiltag eller andre tiltag på transportområdet.

Derfor anbefaler CONCITO også, at der sættes gang i mindst 3 konkrete tiltag på landbrugsområdet.

CONCITOs tiltag til drivhusgasreduktioner mod 2025

CONCITO anbefaling til 3 tiltag i landbruget

#1: Krav om hyppig udslusning af gylle i 2024 i de staldtyper, hvor det er praktisk muligt at implementere hyppig udslusning, Hyppig udslusning af gylle kan nedbringe landbrugets metan-udledninger fra gylle markant.

På baggrund af estimaterne i virkemiddelkataloget vurderes, at man vil kunne have en effekt på 0,4 mio. tons i forhold til 2025-klimamålet.

#2: Krav om tilsætning af nitrifikationshæmmere til alt organisk gødning, der udbringes på konventionelt drevne marker i Danmark. Nitrifikationshæmmere reducerer lattergasudviklingen og derved emissionen fra marker gødet med organiske gødninger med forventeligt minimum 40%.

Der er udtrykt bekymringer om påvirkningen af mikroorganismer i jorden ved brug af nitrifikationshæmmere. Mange udenlandske undersøgelser af dette har ikke givet anledning til bekymring. De første 2 års erfaringer fra et dansk projekt, viser, at effekten var mindre end ved pløjning og harvning. Der er heller ikke funder rester i grundvandet af i Danmark tilladte nitrifikationshæmmere. 

Øget brug af nitrifikationshæmmere kan forventeligt give 0,3 mio. tons CO₂e i forhold til 2025-klimamål.

#3 Krav om fodertilsætning til konventionelle malkekvæg, der reducerer udledningerne af metan fra fordøjelsen. Dette krav kan støttes af en bio-ordning, der understøtter brugen af fodertilsætning.

Med en konservativ vurderet gennemsnitlig effekt på 15% af fodertilsætning, vil der med en udledning af metan fra malkekøer på ca. 2,25 mio. ton CO₂e kunne reducere metanudledningen med 0,3 mio. ton CO₂e fra 2025.