Kommunalpolitikere skal sikre overgang til fremtidens grønne energi

Kommunale forsyningsselskaber kan og bør spille en vigtig rolle i at sikre en markant reduktion af biomasseafbrændingen i de kommende år. Konkret kan kommunalpolitikerne stille klimakrav til deres forsyningsselskaber, der kan skubbe på for reduktion og udfasning af biomassen og hurtig indfasning af fremtidens grønne teknologier, særligt varmepumper.

CONCITO har udgivet 14 klimakrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere bør tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu.  Et af kravene handler om, at kommunalpolitikerne skal arbejde for en markant reduktion af biomasseforbruget i energisystemet, som uddybes nedenfor.

Danmarks energisystem er nemlig i høj grad baseret på afbrænding af træ til el- og varmeproduktion. Omstilling fra kul til biomasse, som træpiller og flis, har været en trædesten på vejen væk fra kul. Men bæredygtigt træ er en begrænset ressource og afbrænding af biomasse udleder de facto CO2.

Stort forbrug af biomasse skader klimaet

Mange danske kommuner er medejere af forsyningsselskaber, som har skiftet fra sort energi til brun energi - fx fra kul til biomasse. På grund af afgiftsfritagelsen for biomassen har det været økonomiske fordelagtigt for de kommunale selskaber. Samtidig har denne omstillingen bidraget til at opnå en stor reduktion af klimapåvirkningen fra energiforbruget, da biomasse opgøres som CO₂ neutralt i de nationale og kommunale regnskaber, når det afbrændes.

I virkeligheden er der dog en merudledning ved afbrænding af biomasse i Danmark. Dette skyldes at det i praksis tager lang tid at optage den udledte CO2 fra afbrænding biomasse med produktion af ny skov, og at der er stor usikkerhed om, hvorvidt dette reelt sker. Forbruget af biomasse i Danmark er nemlig blevet meget stort og langt udover, hvad der kan siges at være en bæredygtig mængde at brænde af i Danmark. Derfor er der behov for en markant reduktion af biomasseafbrænding på danske energianlæg.

CONCITO anbefaler en halvering af det danske biomasseforbrug frem mod 2030 og yderligere en halvering frem mod 2040. Det sker på baggrund af en analyse, der ser på hvor meget biomasse vi burde brænde af, hvis man indregner den reelle klimaeffekt af biomasseafbrænding.

Nødvendigt at etablere alternativ varmeforsyning

På kort sigt opnås den omkostningseffektive reduktion af biomasse primært ved at reducere driften på eksisterende værker. Det kan ske ved at etablere alternativ forsyning, der i stigende grad overflødiggør markant brug af biomassevarme.

Mange kommunale forsyningsselskaber producerer el- og varme med biomasse, eller aftager biomasse-varme fra andre producenter. De bør i stigende grad kræve, at der planlægges efter alternative grønne kilder.

I både Odense og Esbjerg har forsyningsselskaber arbejdet med forskellige grønne kilder til varme, som inkluderer varmepumper og overskudsvarme i omstillingen væk fra kulkraft. Dette har resulteret i et relativt begrænset biomasseforbrug sammenlignet med, hvis varmen primært var erstattet med biomasse

Vigtigt med fokus på biomassen

I Køge Kommunes klimaplan indgår der et supplerende klimaregnskab, hvor biomassens udledning ved afbrænding vises, som et alternativ til gængs regnskabspraksis, hvor biomasse defineres som CO2-neutralt. Samtidig præsenteres et bud på en mulig prioriteret udfasningsmodel for biomassen. Dette er et godt eksempel på, hvordan en kommune kan sætte fokus på udfordringerne med biomasse.

Bare det at påpege klimaudfordringerne med biomasse kan have en klimaeffekt. Alene den politiske opmærksomhed på udfordringerne med biomasse kan nemlig være med til at flytte fokus over imod at sikre andre grønne løsninger. Eksempelvis har Horsens Fjernvarme meldt ud, at de dropper en ny biomassekedel, som følge af den store politiske opmærksomhed, der er på biomassen.

Kort sagt - stil klimakrav til forsyningsselskabet

Som ejer af forsyningsselskaber kan kommunerne i deres ejerstrategier stille krav, der understøtter omstillingen væk fra biomasse.

Den klimaambitiøse kommunalpolitiker kan med fordel stille følgende krav til sit forsyningsselskab:

• Læg en plan der sikrer udfasning eller markant reduktion af biomasseafbrænding frem mod 2030
• Start planlægning og indfasning af alternativ grøn forsyning, som fx geotermi, overskudsvarme og ikke mindst varmepumper, der over tid kan erstatte eller sikre markant reduktion af biomassen
• Planlæg allerede nu efter at biomasse i fremtiden ikke børregnes som CO2-neutral. Når forsyningsselskabet planlægger levetidsforlængelser og investeringer skal CO2-udledningen fra biomasse indregnes. Konkret bør alle kommuner indregne en pris på ton CO2 svarende til EU-kvotepris. I forhold til at opgøre CO2 udledningen fra biomasse, har Ea Energianalyse anbefalet at der regnes med en merudledning for afbrænding af træbiomasse og halm på hhv. 35 kgCO₂/GJ og 15 kgCO₂/GJ.

Hvilke kommuner bruger mest biomasse?

Der findes ikke en offentlig tilgængelig liste med overblik over forsyningsselskabernes forbrug af biomasse. Følgende værker er dog blandt de største forbrugere (parentes angiver det geografiske områder som værket leverer varmer til):

Flere af ovenstående biomasse-værker vil i løbet af 5-15 år nå deres tekniske levetid. Desuden udløber mange varmekontrakter mellem kommunernes forsyningsselskaber og producenter af biomasse-varme. Der ligger derfor en vigtig opgave i at planlægge den nye grønne varmeforsyning, der skal erstatte varme fra biomasse i god tid.

Det er oplagt for politikere i kommuner i ovenstående områder at sætte fokus på reduktion af biomassen. Det samme gælder dog også i resten af landet, men vil være afhængigt af de lokale forhold og energimix.