Løsningsforslag på NIMBY-kvaler: Sådan får naboer til møller og solceller flere penge

Regeringen har i sit seneste udspil ’Danmark kan mere II’ lagt op til at firedoble mængden af vedvarende energi på land.

Det er særdeles positivt, at man øger ambitionsniveauet, da landbaseret vedvarende energi kan opføres hurtigt. Det giver en dobbelt gevinst for klimaet: Dels får vi den grønne energi tidligere, hvilket giver flere reduktioner over tid. Men vi får også større klimaeffekt for vores grønne strøm ved at fremrykke udfasningen af kul- og gaskraft, hvilket sparer cirka fire gange mere brændsel per kWh, end når strømmen bruges til Power to X på længere sigt.

Den gode nyhed er, at prisen på vedvarende energi er styrtdykket, og at EU’s kvotesystem endelig er begyndt at vise tænder. Med Putins invasion af Ukraine, der har sendt gasprisen på himmelflugt, bør al diskussion om, at grøn strøm skulle være dyr, være forstummet.

Markedsforventningerne til prisen på kul, gas og CO₂ kvoter fører til en forventet elproduktionsomkostning på knap en krone per kWh i 2025. Tyske brunkulskraftværker skal betale cirka 70 øre per kWh alene for deres CO₂-udledning i kvotemarkedet.

De tekniske omkostninger til solceller og landvindmøller er blot cirka 20 øre per kWh jævnfør Energistyrelsens teknologikatalog. Det er derfor ikke bare afgørende for klimaet, men også for økonomien, at vi hurtigst muligt får opført flere anlæg, der kan bidrage til at presse brændsler ud af elsystemet og prisen ned til glæde for forbrugerne.

Havvind er lidt dyrere (cirka 30 øre per kWh), men stadig markant billigere end sort strøm. Som vi i Concito tidligere har argumenteret for, er der derfor også god grund til at øge udbygningstempoet på havet markant.

Hovedudfordringerne for al ny grøn strøm er planlægning og elnet.

Der skal findes arealer til anlæggene, og der skal etableres elnet, så strømmen kan flyttes til forbrugerne. Alt for mange projekter strander desværre på lokal modstand eller bliver holdt tilbage af manglende netudbygning.

Her vil vi nøjes med at forholde os til førstnævnte barriere og præsentere et bud på, hvordan den lokale opbakning for særligt landvind kan øges.

Større lokal økonomisk gevinst

Værdien af landvind kan forventes på sigt at afhænge af, hvad havvind koster. Hvis havvinden skal være støttefri, må det forventes, at den udbygges til et niveau, hvor afregningen af vindkraft matcher omkostningerne. Havvind producerer mere jævnt end landvind og kan derfor forventes at have en lidt højere produktionsværdi, men landvind vil stadig have en væsentlig økonomisk fordel, når der ses på de rene tekniske omkostninger.

Det giver derfor god mening at se på, hvordan den økonomiske fordel kan komme de kommuner, der tillader opstilling, og de lokalsamfund, der skal se på vindmøllerne, til glæde. Det vil bidrage til at øge den lokale opbakning, at man ikke bare skal se på de grønne anlæg, men også får en væsentlig økonomisk gevinst af det.

I dag udbetales en VE-bonus til naboer til vindmølleprojekter. Bor man inden for otte møllehøjder, det vil sige typisk under 1,2 kilometer fra en vindmølle, får man ret til løbende udbetaling af produktionsværdien for 6,5 kW af projektet. Det svarer til cirka 0,2 procent af en vindmølles produktion. Dette udbetales uafhængigt af, hvor tæt man bor på projektet, og hvor stort projektet er.

Vi anbefaler at udvide denne model, så en husejer får ret til for eksempel 0,2 procent af produktionsværdien fra alle vindmøller, der er inden for 10 møllehøjder. Det betyder, at dem der bor tæt på et større projekt, og derfor har en stor visuel gene, får udbetalt en langt større VE-bonus end i dag.

Potentielt kan VE-bonussen ende med at overflødiggøre værditabsordningen, hvor husejere bliver kompenseret for tab af ejendomsværdi, da VE-bonussen kan ende med at gøre huset mere værd.

Større kommunal tilskyndelse til opsætning

Kommunerne, der planlægger for vindmøller, bør ligeledes få del i fortjenesten gennem en VE-bonusordning, hvor projektejeren forpligtes til løbende at betale for eksempel 10 procent af produktionsværdien til kommunen. Det er langt mere end i dag, hvor den grønne ordning sikrer kommunerne et engangsbeløb på 88 kroner per kW vindmøllekapacitet.

En løsning er, at halvdelen af pengene går direkte i kommunekassen, mens den anden halvdel lægges i en pulje eller en fond. Puljen kan udmøntes af et partnerskab bestående af lokale ildsjæle, kommune og foreninger til formål, der skal bidrage til at styrke lokalsamfund, lokale fællesskaber og natur.

Det bør undersøges, hvordan der kan sikres udstrakt grad af synlighed og indflydelse for borgere og foreninger i anvendelsen af midlerne, da det skaber ejerskab hos vigtige, lokale interesser eksempelvis i kultur- og idrætslivet og kan drive et stadig stærkere mandat bag VE-udbygningen.

Ved at lade naboer, kommuner og lokalsamfund få del i gevinsten kan man øge interessen for at få skabt flere og større projekter. Besparelsen ved landvindmøller opstår kun, hvis vi bygger dem, så det er ikke penge, der tages fra nogen; det er værdi der bliver skabt i lokalsamfundet ved, at man accepterer at give plads til tekniske anlæg.

En fin detalje ved VE-bonus er, at den følger markedsværdien på den grønne strøm. Hvis elprisen er god kommer det alle til gode, mens projektejeren skal af med færre penge, hvis afregningen bliver lav.

Principperne for solceller kan være identiske, omend afstanden til solcellepanelerne skal være mindre, før en husejer kvalificerer til VE-bonus. Dertil skal kommunernes andel af produktionsværdien måske også nedjusteres i lyset af, at der ikke er samme arealbegrænsninger på solcelleprojekter, hvilket kan føre til, at afregningsprisen i højere grad vil matche omkostningerne.

Fastlæggelse af de præcise parametre kræver yderligere analyse og diskussion, hvilket Concito meget gerne deltager i eller faciliterer.

Lokalbefolkningen skal engageres positivt

En ny VE-bonusordning vil være et godt skridt på vejen i forhold til at sikre lokal opbakning til landbaseret vedvarende energi, men den bør suppleres med øvrige tiltag. Økonomi er kun en blandt flere faktorer, der påvirker de berørte borgeres syn på grønne energianlæg. Hensyn til natur og landskabelige værdier spiller også en rolle for mange.

I dag udtrykker borgerne i mange tilfælde bekymringer, som ikke i tilstrækkeligt omfang debatteres og løses allerede i selve tilrettelæggelsen af projekterne.

Befolkningen høres ofte først sent i processen, når der allerede er foretaget screeninger af udvalgte arealer for projekterne. Det er afgørende at engagere lokalbefolkningen så tidligt som mulig i planlægningsprocessen, så de ikke oplever, at beslutningerne tages over hoved på dem, men i stedet får aktivt lokalt ejerskab til projektet.

Det er vigtigt med oplysning og dialog mellem kommunen, erhvervsliv og borgere, før projekterne ligger stort set er færdige på tegnebrættet.

En tidligere lokal inddragelse vil givetvis også være med til at reducere antallet af klagesager markant og dermed forkorte etableringstiden af projekterne. Erfaringerne i de kommuner, hvor der har været positiv opbakning og tidlig inddragelse bør bredes ud til andre kommuner.

Det bør overvejes at etablere et rejsehold, der kan hjælpe kommunerne med at sikre anvendelse af den nyeste viden og bedste modeller.

Opgaven bliver at få lokalområderne til at se etableringen af vindmøller og solceller som en positiv mulighed, og ikke et problem. Et større lokalt engagement i projekterne samt en bedre fordeling af de økonomiske gevinster, vil sikre at alle får glæde af landvindmøller og solceller.

Det vil være afgørende for at øge udbygningstempoet markant og realisere regeringens ambition om at firedoble den grønne elproduktion på land.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 4. maj 2022.