20 DK2020 kommuner har nu godkendte klimahandlingsplaner

Det kunne ikke være mere symbolsk. Samme dag som de første 20 DK2020 kommuner holdt afslutningskonference i Kolding, blev den sidste klimaplan i DK2020 pilotprojektet vedtaget af Albertslund kommunalbestyrelse. Dagen var derfor en fejring af den første store milepæl i DK2020 projektet – 20 klimaplaner, der alle har fået godkendt-stemplet af C40 Cities.

De 20 klimaplaner kan findes ved at klikke på de grønne kommuner på Danmarkskortet her.

DK2020-arbejdet tager udgangspunkt i C40s internationale standard for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework, og går i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden. De danske DK2020 kommuner har dog ikke blot anvendt den internationale standard, men også videreudviklet arbejdet med lokale klimaindsatser til inspiration for flere typer af byer og kommuner i både Danmark, Norden og resten af verden, bl.a. kommuner i det åbne land.

Det er foreningen Realdania, der sammen med det internationale bynetværk C40 Cities og CONCITO står bag DK2020 pilotprojektet. Siden er DK2020 vokset til et større partnerskab bestående af Realdania, KL og de fem danske regioner, som gennemføres i samarbejde med CONCITO og C40 som videnspartnere. På nuværende tidspunkt er 65 danske kommuner en del af DK2020, og flere kommuner er på vej ind i DK2020-arbejdet.

De første 20 DK2020 kommuner er: Albertslund, Allerød, Assens, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Middelfart, Randers, Roskilde, Samsø, Sønderborg, Vejle og Aarhus.

Se billedreportage fra dagen i Kolding. Fotos: Claus Fisker

Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, åbnede konferencen med en anerkendelse af den pionerindsats, som de tyve pilotkommuner har vist i DK2020. Hun pegede på, at hele verden kigger mod, hvad der sker i DK2020 nu. ”Vi skriver historie i dag. Danmark er med jeres 20 færdige klimahandlingsplaner det land i hele verden, hvor flest kommuner har udarbejdet handleplaner, der opfylder de globale mål i Parisaftalen,” pointerede hun.

Anna Esbjørn, der har været med til at udvikle og drive DK2020 pilotprojektet, fortalte om erfaringer, hovedbudskaber og anbefalinger fra en evaluering, som CONCITO netop har gennemført af pilotprojektet. I september kommer der en publikation om læringen fra DK2020 på både dansk og engelsk til inspiration for danske kommuner samt byer og lokale myndigheder i andre lande.

Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune, pegede i sit oplæg på, at dét at få klima og bæredygtighed ind i hele den kommunale organisation handler om at gå fra grøn overfladebehandling til systematisk indlejring. I Middelfart Kommune arbejder man bl.a. med træning af sagsbehandlere i forhold til, hvad klima og bæredygtighed betyder for deres hverdag, klima som samtaleemne til MUS- og LUS-samtaler samt klima og bæredygtighed i alle sagsfremstillinger, der giver gode diskussioner i byrådssalen.

”CO2 mangler respekt for kommunegrænser,” som Jacob Skjødt Nielsen, grøn ambassadør i Køge Kommune, formulerede det. I Køge arbejder man med indsatsområdet klimavenligt forbrug, der sætter fokus på de såkaldte scope 3-udledninger, som er relateret til forbrug i kommunen, men hvor CO2-udledningen finder sted udenfor kommunegrænsen. Forbrugsbaserede emissioner er et af de områder, som kommuner bør arbejde mere systematisk med, da der er et stort CO2-besparelsespotentiale var budskabet.

Klimakoordinator Arendse Dahlstrøm-Kronborg tog fat på et af de svære emner i klimaindsatsen – landbruget – der i Jammerbugt Kommune udgør 80% af udledningerne. Formaliserede partnerskabsaftaler med landbrugsaktører som Agri Nord, Landbonord og Bæredygtigt Landbrug har gjort Jammerbugt til et foregangseksempel på området.

I paneldebatten blev der peget på, at det er anderledes at være klimamedarbejder nu end for 5 eller 10 år siden, bl.a. fordi der er sket et paradigmeskift hos politikerne, som nu har fokus på den grønne omstilling. Men Morten Westergaard stillede også det retoriske spørgsmål til salen: ”Nu har vi haft mod her i første halvleg af DK2020. I næste halvleg handler det om at spille hinanden gode. Har vi modet til at flytte spillet frem på banen?”

Simon Kjær Hansen, Managing Director of Climate Solutions and Networks i C40 Cities, pegede på at dét at lave en god plan kun er en start. ”Det er først nu, at DK2020-samarbejdet for alvor skal stå sin prøve,” slog han fast. ”Samarbejde er mindst lige så vigtigt i implementeringsfasen. Og dét at I gør det sammen med andre kommuner gør, at det har en helt anden effekt end hvis I gjorde det alene. Det giver en styrke og stærk signalværdi at være mange, der går sammen og gør tingene på den samme måde.”

Borgmester Simon Aggesen, Frederiksberg Kommune, fortalte om Klimaalliancen – en politisk overbygning til DK2020 med fokus på implementering og politisk lederskab – som Frederiksberg Kommune har taget initiativ til. På nuværende tidspunkt har 17 DK2020 kommuner skrevet under på, at de vil gå forrest i et forpligtende samarbejde om at sikre implementeringen af DK2020 klimaplanerne. Når flere kommuner følger efter med vedtagne klimaplaner, inviteres de til at indtræde i DK2020 Klimaalliancen.

I dialogen mellem Simon Kjær Hansen fra C40 og Simon Aggesen fra Frederiksberg blev det slået fast, at dét at underskrive en bindende erklæring er afgørende. Så får man skabt et politisk ejerskab og en fælles platform, der understøtter klimahandling. ”Det handler om at inspirere og nudge hinanden, så vi hurtigere kommer rigtigt langt,” lød budskabet fra både C40 og Frederiksberg Kommune.

Eftermiddagen bød på gruppearbejde om, hvordan samarbejdet mellem DK2020 kommunerne bedst kan organiseres i implementeringsfasen; både inden for sektorer som transport og landbrug, hvor der er behov for understøttende rammebetingelser fra nationalt niveau, men også inden for kompetenceopbygning og ledelse af klimaindsatsen i kommunerne.

Se stemningsbilleder fra dagen, der sluttede med en fejring af den første vigtige milepæl i DK2020.