Behov for nyt afgiftssystem for biler

Debatindlæg
De aktuelle bilafgifter gør det besværligt at handle med biler og bremser den grønne omstilling. Politikerne bør blive enige om en fremtidsorienteret reform.

Af Henrik Gudmundsson, chefkonsulent i CONCITO

Nu står det klart: Elbilsalget kom ikke i gang igen i 2016. Og lige så klart er det, at opbremsningen i salget af elbiler blot er ét udslag af en stadig mere uhensigtsmæssig afgiftsstruktur. Justering i bilafgifterne bliver også brugt som en lidt vilkårlig ventil for at så de årlige finanslove i hus. Det gør bestemt ikke sagen bedre, tværtimod.

Det aktuelle system af afgifter er både med til at gøre det besværligt at købe og sælge biler og til at bremse for den grønne omstilling, som er nødvendig for at nå de nationale og international klimamål. Det er derfor ikke nok med endnu en lille justering. Det er på tide med en grundlæggende ændring af, hvordan afgifterne er indrettet.

I et aktuelt CONCITO-notat om Klimavenlige bilafgifter gør vi det klart, hvorfor der er behov for en afgiftsomlægning og hvad der bør gøres. Vi peger på, at systemet, hvor man beskattes efter bilens værdi er forældet. Herom er vi i øvrigt helt enige med både bilimportørerne, FDM, og Dansk Industri.

Forslaget fra CONCITO er, at der defineres et sæt principper for udformning af afgifterne, som tilgodeser de vigtigste hensyn samlet. Hovedprincippet er, at bilafgifterne skal indrettes efter tekniske kriterier herunder biles CO2-udledning og vægt, frem for dens værdi. Effekten af dette vil blive størst når man samtidig i EU ændrer den metode som bilers energiforbrug måles efter ved typegodkendelsen, som i dag er misvisende.

Ved at basere afgiften på CO2-udledning får køberne et klart signal om at tage hensyn til klimaet. Og ved at inkludere vægten tages der også indirekte hensyn til CO2-udledningen og ressourceforbrug ved produktion af bilen. Der bør også indgå andre hensyn som bilens sikkerhed og de øvrige eksterne omkostninger. Disse elementer kan alle defineres ud fra entydige tekniske kriterier som tager afsæt i typegodkendelsen.

Afgiftsomlægningen skal samtidig være med til at overvinde de strukturelle barrierer for omstilling fra fossilt drevne biler til elektrificering af transportsektoren. At dette er meget afgørende for at nå i mål på klimaet er senest påvist af Klimarådet, som har peget på behov for helt op mod 1 million såkaldte nul-emissionsbiler i 2030.

Trods tekniske fremskridt er dette ikke en udvikling der kommer af sig selv, især ikke når afgiftsomlægninger som nu oven i købet gør det mindre attraktivt at købe elbil. Forbrugerne har i en årrække brug for incitamenter for at anskaffe sig en elbil.  Ellers står vi i 2030 med en bilpark der vil gøre det umuligt for Danmark at holde sig indenfor EU's loft for CO2-udslip udenfor kvoteordningen i 2030. 

Fremme af elbiler kan indbygges i en afgiftsomlægning for eksempel ved at differentiere tilstrækkeligt i forhold til CO2-udslip, ved gradvis at øge beskatningen på fossile biler, eller ved at fritage batterier til el- og hybridbiler fra beskatning med at fast beløb, som kan reduceres gradvis med den forventede billiggørelse af batterierne.

Politikerne bør blive enige om at gennemføre en sådan mere fremtidsorienteret reform af afgifterne frem for at blive med at behandle bilafgifterne som dag-til-dag politik. Dertil er de alt for vigtige, både for bilejerne og klimaet.

---

Indlæg bragt som klumme i Elbilmagasinet GO, december 2016. 

Relaterede emner