Børns liv skal i højere grad foregå udenfor. Her er fire gevinster ved udendørs undervisning

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, Daniel Hervik, direktør i Haver til Maver, Mads Tudvad, medstifter af Teachers for Future, og Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet 

Genåbningen af skoler og dagtilbud og det øgede fokus på udeliv giver anledning til at tænke over, hvordan vi løser flere udfordringer med samme greb. Hvordan vi – fra forskellige fagområders og organisationers synspunkt – sætter positive aftryk i børns liv med flere udendørs aktiviteter.

Vi har set en imponerende handlekraft fra lærere, pædagoger og ledere i omstilling af vanlige strukturer på meget kort tid. Uderummet har pludselig fået relevans som klasseværelse og måske genaktiveret grundviden om, at børn lærer forskelligt. Miljøministeriets åbning af statens naturarealer og den øgede brug heraf udtrykker netop, at naturen rummer både pædagogisk og sundhedsmæssigt potentiale.

Det mærker landets skolehaver. Lærere, pædagoger og kommuner søger mod skolehaver som led i genåbningen og en forandret hverdag. Her oplever de et udeareal, der er gennemtænkt som læringsrum, hvor børn får fingrene i jorden og spejler sig i voksne som kokke, gartnere, landmænd og naturvejledere. Skolehaver står allerede i flere kommuner som eksempel på, at uderummet kan være flerdimensionelt og adressere mange dagsordener.

Holistisk konkretisering af FN's verdensmål

COVID-19 er ikke kun en krise. Den rummer også muligheden for at se frem til en anden fremtid. Et vindue til at opbygge noget, der er bedre, for eksempel når det handler om, hvordan samfundet tager sig af de mindste borgere.

FN’s verdensmål er en holistisk ramme, som illustrerer, at klodens udfordringer skal løses i symbiose med hinanden. Siloer skal nedbrydes, fordi de modarbejder det helhedssyn, der er forudsætningen for at børns liv, opvækst og uddannelse kan være anderledes, end det er i dag.

Det er åbenbart for enhver, at den skolepraksis, som karakteriserer det danske samfund lige nu, har en række uønskede virkninger. Skal de ændres, kræver det et samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfundet, og netop det håndgribelige i at være i naturen er et fantastisk afsæt for at få dagsordener til at mødes.

Mere udeundervisning i skolehaver kan dels koble verdensmål til hverdagslivet, og dels eksemplificere de tværgående partnerskaber, som er forudsætningen for at realisere verdensmålene.

Udendørs undervisning gør fag levende

At kunne læse, regne og skrive er en forudsætning for bæredygtig udvikling, hvilket også beskrives under verdensmål 4. Men hvad er forudsætningen for læring? Lyst til at gå i skole, medbestemmelse, varieret undervisning, der bringer forskellige sanser og læringsstile i spil. Indtil videre viser blandt andet skolehaver sig særdeles egnede som klasseværelse for skolens fag - biologi, matematik, madkundskab, men også sprogfag og samfundsfag har gavn af en tur udenfor.

Flere danske og internationale studier viser de læringsmæssige effekter af skolehaveundervisning. Derude, i samværet og samarbejdet med andre børn om noget så simpelt som at få planter til at gro, vokser børnene og kobler viden til virkelighed.

Netop nu vækkes geometrien til live, når klasser rundt om i landet måler havestykker op, biologifaget blomstrer bogstavligt talt, når børnene undersøger dyrkningsbetingelserne for de grøntsager, de senere skal høste. Emulsion, gæring eller nedbrydning er naturvidenskabelige grundprocesser, der er svære på papir – i mayo, kraut og kompost bliver de levende og lette.

Uderummet er ikke bare et dannelsesrum men et reelt eksperimentarium og undersøgelsesrum for alle skolens fag. Når skolen genåbner udenfor bliver pensum sanseligt og jordnært - for alle børn.

Udeundervisning kan gøre klimaet virkelighedsnært

Danskerne indtager den globale førsteplads med hensyn til produktion af affald per indbygger. Ændring af madvaner, indkøb af ting og sager, flyforbrug osv. er nødvendigt, og her er uddannelse en vigtig drivkraft. Dels i udviklingen af handlekraft til grønnere forbrugsvalg, og dels i formningen af en kritisk, dyb grundforståelse af klimaudfordringen i praksis.

Undervisning, der arbejder virkelighedsnært med klimakrisens dilemmaer, udfordringer og muligheder er grobunden for fremtidens grønne generationer.

Mange af klimakrisens udfordringer er svære at forstå og mærke i dagligdagen, men praksisnære oplevelser kan binde det usynlige og uforståelige til hverdagslivet. Vi har brug for børn og unge, som har den fornødne klimaviden, kan handle og tænke tværfagligt.

En del af nøglen er at binde klimarelaterede læringsaktiviteter sammen, som sikrer alle børn praktisk kendskab til fødevareproduktion, affaldsproduktion og -sortering eller energiforsyning. Der er stort potentiale i at samarbejde med virksomheder og aktører uden for skolens matrikel, som arbejder med – eller formidler klimaets hovedudfordringer og løsninger.

Udendørs undervisning styrker børns sundhed

Måden vi er sammen på i naturen er særdeles effektiv til at skabe resiliens-fremmende miljøer. Både forskning og Red Barnets erfaringer fra snart 15 års arbejde med natursociale fritidsindsatser viser, at ophold i natur og grønne områder kan have en positiv indvirkning på menneskers krop, følelser og tanker.

Ved at prioritere skole- og fritidsaktiviteter udenfor - også efter COVID-19 - understøtter vi en tilgang, hvor vi kan nedbryde mistrivselsmønstre som ensomhed, traumer, mv., og styrke den psykosociale trivsel, særligt blandt de udsatte børn og deres familier.

Vi skal se naturen som en løftestang, både i skole- og fritidsaktiviteter, til at styrke børnene socialt og kognitivt og samtidig sikre, at børn og unge også bliver del af den bæredygtige udvikling.

Samtidig kan natursociale aktiviteter være med til at mindske det læringstab, som børn og unge kan være ramt af efter en lang skolelukning, og dermed give motivation for læring tilbage.

Naturens drivkraft kan ganske enkelt styrke børn og unges sundhed, i bredeste forstand. Og dermed også børnenes sociale resiliens, som betyder, at de får evne til at håndtere svære oplevelser i livet – en væsentlig forudsætning for, at de kan vokse op og blive velfungerende individer, der trives.

Udendørs undervisning er en hjørnesten for fremtidens lærerrolle

Den danske grundskole er fundamentet for fremtidens velfærdsstat. Grundskolens lærere har mere og tættere kontakt til fremtidens medborgere end nogen andre, og det er således nutidens lærere, der former næste generations handlekraft til at imødegå individuelle, nationale og globale udfordringer. Det er i skolegården, idrætstimen, dansktimen, musiktimen, frokostpausen, at vi især støber det fundament, der skal få os sikkert, sundt og lykkeligt gennem livet. Problemet er bare, at folkeskolen i dag ikke er indrettet til den fremtid, vores børn går i møde.

En praksisnær og empatisk forståelse af verden uden for matriklen er en forudsætning for fremtidens grønne grundskole. Undervisning i og med naturen er fundamental for naturdannelsen, og fremtidens lærere og pædagoger skal selvfølgelig klædes ordenligt på til opgaven. Nøgleingredienserne er en grønnere læreruddannelse, opkvalificering af lærerteams og normstøttende strukturer i form af et tværgående tema om grøn bæredygtighed for hele skolesystemet. Kun sådan kan vi skabe fundamentet under den nødvendige omsorg for vores fælles livsgrundlag langt ind i fremtiden.

Handlepause

Vi efterlyser mod til bredere penselstrøg. Når det nu er givet, at udelivet skal mere ind i børns liv, så lad os samle flere i en fælles indsats. Belønningen for en tidlig, flerdimensionel investering i børns sundhed, uddannelse og udvikling er mangesidet med følgeeffekter langt ud over børnene selv og deres kommende børn - det kommer hele samfundet til gode.

COVID-19 har sat alting i bero og i perspektiv for en stund, som bruges flittigt til at reflektere over indretningen af vores velfærdssamfund. Det er nødvendigt, for ’Business as usual’ kommer ikke til at fungere med de udfordringer, der også fylder i det 21. århundrede.

Vi har lige nu mulighed for at overveje, om ikke børns opvækst kunne se anderledes ud. Det momentum kan bruges til kort- og langsigtet forvandling. Tænk, hvis børneliv var fulde af oplevelser ude under skyerne, der rustede dem til at tage bedre vare på sig selv, hinanden og deres klode.

---

Debatindlæg bragt på Politiken Skoleliv den 18. maj 2020.