Danmark skal presse på for grøn transport i EU

Af Henrik Gudmundsson, chefkonsulent i CONCITO

EU-kommissionen har meldt ud, at Danmark skal reducere sit udslip af drivhusgasser fra de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem med 39 procent mellem 2005 og 2030. Det vil primært sige transport, landbrug, bygninger og affald. Transport er en af de sektorer, der belaster klimaet mest. Og transport tegner sig alene for omkring 37 procent af de danske drivhusgasudledninger uden for kvote-sektoren.

Danmark bestemmer i vidt omfang, hvor meget de enkelte delsektorer uden for kvote-området skal reducere. Men med store udfordringer for landbruget og markant øgede udslip fra transport siden 1990, er det klart, at transporten må reduceres markant i de kommende år. Ikke mindst når vi også kigger frem mod 2050, hvor også transport skal være klimaneutral.

Men selvom reduktionsforpligtelsen gælder for Danmark, så skal der bruges en bred vifte af midler for at nå i mål i transporten – både europæiske og nationale. Mens Danmark kan påvirke udviklingen i transportarbejdet og forbrugernes adfærd gennem eksempelvis investeringer i infrastruktur, afgifter og trafikregulering, så ligger de mest effektive klimastyringsmidler reelt på EU-niveau.

Det er særligt, når det gælder skrappere krav til køretøjerne, brændstofferne og rammerne for medlemslandenes transportplanlægning. Kun gennem europæiske og internationale standarder kan man for alvor påvirke markederne for køretøjsteknologi, drivmidler og infrastruktur.

Danmark bør derfor presse hårdt på for, at der vedtages så ambitiøse fælleseuropæiske krav og standarder som muligt. Både fordi det samlet set er den mest effektive vej at gå, og fordi det kan aflaste Danmark fra at skulle implementere særlige nationale tiltag i form af for eksempel afgifter og restriktioner, der er væsentlig stærkere end andre landes.

Jo større en indsats der gøres for få effektive klimavenlig transportinitiativer på plads i EU, jo større bliver det nationale manøvrerum – og jo mindre pres bliver der for at implementere nationale tiltag inden for eksempelvis transport- og landbrugsområdet.

Indtil videre har EU dog skuffet fælt på flere punkter.

For eksempel har EU skaffet sig selv et blakket ry ved sin svage indsats i regulering af emissioner fra biler. Industrien har i stor stil kørt om hjørner med den kontrol, som foregår inden for EU’s rammer.

Når det kommer til CO2, er den faktiske udledning væsentlig højere, end hvad de officielle målinger viser, og gabet er endda vokset år for år, så de reelle udledninger er omkring 35 procent højere end de officielle tal, blandt andet ifølge studier fra det anerkendte International Council on Clean Transportation.

EU har også været meget længe om at komme i gang med andet end personbilernes emissioner. Der er endnu ingen krav til tunge køretøjer, som ellers tegner sig for mindst 25 procent af transportsektorens emissioner i EU. Dette til forskel fra eksempelvis Japan og USA.

De krav som Obama-administrationen netop har fremlagt anslås til sammenligning alene at ville medføre en samlet reduktion over tid i CO2-udledningen i USA på over 1 milliard ton, hvilket svarer til over 20 procent af de samlede årlige emissioner fra hele EU.

Indsatsen over for personbiler er heller ikke vidtgående nok. For eksempel kunne der med fordel stilles krav til bilindustrien om at markedsføre en vis andel elkøretøjer. Enten som et direkte procent-krav eller som fremtidige lav-emissionskrav, der i praksis kræver elbiler for at blive opfyldt.

Det ville støtte Danmark i overgangen til ren elektrisk transport, hvor vi har muligheder for at opnå en europæisk førerposition på grund af vores høje vindkraftandel.

EU er ganske vist på vej med en række initiativer som beskrevet i Kommissionens oplæg til strategi for lav-emissions transport fra juli i år. Her anerkender Kommissionen, at der i dag er langt bedre muligheder for at opnå resultater på transportområdet end tidligere, hvor man anså det som teknisk vanskeligt og dyrt.

Udspillet er dog både vagt og utilstrækkeligt, og det må snarest følges op af mere konkrete mål og initiativer fra EU's side, herunder et klart bud på, hvad EU-indsatsen vil indebære for de enkelte medlemslandes udledninger. Ellers bliver det svært for lande som Danmark at kalibrere sin egen indsats og i tide indføre de initiativer, som skal til for at nå i mål i 2030.

Initiativet kan naturligvis ikke alene overlades til EU. EU er politisk svækket og de europæiske bilindustrier har stor indflydelse i lande som Tyskland og Frankrig (hvor der i øvrigt snart skal være valg). Danmark må også selv i gang med at fremme klimavenlige biler og strøm, og en sammenhængende byplanlægning med grøn og bæredygtig mobilitet.

Men vi bør samtidig være dem, der skubber mest på for at få EU i gang – det bør være en hovedprioritet for Danmark i de kommende forhandlinger.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Energi og Klima den 7. september 2016