God energi på DK2020 politisk topmøde

Artikel
DK2020 topmøde
150 toppolitikere og -embedsfolk fra de danske kommuner og regioner var torsdag den 12. maj 2022 samlet til politisk DK2020 topmøde i Kolding.

Med god energi og samarbejdsvilje blev deltagerne ført igennem et halvdagsprogram, der rundede vigtige klimapolitiske emner, heriblandt kommunernes indsats for reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning samt det svære arbejde med udledninger forbundet med vores adfærd og livsstil.

Roser til DK2020

DK2020 fik ros for at være et enestående og yderst ambitiøst projekt. I projektet laver kommunerne kommunale klimaplaner, der har samme ambitionsniveau som Parisaftalen – både i forhold til at få drivhusgasudledningerne i bund og få sikret klimarobuste landskaber og byer.

Anerkendende skulderklap og rosende stjernestøv blev kastet ud i salen af både miljøminister Lea Wermelin, klimaminister Dan Jørgensen og C40 forperson og Londons borgmester Sadiq Khan, der alle havde sendt videotaler til topmødet.

”Vi har travlt. Vi skal reducere vores CO2-udledninger med 70% inden 2030 og vi skal være klimaneutrale senest 2050. Det kommer til at kræve en kæmpe indsats fra os alle. Men med initiativer som DK2020 så ved jeg, at det ikke er umuligt” – klimaminister Dan Jørgensen.

”DK2020 gives me hope for us all – so please keep up the good work” – Sadiq Khan, forperson i C40 og borgmester i London.

Vi har travlt. Vi skal reducere vores CO2-udledninger med 70% inden 2030 og vi skal være klimaneutrale senest 2050. Det kommer til at kræve en kæmpe indsats fra os alle. Men med initiativer som DK2020 så ved jeg, at det ikke er umuligt” – klimaminister Dan Jørgensen. 

Jeg vil gerne sige tak til CONCITO, Realdania, KL, Regionerne og ikke mindst alle jer fra kommunerne, der er med i dag at I bruger tid og kræfter på det, der er vores tids største udfordring – nemlig klimaforandringerne. Det er der i den grad brug for” – miljøminister Lea Wermelin

 

Hvad rim’a på klima?

Fresstylerapperen Per Vers fulgte med i hele topmødet og trådte til sidst på scenen med en rap-wrap-up af dagen. Og selv om DK2020 blev prikket til for at være umoderne med linjen ”Det er så 2010-agtigt at lave en 2020-plan” var improrap’en både en forfriskende, musikalsk og god reminder om dagens take aways. Det sendte topmødets deltagere ud til et glas networking med frisk energi.

Vi gør os ikke forhåbninger om at opsummere dagen lige så friskt som Per Vers, men nedenfor får I alligevel et par hovedindslag fra dagen.

Klimatilpasning – kloge kvadratkilometer

Miljøminister Lea Wermelin slog i sin tale fast, at klimaforandringerne kan mærkes nu og her, og at klimaet kun bliver mere ekstremt. Kommunerne er den myndighed, der kender lokalområderne, grundejerne og de steder, borgere og virksomheder gerne vil have sikret først. ”Det har stor betydning, ikke mindst når der skal laves kollektive løsninger”, pointerede ministeren og understregede vigtigheden af samarbejde på tværs af kommunegrænser og myndighedsniveauer. Men der skal ikke bare tænkes på tværs af administrative grænser og myndigheder. Vicedirektør i Miljøstyrelsen, Isabelle Navarro Vinten, kom, lettere forsinket af DSB, flyvende op på scenen med budskabet om at tænke merværdier og synergi ind i tilpasningsindsatsen.

Der er rift om kvadratkilometerne, og det er derfor oplagt at tænke reduktion af drivhusgasser, rekreation og erhverv ind, når der laves klimatilpasningstiltag. Vicedirektøren slutter af med en stor anerkendelse af kommunernes indsats for at Danmark bliver klimarobust senest i 2050.

Dk2020


I bund med drivhusgasudledningerne – kommunernes bidrag

Når der skal reduceres drivhusgasser er det også vigtig med et ambitiøst og stærkt samarbejde på tværs af myndigheder. Det er en stor indsats at reducere Danmarks udledninger og nå nettonul senest i 2050. ”Det kræver, vi arbejder tæt sammen – kommuner, regioner og regeringen. For løsningerne skal findes i fællesskab” sagde Dan Jørgensen i sin tale.

ju

Hvordan flugter kommunernes klimaindsats med de nationale mål? Det undersøger en ny analyse udarbejdet af EA Energianalyse, der har taget de 20 klimaplaner, som på nuværende tidspunkt er færdige og skaleret op til national størrelse. Det vil sige – hvor meget får vi reduceret, hvis alle kommuner i gennemsnit reducerer lige så meget som de 20 DK2020 pilotkommuner? Svaret er meget – næsten 70% i 2030, og dette på trods af at kommunerne har begrænsede virkemidler til at reducere udledningerne inden for transport og landbrug.  

Hvordan mindsker vi vores klimaaftryk?

”There is really no running away from this”. Sådan sagde Dr. Lewis Akenji, forsker og direktør i tænketanken Hot or Cool Institute om det klimaaftryk, som vores livsstil og adfærd har. Vi bliver nødt til at ændre adfærd for at nå i mål. Ifølge en rapport om livsstil indenfor 1,5°C fra Hot or Cool Institute udleder hver person i gennemsnit 4-6 tons CO2-e årligt, dog med stor global spredning. Men vi skal ned på 0,7 tons i 2050 for at holde temperaturstigningen under 1,5 °C og undgå alt for katastrofale klimapåvirkninger.

Vi fortæller folk, at de skal reducere deres private klimaaftryk ved at forbruge mere grønt. Men i virkeligheden skal der skrues på de store håndtag – de systemiske ændringer – for, for alvor, at reducere vores udledninger. Og de håndtag ligger ikke indenfor forbrugerens rækkevidde, var en af pointerne fra Akenji.

DK2020 top

Rune Baastrup, direktør i DeltagerDanmark, supplerede Akenjis fokus på livsstil med en præsentation af en ny dybdegående analyse af danskernes grundlæggende værdier og potentialer for klimaengagement. Analysen peger på, at lokale fællesskaber er en central del af den grønne omstilling og på, hvordan de kan styrkes og faciliteres. ”Der er intet stort demokrati uden de små demokratier”, som Baastrup pointerede.

Analysen, der deler den danske befolkning ind i seks forskellige værdisegmenter, lanceres d. 31. maj 2022 og man kan tilmelde sig arrangementet her.

Borgmestrene på banen

De tilstedeværende toppolitikere og -embedsfolk kom også selv på banen til topmødet. Der var livlige drøftelser om de runde borde, da spørgsmålet om nationale barrierer for klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser blev stillet ud i salen.

En af de barrierer, der blev nævnt er, at klima bør skrives ind i planlovens formålsparagraf for at sikre at hensynet til klima vægter højt i udviklingen af kommunerne. En anden var udfordringen ved at planlægge vedvarende energianlæg, når det ikke fra statens side er klart, hvor energinettet bliver udbygget til at kunne understøtte fremtidens behov. En tredje pointe fra bordene var, at de samfundsøkonomiske beregninger, som de er skruet sammen nu, står i vejen for at etablere fælles løsninger. Dette er blot et udpluk, og i CONCITO har vi samlet alle pointerne til bunke og tager dem med i det videre DK2020-arbejde.

Generelt var det fantastisk at være samlet fysisk så mange mennesker, fagfolk og beslutningstagere, om vores fælles klimadagsorden. Det afspejles i billederne – der alle er taget af Claus Fisker.

Tak for et godt topmøde.

u

 

Relaterede emner