Hvor bæredygtigt er ”bæredygtigt byggeri”?

Kommunikationen af produkter og ydelsers bæredygtighed er på den ene side godt, for det viser en interesse og forståelse for at bidrage til en vigtig dagsorden.

Men på den anden side så efterlader den ofte lidt lemfældige omgang med begrebet bæredygtighed os alle med en usikkerhed om, hvad der reelt er bæredygtigt eller på vej til at blive det, og hvad der ikke er.

Det har da også fået Forbrugerombudsmanden på banen i forhold til at indskærpe, at i markedsføringslovens bestemmelser er bygninger og byggematerialer at betragte som almindelige produkter. Det medfører, at anvendelsen af ordet ”bæredygtigt” kræver grundig dokumentation for ikke at komme på kant med markedsføringsloven.

Vi vil give nogle eksempler på, hvad der driver udviklingen hen mod et stadigt mere bæredygtigt byggeri. Men også vise, at bæredygtighed i byggesektoren er vanskeligt og komplekst og har mange facetter.

Bæredygtighed på dagsorden

Bæredygtighed blev introduceret tilbage i 1987 med FNs rapport ”Vores fælles fremtid”, der også kaldes Brundtlandrapporten. Her blev de tre elementer af bæredygtighedsbegrebet; social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed lanceret. Og de blev i 2015 fulgt op af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Udvikling af bæredygtigt byggeri

I Danmark tog anvendelsen af begrebet ”Bæredygtigt byggeri” for alvor fart med lancering af et brancheudspil i 2018, hvor ”bæredygtigt byggeri” blev introduceret via ni bæredygtighedsegenskaber.

Brancheudspillet fandt senere vej til ”Den frivillige bæredygtighedsklasse”, som den daværende minister for byggeri lancerede. I forlængelse af folketingsvalget i 2019 blev Klimaloven vedtaget med et nationalt CO2 reduktionsmål på 70 pct. i 2030.

For at komme med indspil til opnåelsen af de 70 pct. blev der nedsat 13 klimapartnerskaber, der skulle præsentereforslag til at reducere drivhusgasudledningen i egne sektorer. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren præsenterede mere end 50 initiativer, der til sammen kunne bidrage med 20 pct af det samlede reduktionsmål frem mod 2030.

Flere af forslagene fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren blev efterfølgende en del af den politiske aftale ”Strategi for bæredygtigt byggeri” fra marts 2021.

Med afsæt i strategien indføres der nu og i de kommende år en række initiativer og reguleringer, der bidrager til at nybyggeri og anlæg i fremtiden opføres og drives med stadigt lavere klimabelastning gennem kravet i bygningsreglementet fra 2023 om maksimalt CO₂-aftryk pr. m² nybyggeri.

Strategien sætter især fokus på især den miljø- og klimamæssige del af det vanskelige bæredygtighedsbegreb. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt.

For kan et byggeri, der kun akkurat lever op til kravene om maksimal CO2-udledning i 2023 kaldes klimamæssigt bæredygtigt, når vi ved, at om ganske få år skal klimapåvirkningen fra nye bygninger reduceres markant?

Hvordan sikrer vi, at bygningen faktisk også er optimal at bruge, bo eller arbejde i samtidig med, at vi optimerer på klimapåvirkningen?

Hvad med bæredygtigheden af ressourcerne til byggematerialerne, reduktion af affaldsmængder og hele den sociale og økonomiske bæredygtighed?

Og er det reguleringen fx via bygningsreglementet og andre love der skal drive udviklingen eller er det markedet selv?

Absolut bæredygtighed

Bæredygtighedsbegrebet er absolut. Det betyder, at når vi kalder et byggeri for bæredygtigt, så skal alt forbrug og påvirkning fra dette byggeri ligge inden for de globale grænser, som vores planet er i stand til at genoptage og genskabe.

Her er vi i Danmark storforbrugere af ressourcer. Hvis alle brugte ressourcer som vi gør, ville det kræve 4 jordkloder. Vi har bare kun én planet at tage ressourcerne fra.

Udfordringen med den klimamæssige bæredygtighed kan også illustreres på en anden måde. Opgjort ud fra hensynet til den globale absolutte bæredygtighed, så skal vi i Danmark bygge med en klimabelastning på bare 2,5 kg CO₂ pr. m² pr. år for nybyggeri, hvilket er meget lavere end det krav, der træder i kraft via bygningsreglementet 1. januar 2023 på 12 kg CO₂ pr. m² pr. år for nybyggeri.

Efterspørgsel af bæredygtigt byggeri

Når vi ser på den hidtidige udvikling inden for hvad der normalt kaldes ”bæredygtigt byggeri”, så er det interessant at se på, hvordan både efterspørgslen, udbuddet og reguleringen driver udviklingen.

Efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri har primært været drevet af store professionelle bygherrer, typisk pensionskasserne, der for at sikre værdien af deres investering i fast ejendom efterspørger ”bæredygtigt byggeri” og gerne en certificering via certificeringsordninger som fx DGNB eller Svanemærket.

På udbudssiden er det primært arkitekter og rådgivere, der har taget bæredygtighed til sig og tilbyder ydelser knyttet til at levere og udvikle et stadigt mere bæredygtigt byggeri. Men også forskellige materialeproducenter har kastet sig ind i at udvikle byggematerialer og byggeløsninger med lavt klimaaftryk og dokumentation af miljøvaredata.

Reguleringen spiller en afgørende rolle, da den sikrer, at når byggebranchens frontløbere kan bygge mere bæredygtigt, så skal alle andre også gøre det.

Materialernes kamp

Byggematerialerne udgør mere end 50 pct. af en ny bygnings klimapåvirkning set i et 50-årigt perspektiv. Stiller vi krav til det samlede byggeris klimapåvirkning, stiller vi derfor i stor skala også krav til mere klimavenlige byggematerialer.

Det fører til nyudvikling både af nye materialer og reduktion af klimapåvirkning fra traditionelle materialer. Dertil kommer en til tider indædt diskussion om hvilke byggematerialer, der er mere ”bæredygtige” end andre. Det klassiske eksempel er debatten om beton eller træ.

Efter vores opfattelse kan der ikke gives et simpelt og entydigt svar på, hvilke materialer, der er tættest på at være bæredygtige.

Hvor langt et materiale er nået hen mod at kunne kaldes bæredygtigt afhænger af måden, materialet produceres og anvendes på. Og frem for alt afhænger det af levetiden af den bygning, materialet anvendes i. Hertil kommer muligheder for genbrug eller genanvendelse.

Bygninger med meget lang levetid er generelt tættere på bæredygtighed. Og ja, det kan betyde lidt højere etableringsomkostninger, hvilket i en række sammenhænge støder ind i sædvanlige økonomiske styringsmodeller.

Byggepladsen

Hertil kommer Klimabelastningen fra de materialer, der spildes i byggefasen, de maskiner vi bruger og den energi, vi benytter på byggepladsen f.eks. til udtørring af bygninger.

Foreløbige erfaringer viser, at her ligger en klimabelastning på helt op til 25 pct. at det samlede klimaaftryk for nybyggeri. Og alligevel er byggepladsens forbrug og CO2 belastning ikke omfattet af de nye klimakrav på 12 kg CO₂ pr. m² pr. år.

Uanset hvordan vi betragter bygninger og ønsket om at bygge stadig mere bæredygtigt, så ser vi ind i en udvikling, der kræver, at byggeriets mange og forskellige aktører tager udfordringerne alvorligt og spiller med i forhold til at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri. Det kræver, at byggeriet ikke får markedsført et endnu ikke bæredygtigt byggeri på en måde, som hverken holder i virkeligheden eller i forhold til markedsføringslovgivningen.

Og jo, det nytter, at arbejde med udvikling af et mere bæredygtigt byggeri, for selv om vi er et lille land i den store globale klimasammenhæng, så kan de løsninger, vi udvikler i forhold til bæredygtigt byggeri, inspirere og anvendes mange andre steder på kloden. Og det er der brug for!