Klima skal tilbage i transportpolitikken

Debatindlæg
cyklister transport tog
Miljøhensyn og bæredygtighed kan være en påklistret eftertanke, men må integreres i de sektorer, der er årsag til problemerne – og her er det især vigtigt at gentænke transportpolitikken.

Af Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i CONCITO

Regeringsskiftet er en velkommen anledning til at gentænke både den politik, der føres i forhold til transport, og hvordan man organiserer styringen på området. Der er især to aspekter, som er vigtige.

1) Transport har ikke noget formål i sig selv
Transport har til gengæld omfattende betydning, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Transport og transportpolitik må derfor følge bredere mål og hensyn end bare at få biler og transportmidler til at bevæge sig længere for enhver pris.

Det er ikke nok at bygge flere anlæg til at udvide trafikstrømmene. Det handler om at sikre tilgængelighed til økonomiske og sociale aktiviteter på en måde og i et omfang, som er foreneligt med planetens grænser, menneskers velfærd og sundhed og en moderne digital økonomi. Det kræver helhedssyn, lang sigt, ny viden og tværgående samarbejde.

2) Transport er størst og hurtigst voksende målt i drivhusgas
I Danmark såvel som i andre dele af verden er transport den største og hurtigst voksende kilde til udledning af drivhusgasser. 

Efter næsten 30 år med viden om problemet er transportens belastning af klimaet stadig ikke under kontrol, tværtimod er udledningerne vokset med næsten 30 procent, og tendensen peger stadig opad. 

Det må være et konkret formål med en aktuel transportpolitik at medskabe løsninger på klimaudfordringen. Det kræver dyb integration af klimahensyn i transportens økonomi, planlægning, forskning og vidensgrundlag.

Jeg vil hævde, at transportpolitikken under den forrige regering har underspillet disse vigtige aspekter.

Tid til intelligent regulering
Hvad angår transportpolitikkens formål har et fokus været at bygge flere traditionelle anlæg, der bare skaber et højere niveau af ineffektiv transport på et senere tidspunkt, frem for at tage fat på intelligent regulering af efterspørgslen.

Desuden er transportpolitikken blevet brugt til at gennemtrumfe skattelettelser, som ikke lykkedes i forhold til topskatten. Dermed har man fået gjort import af især dyre fossile biler billigere uden at få ordentlig gang i omstillingen til elbiler.

Mantraet de seneste år har været, at klimapolitik er noget, der foregår i Klimaministeriet og ikke i Transportministeriet. Indsatsen for at gøre transport billig frem for at gøre den ansvarlig har blandt andet ført til, at udviklingen mod mere effektive biler nu er vendt den forkerte vej.

Samtidig har man helt ignoreret udledninger fra områder som tung vejtransport, skibe og fly. Det er blandt grundene til, at CO2-udledningerne er begyndt at vokse igen.

Miljø og bæredygtighed kan ikke påklistres
Det er på høje tid at vende tilbage til den indsigt, der ellers blev bredt anerkendt i allerede i 1990'erne, nemlig at miljøhensyn og bæredygtig politik ikke kan være en påklistret eftertanke, men må integreres i de sektorer, der er årsag til problemerne − og som skal udvikle løsningerne.

En kommende minister for transport skal løfte en ledende rolle i den grønne omstilling, uanset om området forankres i et snævert ’trafikanlægs-ministerium’ eller et bredere ’ministerium for bæredygtig mobilitet’.

Blandt de vigtige opgaver vil være:

  • At få defineret mål og rammer for klimaindsatsen i transportpolitikken som led i en national klimalov og tilhørende klimaplan
  • At få omlagt bilafgifterne, så de understøtter en grøn og økonomisk ansvarlig omstilling af køretøjer, energi og trafik, herunder gennem introduktion af tekniske bilafgifter og kørselsafgift
  • At få taget fat på den grønne omstilling i den tunge transport, blandt andet gennem tværgående analyser af muligheder for at effektivisere, elektrificere og skaffe den tungeste transport avanceret bæredygtig flydende energi i fremtiden
  • At få skudt den blå infrastrukturpakke til hjørne og i stedet udarbejde en samlet plan for fremtidens mobilitet og tilgængelighed, som medtænker både investeringer i grøn energiinfrastruktur til transporten og smart digitalisering af transportefterspørgslen
  • At få den intelligente mobilitet sammentænkt med byudviklingen, som led i en samlet grøn og klimavenlig bypolitik
  • At få indarbejdet klima- og bæredygtighedshensyn i planlægningsgrundlag og modeller for transportpolitikken − med løbende opfølgning på, om målene nås.

---

Debatindlæg bragt i Altinget den 26. juni 2019

Kontakt
Henrik
Seniorkonsulent, Fremtidens Mobilitet