Klimaåret 2016: Tid til at komme i arbejdstøjet

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

2015 blev et epokegørende år for klimaet, både i negativ og positiv forstand. På negativsiden blev 2015 det varmeste år, vi nogensinde har målt og oplevet. Den globale temperatur er nu steget 1 grad celsius i forhold til det førindustrielle niveau. På positivsiden fandt 195 lande for første gang sammen i en historisk fælles klimaaftale. 

De er nu enige om et fælles langsigtet mål om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader, og man har med aftalen taget de første vigtige skridt gennem landenes egne klimaplaner og etablering af rammerne for løbende at skrue klimaambitionerne op over tid. 

Nu skal alle de fine ord fra Paris omsættes til handling. Og det er handling på en skala og med en hastighed, som kræver en enorm indsats overalt, og dermed også i Danmark og EU. 

2016 bliver året, hvor vi skal udnytte det momentum, der er skabt med Parisaftalen. Tre ting skiller sig ud som de vigtigste klimapolitiske spørgsmål:

De næste kloge skridt i omstillingen af vores energisystem
Efter de seneste fremskrivninger ser det ud til, at Danmark reducerer CO2-udledningerne med 40 pct. i 2020 ift. niveauet i 1990, men frem mod 2030 er der behov for, at der reduceres mere markant end hidtil, hvis vi skal holde os på sporet mod tæt på nul CO2-udledning i 2050. 

Danmarks hidtidige klimaindsats bygger på en imponerende omstilling af vores energisystem, som betyder, at vi i dag får over 40 pct. af vores el fra vindmøllestrøm. Det er en historie som vækker opsigt verden over. Men det er endnu ikke lykkes at få maksimal udnyttelse af den megen grønne strøm, både hvad angår den pris og den klimaeffekt, vi får ud af den. Vi skal derfor blive bedre til både at sende den grønne strøm sydover til Tyskland, hvor den kan erstatte el fra kulkraftværker, og få grøn el ind i vores varme- og transportsystem. 

Vi har alle muligheder for at videreudvikle den solstrålehistorie som vores vindmølleudbygning er. Men det kræver, at politikerne gør noget ved de udfordringer, der lige nu spænder ben for et endnu mere elektrificeret samfund. 

I Danmark er afgifterne på vores grønne strøm langt, langt højere end afgifterne på olie og biomasse. Det er helt afgørende, at vi får størst mulig gavn af de grønne investeringer, og samtidig kan vi vise omverdenen, hvordan man omkostningseffektivt implementerer grønne klimaplaner.

Man skal huske på, at en global elektrificering er en afgørende forudsætning for at verden kan nå de klimamål, der blev aftalt i Paris, og her kan Danmark med fordel vise, hvordan man tager de næste vigtige skridt i at få den grønne strøm brugt så klogt som muligt. 

Udmøntning af EU’s 2030-klimamål i landbrugs- og transportsektoren
I EU har man besluttet samlet at reducere CO2-udledningen med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Og når den fortjente eufori fra Paris har lagt sig, bliver det hverdag igen i Bruxelles, når EU-landene skal forhandle deres respektive CO2-reduktionsbidrag på plads. 

Noget af det nye denne gang er, at der er fastsat et specifikt mål for de sektorer, der ligger udenfor energisektoren, hvor landene samlet skal reducere med 30 pct. i forhold til niveauet i 2005. Det bliver en udfordring at få et EU med en meget uensartet landbrugssektor og grænseoverskridende transportsystemer til at enes om en fordeling af konkrete reduktionsbidrag, og vi kan se frem til hårde forhandlinger, når EU-Kommissionen i første halvdel af 2016 forventes at fremlægge sit forslag til fordeling af reduktionsbidrag.

Når vi vender blikket mod landbrug og transportområdet i Danmark er udfordringen, at vi endnu ikke for alvor har fået taget fat i nogle af de virkemidler, der kan reducere udledningerne. Landbruget er i disse år udfordret økonomisk, og samtidig skal de håndtere miljøkrav og altså også nu et krav om reduktioner i udledninger af drivhusgasser. 

Der er derfor behov for at vi tager en konstruktiv dialog med alle relevante aktører om hvilket landbrug, vi ønsker os, når vi ser frem mod 2030. Lidt ligesom vi gjorde, da vi besluttede os for at satse på vindmøller i stedet for at blive ved med at skrue på kulkraftværkerne, skal vi nu turde tænke på, hvordan vi skaber et landbrug, der både er økonomisk og klimamæssigt bæredygtigt.

På transportområdet skal vi i gang med en tilsvarende proces, og her kender vi allerede en del af virkemidlerne. Det er bl.a. helt afgørende at transportsektoren skifter til vedvarende energi, og som storproducent af vindbaseret elektricitet er det helt oplagt for Danmark at elektrificere transportsektoren. Et andet vigtigt indsatsområde er effektivisering, hvor fx flere lastbiler kører med fulde læs og personbilerne fyldes bedre op.

Mere klimavenlig livsstil 
Sidst men ikke mindst skal vi i Danmark til at tage fat på hele forbrugssiden, altså klimafodaftrykket som følge af vores daglige forbrug af varer, tjenester og rejser. Hver dansker har i dag et årligt klimafodaftryk på ca. 17 ton CO2, når man tæller det hele med, og der er langt ned til de omkring 2 ton CO2 per borger, der er plads til. 

Det er selvfølgelig en kæmpeudfordring, som kræver en massiv teknologiudvikling, men det kræver også et mentalt skifte hos os selv. Vi skal derfor have større fokus på, hvordan vi skaber en positiv sammenhæng mellem god livskvalitet og et bæredygtigt forbrug. 

2016 bliver endnu et spændende klimaår. 

---

Analyse bragt i Politiken den 3. januar 2016