Klimaloven skal være rygraden i de kommende årtiers omstilling

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

Allerede de kommende måneder skal klimaminister Dan Jørgensen sammen med en række andre ministre for alvor trække i arbejdstøjet og levere på de grønne løfter og ambitioner fra valgkampen og regeringens forståelsespapir. Og her står 70 procentsmålet i 2030 klokkeklart som det tydeligste politiske projekt, også selvom regeringen og dens støttepartier faktisk har leveret en samlet og bredere grøn ambition som vi ikke har set mage til i årtier, hvis nogensinde. 

Der er nemlig ikke alene sat uset høje mål på klimaområdet, men det er også sat i klar sammenhæng med tilsvarende høje ambitioner på natur- og biodiversitetsområdet. Der er også lagt tydelige spor ud i forhold til energiområdet, elektrificering, transporten, landbruget, skov, byerne og ikke mindst en styrkelse af grøn økonomisk praksis i blandt andet Finansministeriet. Og det slås fast, at den danske indsats på klimaområdet skal ses i tæt sammenhæng med en ambition om at skabe fremdrift i EU og globalt med bl.a. et klart ønske om at skabe en europæisk klimaunion.

Målet om de 70 procents reduktion i forhold til udledningen i 1990 står dog tydeligst, og regeringen har anerkendt, at vi endnu ikke kender alle de virkemidler, der kan bringe os i mål. Ros for det – politiske mål må netop meget gerne afspejle høje ambitioner, også selvom alt ikke er gennemregnet og teknologier osv. allerede er på plads.

Nu bliver den afgørende test for regeringen at få vedtaget en klimalov, der sætter bindende og ambitiøse rammer for den danske klimapolitik de næste år og årtier samt en klimaplan, der leverer virkemidler og indsatser, som reducerer udledningen med omkring 65% i 2030. Så må der efterfølgende sættes at arbejde i gang med at identificere virkemidler, teknologier osv. der gør os i stand til at række ud efter de 70 procents reduktion.

Netop en ny dansk klimalov funderet på et bredt flertal i Folketinget er helt afgørende, hvis vi skal undgå at gentage de seneste årtis slingrekurs. Klimapolitikken skal slet og ret ind i helt andre ambitiøse og bindende rammer end tilfældet er i den nuværende klimalov fra 2014, der på mange måder er præget af løse og ikke-bindende hensigtserklæringer.

Hold Klimaloven kort og med skarpt fokus

Loven skal i sig selv være kort og præcis, og fokusere på at sætte de bindende rammer for de fremtidige indsatser, bl.a. ved at fastlægge et ambitiøst langsigtet reduktionsmål om et klimaneutralt samfund inden 2050, pege på delmål for 2030 på en række nøgleområder, og 4-5 årige karbonbudgetter, der kan bidrage til at holde indsatsen på sporet. Hertil kommer en løbende overvågning af fremskridt, hvor et stærkt uafhængigt Klimaråd løbende evaluerer og ikke mindst kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen bør tilrettelægges i lyset af blandt andet teknologiske fremskridt. Den til enhver tid siddende regering og Folketing skal så være forpligtet til at forholde sig til og handle på Klimarådets status og anbefalinger.

Klimaloven bør samtidig forpligte regeringen og Folketinget til at forfølge følgende principper for den fremtidige danske klimaindsats:

1. Indsatserne skal medføre reelle drivhusgasreduktioner: Klimaindsatsen må aldrig blive en bogholderiøvelse, men skal resultere i reelle reduktioner nu og her. Køb af EU-kvoter bør fx være udelukket så længe systemet ikke fungerer tilstrækkeligt.
2. Indsatserne skal give mening i en global kontekst: Det giver ingen mening for klimaet, hvis reduktioner i Danmark bare rykker udledningerne til udlandet.
3. Ambitionerne kan kun skrues op: Det skal i tråd med principperne i Parisaftalen, sikres, at ambitionerne kun kan skrues op, og ikke ned. Justeres der i indsatser og virkemidler i de løbende klimaplaner, skal ambitionsniveauet fastholdes eller øges.
4. Drivhusgasreduktionerne skal være reelle og varige, og skal være uafhængige af ændrede omverdensforhold såsom vækst: Mål for udledningsreduktioner i en given periode skal ikke kunne opnås via fx lavere vækstrater end forudset.
5. Alle indsatser skal ikke kun måles op imod, hvor meget det tæller i 2030, men også om de er vigtige for netto-nuludledning et godt stykke inden 2050.

Udkast til klimaloven bør fremsættes hurtigst muligt og bør kunne vedtages lige før eller lige efter nytår. Alt andet vil være nøl.

Mange vil sikkert ønske sig, at mange andre relevante klimaelementer bliver inkluderet i Klimaloven, men herfra skal der lyde en meget klar opfordring til at holde klimaloven skarp og kun med de nødvendige elementer, der kan holde klimaindsatsen på rette kurs i årtier. Disse elementer hører i stedet naturligt til i forhandlingerne om den klimaplan, som skal på plads hurtigst i 2020, og mange af dem bør endda forhandles på plads i løbende aftaler for at få en række indsatser og rammer på plads. Vi kan ikke vente med at få al ny politik på plads og sætte alle nye indsatser i gang til klimalov og klimaplan er på plads. Der er masser af politisk manøvrerum til at komme i gang og få delaftaler på plads, og det er også en klar forventning fra borgere, virksomheder og organisationer, at der skabes momentum i omstillingen allerede nu.

Selve arbejdet med klimaplanen må tage udgangspunkt i et solidt arbejde fra ministeriets og Klimarådets side med udgangspunkt i den opdaterede basisfremskrivning, men også med meget klarere fokus på opdaterede fremskrivninger og potentialevurderinger i alle sektorer. Det er også vigtigt, at der gives mulighed for, at alle relevante sektorer og aktører kommer på banen med konkrete bud på, hvad og hvordan de kan levere. Dog er det afgørende, at det sker på baggrund af en klar ambition, der skal opfyldes, og ikke et blankt stykke papir.

Husk på, at de høje klimaambitioner og diskussionerne om en ny og bedre klimalov sker på ryggen af en stærk folkelig opbakning, og at vi nu bør kræve, at et bredt Folketing samler det seriøst op og henover de kommende få måneder får skabt en helt ny ambitiøs ramme for Danmarks klimapolitik.

---

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. september