En korrekt CO2-beskatning af brændstof til vejtransport bør forøge den samlede brændstofafgift

Debatindlæg
Elbil
I regeringens udspil til CO2-afgifter lægges der op til, at vejtransporten implicit også omfattes ved en omlægning af brændstofafgiften. Brændstofafgiften tjener dog andre formål end CO2-beskatning, hvorfor en forøgelse af CO2-elementet bør føre til en samlet set højere brændstofafgift

I februar foreslog den af regeringen og Folketinget nedsatte ekspertgruppe tre modeller for CO2e-beskatning af industrien og den ikke-vejgående transport, med plan om i efteråret at komme med forslag til CO2e-afgifter for den vejgående transport og landbruget.

Baseret på ekspertgruppens modeller er regeringen i den forløbne uge kommet med udspil til CO2e-afgifter i industrien og den ikke-vejgående transport (især indenrigsflyvning og søfart, som hidtil helt har været fritaget CO2-afgifter).

Overraskende nok har regeringen også lagt op til ikke at afvente ekspertgruppen, men allerede nu beslutte at indføre højere CO2-beskatning af vejtransporten.

Dette kunne i sig selv være fint nok, men kun hvis det gøres rigtigt. Og det tegner ikke godt.

Regeringen lægger nemlig op til, at den øgede CO2-beskatning sker ved at omlægge noget af den eksisterende brændstofafgift på benzin og diesel til at være CO2-afhængig.

Afgiften vil altså samlet set være uændret:

 dw

Udklip fra regeringens udspil til Grøn Skattereform.

Dette er problematisk, da den eksisterende brændstofafgift jo også har til formål at afspejle andre gener fra vejtrafikken: støj, vejslid, trængsel, uheld, partikelforurening med mere.

Elementer, der jo ikke i sig selv forsvinder med brændstof med lavere CO2-effekt, hvilket Klimarådet også pointerede i rapporten ’Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’.

Desuden har Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR) i december 2021 vist, at når disse effekter sammenregnes, så er bilismen faktisk underbeskattet (og det er vejgodstransporten i endnu højere grad), svarende til cirka 22 øre per kilometer:

bg

Dette viser, at en korrekt CO2-beskatning af brændstof til vejtransport bør forøge den samlede brændstofafgift. Dette er i tråd med, at også Eldrup-kommissionen anbefalede at øge brændstofafgifterne med 1-2 kroner per liter – en anbefaling der ikke blev fulgt.

Selv om en forøgelse af brændstofafgifterne kan være politisk svært, særligt i den givne situation, er det ikke desto mindre det rigtige at gøre. Også fordi det, selv om CO2-afgiftsstigningen potentielt først vil gælde fra 2025, allerede nu vil få flere til at droppe benzin- og dieselbilen og accelerere den nødvendige omstilling til el-biler.

Det vil både vil være godt for klimaet og mindske vores afhængighed af olie fra Rusland og andre lande, vi helst heller ikke vil være afhængige af.

Vi opfordrer derfor til, at regeringen og Folketingets partier i de kommende forhandlinger øger brændstofafgiftens CO2-element til udspillets generelle sats på 1.125 kroner, og dermed også øger den samlede afgift på brændstof med 946 kroner kroner per ton CO2, svarende til differencen mellem 1.125 kroner og nuværende CO2-afgift på 179 kr./ton.

Eller at man i det mindste skyder vejtransporten til hjørne, indtil anbefalingerne fra ekspertgruppen med hensyn til vejtransporten foreligger, og det formentlig er afgjort, om/hvornår der kommer et EU-kvotesystem for vejtransporten (ETS2).

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 28. april 2022