En ny regering bør have disse tre hovedprioriteter for klimaet

Efter et tæt folketingsvalg skal mulige regeringskonstellationer nu testes og politiske mål sættes. Selv om inflation, velfærd og sundhed også fyldte i valgkampen, så stod klima – sammen med natur og miljø – højt på vælgernes og partiernes dagsorden.

En ny regering skal levere en ambitiøs klimapolitik, og den vil blive formet på et alvorligt bagtæppe. Hele fem rapporter fra FN og andre vigtige organisationer er udkommet de seneste uger. De viser med al tydelighed, at verden ikke er på rette spor i forhold til at opfylde Paris-aftalen.

Konklusionen er klar:

Der skal leveres ambitiøs handling hurtigt – hvert ton tæller i en verden, hvor klimaforandringer nu ødelægger natur, udrydder dyrearter og udfordrer millioner af mennesker i hidtil uset omfang.

Målet er at sikre, at en kommende klimapolitik bliver både ambitiøs og klog, og at der både leveres konkrete reduktioner hurtigt, og at der rækkes ud efter markante og dybere reduktioner i det kommende årti. Samtidig er det naturligt at tage en diskussion om at øge ambitionerne, både nu og på længere sigt. Men det må og skal stå på skuldrene af den nødvendige handlekraft nu og her i forhold til at få prioriteret og implementeret de indsatser, der leverer ambitiøse reduktioner og gør det muligt at nå i mål med de mål, vi har sat os. Det er forudsætningen for at levere på klima og forblive et grønt foregangsland.

En klimapolitik for de næste fire år bør tage udgangspunkt i tre hovedprioriteter:

1. Hurtigere klimahandling og opfyldelse af Danmarks klimamål
2. Levering på det globale klimansvar – aktiv global indsats og markant reduktion af danskernes forbrugsaftryk
3. Begrænsede ressourcer som areal, strøm, kulstof og arbejdskraft skal anvendes bevidst

1. Hurtigere klimahandling og opfyldelse af Danmarks klimamål

Danmark er ikke på vej til at opfylde sit klimamålet på 50-54 procents reduktion i 2025 i forhold til 1990. Dertil udestår stadig en række store beslutninger for at sandsynliggøre, at målet om 70 procents reduktion i 2030 indfries, herunder for landbruget.

Concito foreslår en akut klimapakke hurtigst muligt, efter en ny regering er tiltrådt. Pakken skal levere den nødvendige beslutningskraft indenfor en række vigtige områder. Den skal sikre en markant udrulning af vedvarende energi på land og til havs. Den skal anvise konkrete virkemidler, der leverer en reduktion på 50-54 procent i 2025-målet. Endelig skal den lægge ambitiøse spor ud, der leverer på 70 procents-målet.

På kort sigt kan det omfatte en hurtigere indfasning af Grøn Skattereform, målrettet regulering af landbruget, dieselafgift på niveau med Tyskland og udfasning af det sidste kulkraftværk. Og når vi rækker ud mod de 70 procents reduktion, så er det helt afgørende med reduktioner i landbrugets udledninger. Et vigtigt virkemiddel bliver en klimaafgift, der sikrer innovation og udvikling, men også støtte til udvikling af fremtidens klimavenlige landbrug.

Der skal dertil ryddes op i de barrierer, der gør det sværere for Danmark at nå klimamålene. For at nævne et par stykker:

• Elnettet skal udbygges tilstrækkeligt.
• Affaldsenergianlæg skal kunne investere i nye teknologier uden risiko for at blive tvangslukket.
• Infrastrukturaftalen skal genbesøges og unødvendige anlægsprojekter skal udskydes/aflyses.
• Fossil infrastruktur skal ikke udbygges yderligere, herunder gasledninger.
• Vi skal meget snart udfase nye biler med forbrændingsmotor.

På skuldrene af den hurtige indsats er der også behov for at skærpe Danmarks klimamål i lyset af den seneste klimavidenskab. Danmark har en forpligtelse til at gå forrest og stræbe efter klimaneutralitet som et af de første lande. Det er naturligt at sigte mod for eksempel 2040. Derfor vil Concito i en kommende analyse pege på, hvad det vil kræve af ambitiøs klimapolitik.

Analysen vil vise, at det er muligt med en kombination af adfærdsændringer og markant skalering af nye og eksisterende teknologier, men det kræver at vi allerede i de kommende år tager de rette beslutninger.

2. Levering på Danmarks globale klimansvar

Danmark skal ikke kun levere reduktioner af udledninger inden for egne grænser. Vi har et langt større ansvar og mulighed for at vise vejen for andre lande ved at sætte vores særlige kompetencer på spil. Det kan vi gøre gennem vores myndighedssamarbejde, vores udviklingsbistand, vores pensionskassers investeringer i udlandet, vores grønne teknologieksport, og ved at få styr på virksomhedernes værdikæder og derved tage et større ansvar for den påvirkning, vores levevis har.

Vores forbrug og import af varer har et stort klima- og ressourceaftryk uden for Danmarks grænser. Derfor skal vi arbejde aktivt med at reducere udledninger fra danskernes forbrug. Vi foreslår, at der nu sættes et konkret mål på en halvering af danskernes globale fodaftryk frem mod 2030, og at der følges op med tiltag, der kan inspirere og påvirke borgerne til en positiv forandring i hverdagen.

Ligeledes skal det offentlige; stat, regioner, kommuner, og de offentligt ejede selskaber, som køber ind for over 300 milliader kroner om året, gå forrest og bidrage til at reducere klimaaftrykket. Samlet udleder det offentliges forbrug det samme som næsten hele transportsektoren. Det offentlige har store muligheder for at ændre adfærd og investere i nye teknologier med langt lavere klimaaftryk.

Danmarks forbrug af biomasse til energi skal reduceres markant. Danmark får i dag en væsentlig del af fjernvarmen fra biomasse, hvoraf en stor del importeres fra udlandet. Dette lægger beslag på begrænsede arealer og ressourcer, som kan bruges til bedre formål. Biomasse kan i høj grad erstattes af grøn strøm og varmepumper.

Denne omstilling kan hjælpes på vej ved at sætte mål for udfasning af biomasse, og indføre en afgift på biomasse, der svarer til den reelle CO₂-udledning.

Danmark har et enormt potentiale for udbygning af grøn strøm. Jo mere vi kan bygge tidligt, jo mere kul og gas kan vi fortrænge i for eksempel Tyskland. Mere grøn strøm giver også mere billig grøn strøm til borgere og virksomheder i Danmark. Et stort overskud af billig strøm vil kunne bruges til at lave grøn brint (PtX). Vi skal sikre, at udbygningen kan ske hurtigere under hensyn til natur og borgere.

3. Begrænsede ressourcer, areal, strøm, kulstof og arbejdskraft skal anvendes bevidst

Når Danmark skal opfylde klimamål og levere en klimapolitik, der viser vejen for andre lande, er der behov for en række afgørende prioriteringer.

Der er et begrænset areal til rådighed, der skal bruges til rigtig mange formål, herunder at levere bioressourcer til fødevarer, energi, materialer og kulstoflagring. Danmark vil i fremtiden få stort behov for at optage CO₂ fra atmosfæren for at opnå klimaneutralitet. Dette vil formentlig lægge beslag på en stor andel af det kulstof, der er tilgængeligt fra bioressourcer. Anvendelsen af det kulstof bør derfor ske med omhu. Der er således akut brug for konkrete strategier i forhold til både bioressourcen og anvendelsen af Danmarks arealer.

De næste 10-20 år vil der ikke være grøn strøm i overflod. Heller ikke selv om vi får sat endnu mere fart på udbygning af vind og sol. Elektrificering af store dele af transporten, industrien og varmeproduktion vil medføre et stort behov for grøn strøm.

Samtidig kan eksport at grøn strøm, og på sigt grøn brint, hjælpe vores nabolande med hurtigere omstilling. Danmark kan ikke bygge for meget grøn strøm, men der vil være behov for at prioritere den begrænsede mængde grøn strøm der, hvor den har størst klimaeffekt.

Danmark mangler hænder til at løfte store dele af omstillingen. Det er nødvendigt at prioritere de mest nødvendige bygge- og anlægsprojekter ved blandt andet at genbesøge infrastrukturaftalen og revidere principper for at igangsætte projekter.

50.000 hænder vil skulle i spil frem mod 2030 alene for at sikre opfyldelsen af vores egne klimamål.

Det er vigtigere for klimaet og samfundet at have hænder til at installere fjernvarme, varmepumper og blive uafhængig af russisk gas, end at bygge nye veje.

I den kommende regeringsperiode er der således behov for, at Danmark sikrer hurtigere klimahandling, både national og globalt, og skaber rammerne for en klimaeffektiv anvendelse af en række begrænsede ressourcer.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 10. november 2022.