Objektive klimadata er ikke farmer-bashing

Af Michael Minter, programleder for CONCITOs fødevareprogram

Siden CONCITO den 1. februar lancerede Den store klimadatabase har vi oplevet meget stor interesse for værktøjet, der viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Men ikke al opmærksomheden har været positiv, og her svarer vi på nogle af de mest udbredte kritikpunkter, der også har været publiceret her i avisen.

Fødevarers klimaaftryk er en kompliceret sag, der kan anskues og beregnes på mange måder. Og klimadatabasens konsekvensanalyse er meget anderledes end den normative analyse, der hidtil har været den gængse i danske analyser af fødevarers klimaaftryk.

Derfor er det helt naturligt, at vi har fået en masse spørgsmål om klimadatabasens resultater, beregningsmetode, anvendelsesmuligheder osv. Svarene på mange af spørgsmålene findes i baggrundsrapporten, metoderapporten, de meget detaljerede baggrundsdata for hver enkelt fødevare samt Q&A-sektionen på hjemmesiden denstoreklimadatabase.dk.

Udover spørgsmål af mere opklarende karakter, er klimadatabasen også blevet mødt med skarp kritik og påstande om vildledning, latterliggørelse og farmer-bashing, som vi gerne vil imødegå her.

Øget efterspørgsel på dyre udskæringer fremmer kødproduktion

Det har vakt forundring og kritik, at vi i beregningen af klimaaftrykket fra forskellige udskæringer af kød har medtaget fødevarernes pris, hvilket er medvirkende til at give oksemørbrad et meget højt klimaftryk. Det er svært at opdrætte kvæg uden en mørbrad, lyder argumentet blandt andet. Og det er jo fuldstændig korrekt.

Når det alligevel er relevant at fordele klimaaftrykket ud på de forskellige kødudskæringer på grundlag af priserne, er det fordi prisen på forskellige udskæringer er med til at bestemme, hvor meget kød, der i sidste ende produceres. En øget efterspørgsel på de dyre udskæringer, som der er mindre af på dyret, vil fremme en større produktion fra slagteriet og i sidste ende en større husdyrproduktion i landbruget.

Det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød fra slagteriet er 50,2 kg CO2e per kg, mens fordelingen af klimaaftrykket på de forskellige udskæringer ligger mellem 31 kg CO2e per kg hakket oksekød og 152 kg CO2e per kg oksemørbrad.

Hvis valget står mellem eksempelvis 1 kg hakket oksekød og 1 kg oksemørbrad, vil det bedste klimavalg være 1 kg hakket oksekød. Hvis valget står mellem for 100 kr. hakket oksekød og for 100 kr. oksemørbrad, vil der ikke være forskel på klimaaftrykket. Dermed ikke sagt, at man som klimabevidst forbruger helt bør holde sig fra oksemørbrad, men den bør nydes ved sjældne lejligheder og i små mængder.

Fokus på fødevaretyper i første omgang

Der har også været efterlyst flere nuancer i klimadatabasen om fx produktionsland, produktionsmetoder, produktionssystemer osv. Det er et helt rimeligt og relevant ønske, da der kan være stor variation i klimaaftrykket inden for hver produkttype, og det selvfølgelig ikke er ligegyldigt, hvordan de specifikke fødevarer er produceret.

Alle fødevareproducenter bør naturligvis gøre deres bedste for at mindske klimaaftrykket fra netop deres produktion. Og der kan klimadatabasen give et interessant pejlemærke at måle sin produktion op imod. Men her i første omgang er det primære formål med klimadatabasen at guide professionelle madaktører og forbrugere i retning af de fødevaretyper og måltider, der generelt set har det laveste klimaftryk.  

Klimaaftryk per kg er mest relevant

Flere aktører har kaldt det misvisende, at klimadatabasen angiver klimaaftrykket per kg fødevare i stedet for indholdet af næringsstoffer. Vi har valgt at angive klimaaftrykket per kg fødevare, da det nu engang er den mest relevante og praktiske målestok for fødevarers klimaaftryk.

Der er ganske rigtigt meget mere energi og protein i et stykke kød end i en agurk, og det er vist i beskrivelsen af hver enkelt vare i klimadatabasen. Men når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er et højt næringsindhold i fødevarerne ikke nødvendigvis en fordel.

Det er de færreste, der går på indkøb efter et bestemt antal kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer. Derudover bliver opskrifter og indkøb normalt beskrevet og registreret i mængden af de forskellige ingredienser og varer. Så det man køber er eksempelvis 1 kg kartofler - ikke 20 gram kartoffelprotein.

Den store klimadatabase har alene til formål at belyse klimaaftrykket på det man putter i indkøbskurven og sine måltider - ikke at sammensætte indkøb eller måltider ernæringsmæssigt optimalt. Her kan man med fordel orientere sig i de nye officielle kostråd.

---

Debatindlæg bragt i Effektivt Landbrug den 12. februar 2021.

Læs uddybende svar på kritikken af Den store klimadatabase i denne blog.