Omstillingen til klimavenlige madvaner går for langsomt
De unges engagement i klimakampen, og herunder en mere bæredygtig levevis, når det gælder madvaner, bliver ofte fremhævet. Men nu peger en ny surveyundersøgelse på, at de unge ikke skiller sig særligt ud fra resten af befolkningen på dette område.
”Det er overraskende og betyder, at de unges madvaner ikke automatisk gør danskernes mad grønnere over tid. Derfor kan udviklingen mod et mere bæredygtigt fødevareforbrug ikke alene ske gennem kampagner og gode råd, som vi har set indtil nu. Der skal meget mere til, og det er f.eks. samtalen om maden og nye politiske tiltag på området”, understreger Mikael Bellers Madsen, projektleder i CONCITO.
Rapporten er udarbejdet af CONCITO, og baserer sig på en stor kvantitativ surveyundersøgelse gennemført i et samarbejde med Sociologi på Københavns Universitet. Undersøgelsen omfatter 3.000 repræsentativt udvalgte danskere, herunder en stor gruppe unge mellem 18 – 30 år. De er blevet spurgt om deres madvaner og de drivkræfter og barrierer, der påvirker deres fødevarevalg.
Ifølge rapporten er der blandt de unge en vis udvikling i retning af mere fleksitariske og vegetariske kostvaner, men derudover adskiller de sig ikke nævneværdigt fra andre aldersgrupper.
I surveyen bliver respondenterne eksempelvis spurgt om, hvilke fødevarer de generelt spiser. Her svarer 93 pct. af de unge mellem 18 og 30 år ja til, at de spiser oksekød. Det er helt den samme procentandel på tværs af alle aldersgrupper. 74 pct. af de unge kategoriserer sig selv som typen ”Jeg spiser kød”, mod 72 pct. på tværs af aldersgrupper, og blot 21 pct. af de unge placerer sig under kategorien ”Jeg spiser lidt kød” mod 25 pct. for alle respondenter på tværs af aldersgrupper.
Spiser både kød og vegetabilske alternativer
Undersøgelsen siger ikke noget om det specifikke mængdeindtag. Men på spørgsmålet om, hvor ofte man spiser okse, kalv eller lam, der har et meget højt CO2-aftryk, svarer 10 pct. på tværs af aldersgrupperne, at det gør de 5 - 7 gange om ugen. Her ligger de unge markant højere, nemlig på hele 19 pct.
Undersøgelsen viser dog, at de unge i lidt højere grad end de ældre har taget de nye vegetabilske alternativer til kød til sig. Desuden er lidt flere unge i aldersgruppen 18-30 år vegetarer og veganere i forhold til de ældre aldersgrupper.
Samtalen om maden er vigtig
Endelig taler relativt flere af de unge sammen om mad og klima. Her peger undersøgelsen på, hvor vigtig samtalen om maden er for det, vi vælger at spise. Det gælder både den offentlige samtale, og når det kommer til samtalen om madens klimapåvirkning i den nære omgangskreds.
”Vi bliver påvirket af og tager i høj grad farve af det, andre spiser og siger om maden. Det kan både være et potentiale for en omlægning til en grønnere kost, men også det modsatte. Det sidste kan være tilfældet, hvis det grønne madvalg eksempelvis latterliggøres i den offentlige debat, hvilket rapporten viser eksempler på”, siger Mikael Bellers Madsen.
Der er brug for politisk handling
Med afsæt i rapporten kommer CONCITO med 10 konkrete anbefalinger til, hvordan der kan sættes mere gang i udviklingen af de bæredygtige kostvaner. Hovedanbefalingen er, at der er brug for politisk handling.
”I løbet af kort tid bør regeringen komme med sit udspil til en klimahandlingsplan for landbrugssektoren. Her er det helt centralt, at der også er fokus på, hvad vi spiser. Regeringen skal have ros for deres nylige kampagner og nye kostråd, der skal få os til at spise mindre kød og mere grønt, men vi kan se, at udviklingen går alt for langsomt”, siger CONCITOs direktør Christian Ibsen og fortsætter.
”Vi kommer ikke uden om flere politiske tiltag på området, f.eks. i form af afgifter på de mest klimabelastede varer, som også Klimarådet og mange andre har anbefalet. Ligeledes er det vigtigt, at meningsdannere og politikere taler de grønne madvalg op og ikke ned, og at fødevareproducenter, detailhandlen og restauranter inspirerer os alle til det klimavenlige køkken med flere klimavenlige og planterige retter på menukortet”, siger Christian Ibsen, direktør i CONCITO.
Rapporten er skrevet af projektleder Mikael Bellers Madsen og student Clara Laurine Berg-Jensen. Den er støttet af Velux Fonden.
